Denne praksis er en af mine egne favoritter! Den kommer godt omkring i kroppen, og bagefter føler jeg mig altid afspændt og godt tilpas. Forløsende bindevævsmassage er rigtig godt for kroppen og sjælen. Massagen giver dig øget blod- og lymfegennemstrømning og er med til at afhjælpe affaldsstoffer og reducere spændinger. Det er forløsende og bidrager til grounding, og det skaber en forandring, som kan mærkes længe efter, at du forlader yogamåtten.
Her introducerer Cecilie videoen "Plads til forandring". En sekvens, der gennem forløsende bindevævsmassage giver dig øget blod- og lymfegennemstrømning og er med til at afhjælpe affaldsstoffer og reducere spændinger.
The Real McCoy har Kristine har sat sammen til dig, der er klar til at give dig selv en oplevelse af at forkæle dig selv. Kom ud af kampen med dig selv. Tilværelsen er dig, tilstanden er din. Det er her, du tager tager ansvaret for dit liv. The Real McCoy er gaven til dig selv. God fornøjelse!
Meditation kan være mange ting. Dette korte program er en meditation i bevægelse, som giver dig lethed, blødhed og klarhed både fysisk og mentalt. Denne simple form for meditation egner sig godt til alle tidspunkter af dagen, hvor du har brug for en pause til at (gen)skabe en forbindelse til dig selv.
Farvel stress / Fokus & klarhed / Mere energi / Mindfulness / Ro & restitution
I denne video introducerer Christine sekvensen "Moving meditation", som fungerer som en slags pause til dig, der trænger til at (gen)skabe forbindelse til dig og mærke mere lethed, blødhed og klarhed fysisk og mentalt.
Farvel stress / Fokus & klarhed / Mere energi / Mindfulness / Ro & restitution
Hør i denne video Ilse præsentere videoen "Når overgangsalderen skal være en god oplevelse", som er skræddersyet til dig, der gerne vil afhjælpe eller forebygge symptomer på overgangsalderen. I programmet introduceres øvelser, der balancerer hormonerne i kroppen og afhjælper svedeture samt øvelser, der styrker dine knogler og beroliger dit sind.
Måske genkender du symptomer som hedeture, tørhed i slimhinder, træthed, humørsvinginger, søvnforstyrrelser, hjertebanken, ledsmerter og begyndende knogleskørhed? Det kan være din overgangsalder, der foresager det. Alle kvinder skal gennem overgangsalderen. For de fleste er det i perioden 45 - 55 år. Fasen opleves meget forskelligt, og hvor nogle har stor gener, har andre næsten ingen. Generne er påvirket af, om der har været alvorlige sygdomme som fx. cancer, fjernelse af æggestokke, stress oa., og ellers er det primært genetisk betinget eller livsstilsbetinget hvordan, eventuelle symptomer viser sig. Alle generne skyldes nedsat hormonproduktion. Heldigvis er det ikke kun i æggestokkene vi producerer kønshormoner, men også binyrer, fedtdepoter og i mindre grad muskler og hud, frigør kønshormoner. Det betyder, at du selv kan have en vis indflydelse på overgangen. I dette program laver vi øvelser, der balancerer hormonerne i kroppen og afhjælper svedeture samt øvelser, der styrker dine knogler og beroliger dit sind. Lav gerne denne serie mindst 3 gange om ugen. Vær opmærksom på vigtigheden af den dybe afspænding og lange dybe åndedrag. Det kølende åndedræt - kaldet Sitali Pranayama - kan du også bruge, når du har en hedetur. Har du ikke tidligere lavet omvendte øvelser, anbefales det, at du starter med at se min intro til hovedstand og intro til skulderstand. Du skal bruge et bælte, 1-2 yogapøller og evt. en stol, 1-2 tæpper, 2 klodser og et stykke fri væg.
Stadig flere og flere unge bliver stressede eller deprimerede i løbet af deres gymnasietid. Kravene til karakterer, fremtidsplaner og udseende kolliderer med, at alle på de sociale medier ser ud som om, at de har fuldstændig styr på det hele. Der er mange bolde i luften, og det er nemt at fortabe sig i sine tanker uden nogensinde at komme ned og mærke kroppen. Hjernen får altså ikke en pause, og det kan være virkelig udmattende – både fysisk og psykisk. I denne sekvens tilbyder jeg din hjerne en pause, når vi sammen mærker, hvordan vores krop egentlig har det. Gennem blide stræk og rolige bevægelser vil du med garanti føle dig lettere og have mere overskud efterfølgende. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.
Nanne introducerer her "Kom ned i kroppen", som henvender sig til dig, der har travlt eller er decideret stresset og har brug for at give din hjerne en pause og mærke, hvordan kroppen egentlig har det.
Sutra betyder tråd eller snor og bruges typisk om spirituelle belæringer, der er nedskrevet i korte, fyndige udsagn. Patanjalis Yoga Sutras er en af de mest indflydelsesrige tekster i moderne yoga, og i denne video får du Birgittes udlægning af første strofe: ”Nu fremstilles yoga” - på sanskrit ""Atha yoga anushasanam"". Birgitte tager sutra-tråden op og diskuterer, hvordan vi kan forstå brugen af ordene nu og yoga i netop denne første strofe. Hvad vil det sige at yoga fremstilles nu? Almindeligvis tilskrives Yoga Sutras den lærde mand Patanjali, som samlede og redigerede et antal eksisterende tekster om yoga. Manuskriptet har således flere egentlige forfattere eller redaktører, der sandsynligvis har levet både før og efter Patanjali. Teksten i sin nuværende form er efter alt at dømme mere end 1500 år gammel men eftersom forskellige kilder oplyser, at Patanjali selv kan have levet i hele perioden mellem 500 år før Kristi fødsel og 400 år efter, er tekstens præcise alder behæftet med stor usikkerhed. Den usikkerhed passer fint med, at man i moderne yoga (heldigvis) stadigvæk ikke er enige om, hvordan vi skal oversætte eller forstå denne tekst. Hver yogaskole har typisk sin egen læsning. I videoen udlægger Birgitte teksten ud fra den tradition, hun selv er skolet i, hvilket betyder, hun udlægger yogafilosofi som en praksis i sig selv snarere end et akademisk emne, du kan sidde og studere ved siden af din praksis. Teksten får netop relevans for os i dag i det levende møde med en læser, der selv praktiserer yoga. Du får her Birgittes udlægning som inspiration til at komme i gang med din egen læsning af Yoga Sutras.
Inspiration & blog / Yogafilosofi & baggrundsviden
Yama er den første ud af otte ”lemmer” eller "veje" der ifølge Patanjalis Yoga Sutras kendetegner yoga. Yama kan læses som fem grundlæggende etiske principper og inviterer dig til at leve med mindre unødvendig lidelse både for dig selv og verden omkring dig. Ordet Yama forklares oftest med ord som ”begrænsninger” eller ”selvkontrol” og bruges ofte som en form for disciplin eller afholdenhed, der guider dig, når du praktiserer yoga. Birgitte udlægger her Yama fra et lidt andet perspektiv, nemlig som muligheder snarere end begrænsninger. Du får Birgittes fortolkning af de fem yamaer som positive kvaliteter, du allerede bærer i dig, snarere end udefrakommende ”tøjler”, du kan lægge ned over dig selv for at blive et bedre menneske. Ved at praktisere yama som naturlige paratheder, bliver yoga måske mindre moralsk bootcamp og mere et værktøj eller et forstørrelsesglas, du kan bruge til at undersøge din egen natur, og det udtryk den får i det liv, du lever her og nu. Yama er måske ikke andet end livets naturlige måde at fungere på – når det får lov at udfolde sig frit.
Inspiration & blog / Yogafilosofi & baggrundsviden
Her introducerer Birgitte videoen "Hvad er Ahimsa? En yogafilosofisk snak om sensitivitet". Ahimsa er det første af fem etiske perspektiver som vi finder i Pantajalis Yoga Sutras og oversættes typisk med ”ikke vold”. Eftersom ahmisa er formuleret som noget du ikke gør, kan det imidlertid være svært at hitte ud af hvad du så rent faktisk gør når du praktiserer ahimsa. Eftersom vi umuligt kan gøre ingenting er der brug for en vågen og aktiv måde at forholde sig til det der sker. Birgitte foreslår sensitivitet som en måde at omsætte ahimsa til en konkret praksis du kan bruge i din hverdag. Hun udlægger derefter ahimsa fra to forskellige perspektiver indenfor yogatraditionen: Den dualistiske og den non-duale forståelse af yoga.
Inspiration & blog / Yogafilosofi & baggrundsviden
Yogafilosofi er en levende praksis, som giver yoga nogle perspektiver, der rækker ud over de fysiske stillinger. Her udlægger Birgitte begrebet Ahimsa eller ”ikke vold”, som er det første og mest grundlæggende aspekt af yogaens etiske fundament (Yama). I Patanjalis Yoga sutras siges det, at når vores praksis er rodfæstet I ahimsa, udstråler vi en atmosfære, hvori al fjendtlighed stopper. Dette læser Birgitte ikke, som et løfte om, at vi gennem yoga kommer til at gå gennem livet med en smittende aura af fred og regnbuer omkring os. Ahimsa garanterer ikke, at vi aldrig igen kommer til at såre andres følelser, eller at vores udåndinger på magisk vis ikke længere bidrager til kimaforandring. Snarere end et absolut løfte om ikke-vold, udlægger birgitte ahimsa som en undersøgelse af vold eller skade, som disse ting udfolder sig i vores eget liv. Ahimsa bliver her tæt koblet med den naturlige evne til sensitivitet, som alt levende besidder. At praktisere ud fra dette første aspekt af yama betyder måske, at du bliver mere sensitive overfor det, der sker i din egen krop, hos dine medmennesker og i verden omkring dig. Du får her Birgittes udlænging af ahimsa som sensitivitet samt en læsning af dette begreb fra to forskellige perspektiver indenfor yogatraditionen: Den dualistiske og den non-duale forståelse af yoga.
Inspiration & blog / Yogafilosofi & baggrundsviden
Dette er en blid, flowbaseret klasse med fokus på sensitivitet (ahimsa). Birgitte giver et bud på, hvordan du helt lavpraktisk kan omsætte yogaens etiske grundlag i din fysiske praksis. Du lærer at arbejde sansebaseret med kropsholdningen (alignment), så du i stedet for at tilpasse kroppen et ydre princip, sanser kroppen indefra og lader yogastillingen folde sig ud i respons til det, du kan mærke. En klasse der rodfæster opmærksomheden i de steder i kroppen, hvor vi har ekstra meget brug for sensitivitet: Håndled, skuldre, lænderyg og knæ, som kan være svære at få kontakt til og derfor ofte er sårbare i yogaens fysiske praksis. Ved at øge sensitiviteten især omkring kroppens bagside og de store led, bliver ahimsa et kompas der hjælper dig til selv at vurdere, hvornår du står sikkert og godt i en yogastilling, hvor dybt du skal ind i stillingen, og hvor længe du skal blive i stillingen. Dette er en invitation til at gå dybere med yogafilosofi som en konkret og kropslig praksis.
Flow / Hypermobilitet / Yoga teknik / Yogafilosofi & baggrundsviden
Her præsentere Birgitte videoerne "Hvad er satya? En ærlig snak om yogafilosofi" og "Satya - sandfærdighed i din praksis", som omhandler yogafilosofi i praksis. På disse to videoer undersøger vi begrebet satya eller sandfærdighed, som udgør det andet aspekt af yogaens etiske kompas (yama). Du får Birgittes udlægning af satya som en medfødt evne til at stille spørgsmål ved det, du oplever, og være villig til at høre svaret. Fake news, hvide løgne og selvbedrag er en del af virkeligheden, men hvordan forholder vi os til disse ting som en del af yoga? Efter talken kan du undersøge sandfærdighed som et ”gear” i din fysiske yogapraksis. Birgitte guider en mindful og flow-baseret yogaklasse, som inviterer dig til at undersøge det, som bliver virkeligt i oplevelsen af kroppen.
Bagoverbøjninger / Flow / Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke / Yogafilosofi & baggrundsviden
Satya betyder sandfærdighed og udgør det andet aspekt af yogaens grundpraksis eller etiske kompas (yama). Satya handler ikke blot om at være sandfærdig i vores brug af ord men også om en medfødt evne til at være ærlige med os selv og med vores opfattelse af verden omkring os. I modsætning til den gængse udlægning af satya som et moralsk princip yogien lægger ned over sig selv, udlægger Birgitte her sandfærdighed som en slags medfødt bullshit-detektor. Hun argumenterer for, at satya er en radikal - næsten revolutionær - praksis, som inviterer os til at slippe grebet i ydre autoriteter, guruer og etablerede dogmer. Tilbage står vi med en naturlig evne til, løbende at stille spørgsmålstegn ved det, vi oplever og være villige til at handle i overensstemmelse med det, som sker. Du får lidt information om ordet satya samt inspiration til, hvordan dette aspekt af yama kan udfolde sig i din fysiske praksis.
Satya betyder sandfærdighed og er et vigtigt begreb i yogatraditionen. Men hvad betyder satya for din fysiske praksis? På denne klasse viser Birgitte, hvordan sandfærdighed er en del af en sensitiv og omsorgsfuld yogapraksis. Ved ærligt at undersøge og respondere på det, du mærker i kroppen, bliver din fysiske praksis en vej til at lære dig selv bedre at kende. Klassen foregår i et kontinuerligt, blidt flow, der kommer hele kroppen igennem og især styrker den dybe rygmuskulatur gennem aktive, blide bagoverbøjninger. Du fordyber din evne til at mærke kroppen og træner små teknikker, der giver dig en stabil og behagelig yogapraksis. En mindful og flow-baseret klasse som inviterer dig til at være med det, der er virkeligt.
Du skal bruge en yogamåtte og to tæpper.
Bagoverbøjninger / Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke / Yogafilosofi & baggrundsviden
I denne præsenterer Birgitte "Asteya - åbenhed i din yogapraksis" og "Asteya - en åben snak om yogafilosofi", og her går Birgitte planken ud med en kontroversiel udlægning af Patanjalis Yoga Sutraer (link til talk "yoga sker nu"), som afliver myten om yoga som en praksis for den moralske elite. Det handler om begrebet asteya, som udgør 3. aspekt af yogaens etiske kompas (link ”etiske kompas” til yama-talk). Asteya kan oversættes med ”ikke-stjæle” eller ”ikke-rage-til-sig” og du får her Birgittes udlægning i en kort talk (link til TA11) lidt længere yogaklasse (link BIR59). Birgitte fortolker asteya som en dybtgående praksis, der handler om selverkendelse og har langt videre implikationer end respekt for den private ejendomsret og klodens ressourcer. Se med og find ud af, hvordan yogafilosofien kan bruges som lavpraktisk navigationsværktøj - både i din yogapraksis og i dit liv.
Birgitte fraråder dig at se denne video, hvis du gerne vil beholde dine illusioner om yogatraditionens moralske integritet! Birgitte udlægger begrebet asteya, som vi finder i Patanjalis Yoga Sutraer og løber hurtigt ind i et par pinlige episoder i yogahistorien. Asteya udgør det tredje aspekt af yogaens etiske kompas og kan oversættes med ”ikke-stjæle” eller ”ikke-rage-til-sig”. Det viser sig imidlertid, at asteya muligvis går langt dybere end almindelig respekt for privat ejendomsret og klodens ressourcer. Birgitte udlægger asteya som et værktøj til selverkendelse, og får i den anledning beskyldt både sig selv og hathayogaens stamfædre for, selv at stjæle med arme og ben. Spørgsmålet er, om yoga overhovedet kan fungere som projekt for en moralsk elite? Birgitte foreslår en moderne udlægning af asteya som det at forholde sig åbent til virkeligheden, herunder også det aspekt af dig selv, der måske hellere vil rage til sig end give fra sig. Kan asteya inspirere os til at undersøge vores egne impulser uden dom eller moraliseren og på den måde blive bedre til at navigere i livet? Forhåbentlig er det noget, du vil give nogle overvejelser.
Lær dig selv bedre at kende gennem et blidt flow af yogastillinger, der følger det frie åndedræt. I denne klasse inviterer Birgitte dig til at undersøge yogafilosofi som en kropslig praksis, med udgangspunkt i begrebet Asteya, et begreb som du finder i Patanjalis Yoga Sutraer. Igennem et kontinuerligt og blidt flow, inviterer Birgitte til en fysisk praksis, hvor du møder kroppen med åbenhed. Når du går til din praksis med en intention om at give noget (snarere end at få noget) fra din praksis, får du adgang til en rigdom, der ligger gemt i den krop, du har lige her og nu. Birgitte starter med en kort åndedrætsmeditation, som følger med dig ind i en serie af cirkulære flows (ullola) hvor bevægelserne følger åndedrættets frie rytme. Du kommer igennem blide månehilsner og et par stående foroverbøjninger og slutter med en kort rygliggende praksis. En beroligende men dynamisk praksis for dig, der vil udforske det meditative aspekt af flow-baseret yoga. Du skal bruge en yogamåtte og to tæpper.
Hvordan er det nu lige med sex og yoga? Har yoga – og yogafilosofi- noget at byde på, når det kommer til emner som sanselighed, sensualitet og intime relationer? Birgitte præsenterer her videoerne "Bramachayra - intimitet i din yogapraksis" og "Brahmacharya - intimitet, seksuel energi og yogafilosofi" om yogafilosofi i praksis, som gør op med ideen om at seksuel energi skal tæmmes, raffineres, kontrolleres, eller kultiveres for at blive ”spirituelt stueren”. Den første video gennemgår begrebet brahmachayra som vi finder i Patanjalis Yoga Sutraer - klassisk oversat som ”kyskhed” eller ”seksuel kontinens”. Birgittes bud på en moderne udlægning handler imidlertid meget lidt om seksualmoral og langt mere om intimitet. Hun udlægger brahmacharya som vores medfødte evne til intimitet, både med din egen krop og med dine medmennesker. Brahmacharya er måske bare at være fuldt til stede med det som sker, en evne som ifølge Birgitte hverken skal kultiveres eller tæmmes, men snarere genopdages. Du kan undersøge intimitet i din egen yogapraksis med video nummer to: En langsomt flydende yogaklasse som guider dig dybere ind i sansningen af kroppen, arbejder med energien i bækken og rygsøjle og undersøger muligheden for at bruge nydelse og sanselighed som kompas for din praksis.
Birgitte tager fat i et aspekt af yoga, der jævnlig giver ophøjede guruer røde ører, og har styrtet nogle af verdens mest succesfulde yogaimperier i grus. Jo, det handler om sex. Birgittes forelæsningsrække om yama er nået til begrebet brahmacharya, det fjerde aspekt af yogaens etiske kompas, som vi finder i Patanjalis Yoga Sutraer. Ikke overraskende hersker der en del uenighed omkring, hvordan vi skal oversætte brahmacharya, alt efter hvilken yogaskole der har ordet. Birgitte gennemgår forskellige udlægninger af brahmacharya på et bagtæppe af nyere yogahistories relativt ængstelige forhold til seksualitet og sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi overhovedet skal læse en seksualmoral ind i Patanjali. Du får Birgittes udlægning af brahmacharya som intimitet med det værende, ikke mindst intimiteten med det, der sker i din egen krop. Hun argumenterer for, at vi begynder at se seksualitet som en naturlig del af yoga og gør op med ideen om at seksuel energi skal bringes under kontrol, tæmmes, raffineres eller kultiveres for at blive ”spirituelt stueren”. Måske er det selve ideen om, at seksualiteten er uren, problematisk eller skadelig, der danner grobund for de tilbagevendende problemer omkring sex, magt og yoga som brahmachraya burde være løsningen på? Længe før #metoo var yogatraditionen i færd med at hitte ud af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt bruger den seksuelle energi. Også i yogaverden er der lang vej igen, men måske ligger der guldkorn gemt i yogafilosofien som kan lede os på vej?
Birgitte giver her sit bud på, hvordan brahmacharya – et begreb fra yogafilosofien – kan bruges i praksis på din yogamåtte. Det skal handle om intimitet og om at være fuldt til stede med det, der sker i kroppen. Du bliver guidet gennem et åbent, meditativt flow, hvor du kan undersøge muligheden for at blive eet med det, du mærker og lade nydelse fungere som kompas for dine bevægelser. I et dynamisk men langsomt arbejde med bindevævet (fascier) i hjerne, rygsøjle og bækkenet, inviteres du til at praktisere med intimitet overfor din egen krop og lære at følge dit indre sansekompas. Du skal bruge et tæppe og en fast meditationspude/pøllepude. (Puden kan eventuelt erstattes af to sammenfoldede tæpper). Har du problemer med at sidde på knæene, kan første del af klassen fint laves siddende på en stol med fladt sæde og fødderne på gulvet. Har du problemer med dine håndled kan dele af klassen laves stående med hænderne på en væg eller et bord. Komfort er vigtigere end korrekt form i denne klasse.
Flow / Grounding / Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke / Yogafilosofi & baggrundsviden
Favorit
Kalender
