Yoga betyder forening – og for os handler yoga ikke kun om det, vi laver på yogamåtten. Det handler også om, at vi aktivt bidrager til at gøre noget for både andre mennesker og naturen. Derfor støtter vi WWF, Danmark planter træer, SOS børnebyerne og arbejder hele tiden aktivt med at mindske vores CO2 udslip. Derudover støtter vi en række andre velgørende tiltag du kan se nedenfor.




Støtte til @teamSeas – fjernelse af plastik i havene
Yogavivo støtter @teamSeas og har doneret 1000 dollars til at fjerne ca. et halvt ton plastic fra verdenshavene som en del af deres vigtige og ektraordinære projekt og initiativ!
Team Seas har sat sig et mål om at fjerne 30 millioner pund skrald fra verdenshavene i 2021. Det svarer til ca. 13.600 TON skrald inden 1. jan.
@mrbeast og @markrober er frontløbere på projektet – du kender dem måske allerede fra YouTube. Sidste år kørte de projektet @TeamTrees, hvor de samlede ind til at plante 20 millioner træer. Er du nysgerrig, og har du også lyst til at støtte, så læs mere her: Help us remove 30 million pounds of trash by January 1st, 2022 – Join #TeamSeas.

Fri adgang til yoga for alle skoler
På Yogavivo finder du en gratis sektion kaldet ‘Yoga i klassen‘, der indeholder yoga til brug i skoleklasser. Den er frit tilgængelig for alle skoler og består af 100 videoer særligt produceret og tilrettelagt til brug i klasseværelset.
Med ‘Yoga i Klassen’ kan alle lærere have mulighed for at bruge yoga til kvalitetspauser og til at understøtte den faglige undervisning. Vi ved nemlig, hvor stor en forskel yoga kan gøre for børns læring og livsglæde. Og vi vil gerne være med til at gøre den forskel uanset hvilket budget, den enkelte skole arbejder med. Over 500 skoler i Danmark benytter Yogavivo´s gratis tilbud ‘Yoga i Klassen’. Klik her for at læse mere.

Fri adgang til yoga for unge udsatte i Joannahuset
Vi tror på, at bevægelse kan være en enorm vigtig støtte, når man er i en turbulent periode af sit liv. Derfor støtter vi Jonnahuset. Joannahuset er Danmarks første akutte krisecenter for børn og unge under 18 år. Joannahuset er et sted, hvor børn og unge i udsatte situationer kan få rådgivning, husly og omsorg 24/7.

Fri adgang til yoga for Danske Hospitalsklovne
Danske Hospitalsklovne gør en stor indsats for børn og familier, som er syge og indlagte. De skaber sprækker af lys, varme og sjov hos børnene på børneafdelingerne på de danske sygehuse, børnepsykiatriske afdelinger og børnehospices. Halvdelen af alle indlagte danske børn møder en hospitalsklovn i løbet af deres forløb, og de personer der faciliterer at det kan ske – på Danske Hospitalsklovnes sekretariat, samt klovnene selv – har fri adgang til Yogavivo.
