På Yogavivo benyttes cookies. Når du bruger siden accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Privatlivspolitik
OK
Vi udvikler på vores søgefunktion, hvilket betyder, at der kan forekomme uregelmæssigheder. Vi beklager de gener dette måske afstedkommer for dig. Vi glæder os til at introducere et endnu skarpere søgefilter for dig!
Soft Yolates er den bløde og feminine stilart inden for Living Yolates. Her i det her program bliver du guidet igennem Soft Yolates, et meditativt flow, hvor du afspænder skulder og nakke, åbner til din livsenergi i rygsøjlen og bliver guidet igennem blide yogastillinger. Soft Yolates skaber forbindelse til din krop og sjæl og åbner ind til din feminine energi. Efter det her program vil du mærke blødhed, flow i din krop, et åbent sind og nydelse, og - nydelse er så meget vejen frem til flow og succes i livet.
I dette program vil du blive guidet igennem hele melodien i Living Yolates. Det er en fuld kropsoplevelse med både ro og grounding, opvarmning af rygsøjlen, åbning ind til kroppens led og gennemstrømning af livsenergi, dansende bevægelser, efterfulgt af styrkende yoga- og pilates stillinger med en blød og healende afspænding til sidst. Programmet er et flow, og det vil hjælpe dig med at åbne op til din mentale bevidsthed og det at blive skaberen af dit eget liv.
Vi arbejder med intentioner og bevægelser på samme tid. Efter dette program vil du mærke ro, fornyet livsenergi, indre styrke og livsglæde. Alle kan være med. Det vigtigste er, at du lytter til din krop og gør det, der føles godt for dig.
Kulde, vind og tørhed udenfor yogamåtten kalder på et helt langsomt flow af yogaøvelser, der giver dig varmen og hjælper dig med at bevare jordforbindelsen. Derfor besøger vi i denne klasse et par af de klassiske stående stillinger, et blidt twist for rygsøjlen og et par beroligende foroverbøjninger. Afslutningsvist laver vi en simpel åndedrætsteknik, der blandt andet siges at kunne berolige sindet, lindre stress, fjerne vrede, styrke halsen og fremkalde god søvn. What's not to like? Klassen er inspireret af ayurvediske principper. Du skal bruge en yogablok eller alternativt en stak bøger, en (meditations)pude og et par tæpper.
Du har lige fået fri fra arbejde. Du kunne egentlig godt tænke dig at give slip på den småhektiske og målrettede stemning, inden du lander derhjemme. Denne korte overgangsklasse møder dig, der hvor du er, og hjælper dig med at sætte en roligere stemning og et langsommere tempo for resten af dagen. Du skal bruge en lille yogahynde/rullet badehåndklæde, to store yogahynder/faste puder og eventuelt et par yogablokke/en stak bøger.
Fødderne er dit fundament! Sundhed i hele kroppen starter nemlig i fødderne, som er grundlaget for din alignment. Hvis du har ondt i fødderne, kan denne sekvens af øvelser ikke bare mobilisere og styrke dine fødder, den kan forhåbentlig også reducere dine smerter. Du behøver ikke have ondt i fødderne for at lave sekvensen, men videoen er særlig relevant, hvis du har smerter. Alle fødder trænger til et regelmæssigt "syn", så smid sokkerne og lad os give dine fødder lidt kærlighed!
Dette er en her og nu opfyldning til dit energidepot helt uden indtagelse af noget som helst. Når du kan den udenad, tager den dig kun 1 minut at lave, og du kan lave den hvor som helst og uden at behøve at trække i træningstøjet.
Du har været social på arbejdet, på studiet, til et event eller en familiebegivenhed, og nu har du fået mulighed for lidt nærende alenetid. Men hvad er egentlig mest nærende for dig lige nu? Denne klasse hjælper dig med at omstille fra at have været udadvendt til at lytte indefter, så du får nemmere ved at mærke, hvad din dyrebare alenetid skal bruges på i dag. Du skal bruge en pude til at sidde på, en yogablok/et rullet håndklæde og en fast yogahynde eller lignende.
Koordination er ligesom at spille kropslig skak eller løse en kropslig sudoku. Det handler om at bevæge kropsdelene i nye harmonier og mønstre, som kræver både nærvær og nysgerrighed, og som har en lang række fordele for din sundhed. I denne video præræsenteres du for Peters yndlings-pointer, når det handler om hvorfor, og hvad du får ud af at træne koordination. Der er et filosofisk, et biologisk og et neurologisk perspektiv, der kan give motivation, også selvom du tænker, du er født med to venstre hænder. Den vigtigste pointe er at koordination er noget, man kan og bør træne, og som ikke bare er en statisk attribut, man har eller ikke har!
I denne video skal du bruge én bold, ærtepose eller andet du kan kaste og gribe sikkert. Hele kroppen kommer med i spillet, da vi i denne sekvens lærer at kaste og endda gribe under benene. Vi tager det et skridt ad gangen, og jeg håber du vil nyde din læring og proces, uanset om det er en stejl eller mindre stejl læringskurve!
I denne video skal du bruge én bold, ærtepose eller andet du kan kaste og gribe sikkert. Programmet indeholder en lille skulderopvarmning, så det bliver nemmere at føre armen bag kroppen i et bag-om-ryggen kast, som du får nogle gode tips til at gøre forudsigeligt og stabilt. Dette flow er i sig selv en fantastisk øvelse for skuldrene, og du kan klart forvente at tabe bolden, så - lad os være uperfekte sammen og giv det vores bedste, når vi træner hånd-øje koordination.
I denne video svinger vi armene fra side til side og introducerer fejesving og til sidst segmentering af, hvordan armene svinger, så kompleksiteten og kravene til din koordination stiger. Regn med at måtte vende tilbage til videoen flere gange for virkelig at fatte - og ikke mindst nyde - bevægelserne. Men husk, læringen og den gode effekt på hjernecellerne er faktisk allerbedst, når det er svært og du bliver nødt til at koncentrere dig!
I denne video laver vi en armsekvens inspireret af Fighting Monkey, hvor armen svinger i to planer. Det vil kræve en portion tålmodighed at lære sekvensen, så giv dig glad i kast med det, sæt pris på dine fejl (der er læringen størst) og kom endelig tilbage til videoen igen, så du kan mærke, hvordan din krop faktisk husker ubevidst.
Når du bruger lang de fleste vågne timer på at tager dig af dine børn eller at løse andre folks problemer på dit arbejde, er det let at miste evnen til at lytte til sig selv. I denne praksis inviteres du til at genforbinde dig til dig selv, så du kan handle fra en sted, som føles forankret i dit center.
Nogle gange er du tom for energi, men er nødt til at trække på nogle ellers gemte reserver. Ofte klares det med lidt sukker eller en kop kaffe. Denne praksis er en invitation til at lade yogaen løfte energien istedet.
Kære mor, denne klasse er til dig, der har sovet dårligt, fordi du er blevet vækket 800 gange i løbet af natten. Den er til dig, der ikke kunne finde ud af at gå i seng, fordi du trængte til alenetid eller tid med din partner inden den næste ukendte nat. Den er til dig, der har lyst til at bevæge dig lidt, selvom du er dødtræt. Find din yogamåtte frem, slip projektlederrollen for en stund og lad mig styre dig langsomt og sikkert igennem en blid yogaklasse, hvor det handler om dig, og hvor du får mulighed for at mærke, hvordan du egentlig går rundt og har det. Du skal bruge et yogabælte/tørklæde, en yogahynde/fast pude og et tæppe.
Det kræver styrke at turde lege vildt med sine børn. Det kræver også styrke - og er meget praktisk af og til - at kunne bære rundt på sine børn. Denne klasse opbygger en basal styrke, så du ikke skal være bange for at kravle med op i træet eller tumle på gulvet.
Klassen til småbørnsmødre, der har brug for at bevæge hele kroppen i alle retninger. Vi giver lidt ekstra kærlighed til skuldre, haser, hofter og lænd. Klassen kan også laves mens der fiser en tumling rundt. Du skal bruge et yogabælte/tørklæde og 2 yogablokke/en stak bøger.
Alle søger efter et sted at høre til. We long to belong. Community er blevet et kæmpe buzzword i yogaverdenen, men samtidig er der enormt mange, som praktiserer yoga uden at have en oplevelse af at være en del af et fællesskab, måske særligt folk, som gør det online. I denne Talk zoomer Jeppe, som er skaber af en række bevægelsesfællesskaber ind på, hvorfor du bør overveje, hvem der udgør din sangha/yoga familie, og hvorfor det er en helt vildt vigtig del af din praksis.
Inspiration & blog / Yogafilosofi & baggrundsviden
I denne praksis sætter vi tempoet ned og skaber et lille åndehul i hverdagen. Praksissen er meditativ og simpel og kan være helt udemærket at falde i søvn til også.
Varme og sol udenfor yogamåtten kombineret med solhilsner og sved på yogamåtten kan føre til en lille ubalance, hvor huden blusser og temperamentet løber af med dig. Derfor er solhilsnerne i denne sekvens skiftet ud med svalende månehilsner. Du får også mulighed for at nyde et par stilfærdige foroverbøjninger, lave en særlig sommervenlig åndedrætsøvelse og slappe af i et par blide hvilestillinger. Klassen er inspireret af ayurvediske principper. Du skal bruge 2 yogablokke/en stak bøger, et tæppe, en yogahynde/fast pude, en flaske vand og en væg.
Dette er den første sekvens i forløbet 'Tre i én', hvor vi arbejder nedefra og op og samler hele kroppen. Her vækkes dit fundament, og der skabes flow i kroppens systemer, så du får masser af energi og kan udnytte dit fulde potentiale.
I anden sekvens i forløbet 'Tre i én' er omdrejningspunktet at få yin og yang i balance. Her vil du opleve en del twists og decideret arbejde med din kerne, din psoas og dit organsystem, og du kan glæde dig til meget mere balance og flow i din krop og i livet.
I tredie sekvens af forløbet 'Tre i én' er der fokus på at komme hjem. Vi arbejder med at grounde energien og skabe mest mulig ro i hovedet og kroppen og hermed også en oplevelse af større robusthed i livet.
I denne sekvens får du bogstaveligt talt 'Tre i én'. Vi har samlet de tre foregående sekvenser i forløbet 'Tre i én' til en lang 80 minutters sekvens. Den er til dig, der har mere tid til fordybelse. Til dig der er vild med en klassisk yogatime og ønsker større sammenhæng fra top til tå og helt ind til kernen. God fornøjelse!