På Yogavivo benyttes cookies. Når du bruger siden accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Privatlivspolitik
OK
Vi udvikler på vores søgefunktion, hvilket betyder, at der kan forekomme uregelmæssigheder. Vi beklager de gener dette måske afstedkommer for dig. Vi glæder os til at introducere et endnu skarpere søgefilter for dig!
Denne video er den 5. i forløbet “Klavertimer: Flow i din yogapraksis”. Denne klasse giver dig ”core træning” på en helt anden måde end vi kender den fra fitness, hvor fokus ligger på mavemusklerne. Musklerne omkring ryghvirvlerne og bækkenet er blandt de mest dybtliggende i kroppen, endnu dybere end det vi normalt tænker som ”core”. Styrke omkring rygsøjlen er vigtig i næsten alle yogastillinger. Du lærer at ”vække” musklerne tæt på rygsøjlen og integrere ryg og nakke til et samlet hele. Ved at styrke de dybe muskler omkring rygsøjlen genopretter du din kropsholdning og forebygger unødvendige spændinger i ryg og nakke. Klassen lægger fundamentet for at praktisere bagoverbøjninger, foroverbøjninger, rotationer, twists, ekstensioner og omvendte stillinger. Klassen indeholder rygliggende, maveliggende og stående flows samt enkle siddende stillinger. Sæt 5-10 minutter af til afspænding efter du er færdig. Du skal bruge: Et tæppe
Denne video er en del af forløbet "Styrke og energi". I denne styrkebaserede yogaklasse er fokus på en all-round træning af dine største muskelgrupper. Igennem simple asanas arbejder du med din evne til at sikre stabilitet og integritet i dine bevægelser.
Denne video er nr. 1 i forløbet "Vejen til håndstand". I første video har vi fokus på dit fundament i håndstanden, altså hænderne. Vi arbejder med at opbygge en styrke i fingre og håndled, som i sidste ende kan bære og balancere hele din vægt. Sidst i denne video eksperimenterer vi med en armbalance som hedder bakasana, hvor vi netop kan have fokus på balancen i hænderne.
Vi åbner hofterne og skuldrene op, og laver øvelser som arbejder med kroppens sider i alle bevægeretninger. Resultatet er lækre og bløde fascier og øget smidighed, så vi kan lave crossfit og styrketræning med god teknik og forebygge skader.
Yogier og klatrere har det til fælles, at vi søger noget ud over bare træning. Der er et oplevelseselement i begge dele, som vi i denne session skal integrere. Vi kigger også på smidighed i hofter og skuldre og har fokus på balance, som kan komme os til gode på klatrevæggen eller på bjergsiden.
Vi kigger på de steder som bliver spændte når vi sidder i sadlen - hænder holder hårdt om styret, hofterne er på overarbejde og ryggen og skulderne falder forover og bliver krummet sammen. Vi laver yoga som skaber bevidsthed omkring det og åbner op, og så skal vi også lige et smut forbi gluteus medius som vi styrker, så du kan få ekstra kraft i pedalerne. God yoga cyklister.
Hvis du har en ubesværet graviditet, kan du kan udføre denne sekvens igennem hele din graviditet. Sekvensen er skabt ud fra en ønske om, at give dig en oplevelse af bevægelsesmuligheder og velkendte yogastillinger, som du kan udføre, med baby i maven.
Hvis du studerer eller har et arbejde, hvor du sidder meget ned, giver denne video dig mulighed for at give din krop, din baby og dit hovedet en genopladende pause. Denne sekvens kan udføres igennem hele graviditeten. Der er fokus på at strække din rygsøjle, at få arbejdet dine fødder og dine ben igennem, så du få fornyet energi ned til fødder og ben. Balanceøvelserne bringer ro i dit sind og åbner op for, at du kan vende blikket og fokus indad. Hofterulningerne giver fornyet energi og flow ned i bækkenet og en oplevelse af lethed og mere plads til baby og dit åndedræt og dine organer. Alt hvad du behøver er en væg samt 10 minutter, hvor du uforstyrret kan dyrke yoga.
I tredje trimester er det muligt, at du svinger imellem at føle dig tung i kroppen, måske endda besværet og andre gange fuld af energi og næsten parat til at løbe et maraton. Det er vigtigt, at du forsætter med at dyrke yoga, så du kan få nogle gode stræk ind i kroppen, have det behageligt og føle dig afslappet. Denne sekvens har fokus på blide rotationer i overkroppen, der er gode stræk for inderlår og siderne af kroppen.
Nyd at komme ned i gear til denne session med Nadia, opbygget over meget simple små sekvenser i flow. Det hele foregår i meget roligt tempo med en del gentagelser og der er gode pauser imellem sekvenserne. Der er også en del simple men styrkende øvelser i blandt og meget fokus på brugen af bækkenbunden. Timen indeholder musik.
Som i alle andre chandra yoga klasser tager vi udgangspunkt i de blide og rolige bevægelser. I denne session er der fokus på 2. chakra og der er blid baggrundsmusik.
Nadia starter denne time med fokus på åndedrættet og du får introduceret 2 konkrete åndedrætsøvelser. Den følgende og overvejende del af yogatimen er opbygget over et simpelt flow, med rolige solhilsner som base. Der er mange muligheder for modifikationer, så alle kan være med. Undervejs guider Nadia også i det mentale fokus, og der er behagelig rolig og blid baggrundsmusik hele vejen
Hvis du har en ubesværet graviditet, kan det være svært at sætte det daglige tempo ned. Det er vigtigt for kroppen og for din baby, at tage dig tid til at lave dybe og mere rolige stræk, så du opbygger din tålmodighed og større udholdenhed. I denne sekvens vil du stille og roligt få arbejdet hele din krop igennem. Der er særlig fokus på din nakke, dine skuldre og din ryg, så den er oplagt at lave efter en lang arbejdsdag. Yoga stillingerne inviterer dig til at få skabt mere plads i din krop og dermed også til din baby, så du langsomt men sikkert kan vende dig til de forandringer din krop gennemgår.
Igennem graviditeten er det en god investering for din krop og for din baby, at tage dig tid til at lave dybe og mere rolige stræk. I denne sekvens er der særlig fokus på din ryg, din rygsøjle og din lænd. Sekvensen er oplagt at lave efter en lang dag eller om morgenen, for at forebygge ryg og/eller lændeproblemer. Lad gerne åndedrættet guide og lede dig fra stilling til stilling. Du kan udføre denne yogasekvens igennem hele graviditeten.
Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke / Gravidyoga
I andet trimester vil du sikkert mærke et større overskud og Mere energi i dagligdagen. Et fysisk overskud i hverdagen kan give dig lyst til lave yogastillinger, hvor der er fokus på at styrke din krop, mærke dens vitalitet og på at få pulsen op. I denne sekvens vil du få arbejdet hele kroppen igennem. Du vil arbejde med øget flow i alle bevægelserne. Der er fokus på stående stillinger, der kan give dig en fornemmelse af fast grund under fødderne, samt accept af de forandringer din krop gennemgår. De siddende stillinger inviterer dig til at strække længde på siden af kroppen, så ud oplever at skabe mere plads til din vejrtrækning og til din baby. Hofterulningerne inviterer dig til at opnå en større bevidsthed til dine hofter og dit bækken og kan hjælpe baby godt til rette i bækkenet. Det er tid til at nyde styrken i din graviditet.
Træd ind i dagen med venlighed og lethed i krop og sind . Vi starter med en lille meditation, hvor vi kontakter kroppen med venlighed, efterfulgt af langsom og blid åbning af hele kroppen. Vi vil venligt åbne og styrke brystkasse, hofter og ben, maven, skuldre og nakke, så vi mentalt og kropsligt klar til at gå åbne og venlige ud i dagen. Du har brug for pølle, blok og bælte.
Denne video er en del af forløbet "Yogaterapeutik for kroppen". Skab mere styrke og mobilitet og større bevidst kontakt til dine fødder og ankler. Opdag hvordan du vanemæssigt bruger dine fødder og ankler og få nye gode vaner i brugen af dem. Gode vaner er altid dem der tjener din krop bedst, ikke kun lige nu, men også i det lange løb. Vi starter med at tage venlig kontakt til kroppen, hvorefter der gives nøjagtige instruktioner og værktøjer til at skabe mere stabilitet, mobilitet og frihed i fødder og ankler. Programmet er særligt godt hvis du har skader, svagheder, skavanker eller hvis du bare gerne vil have mere kontakt og bevidsthed i din brug af dine fødder og ankler. Programmerne kan laves af alle fra nybegyndere til øvede.
Denne video er en del af forløbet "Yogaterapeutik for kroppen". Skab mere styrke og mobilitet og større bevidst kontakt til dine knæ. Opdag hvordan du vanemæssigt bruger dine knæ og få inspiration til nye gode vaner. Gode vaner er altid dem, der tjener din krop bedst, ikke kun lige nu, men også i det lange løb. Vi tager venlig imod vores knæ, som de er lige nu, hvorefter der gives nøjagtige instruktioner og værktøjer til at skabe mere stabilitet, mobilitet og frihed i knæne. Programmet er særligt godt, hvis du har skader, svagheder, skavanker, eller hvis du bare gerne vil have mere kontakt og bevidsthed om sikker brug af dine knæ. Programmet bygger på viden fra forrige program, men kan også laves enkeltstående af både nybegyndere og øvede samt undervisere.
Denne video er en del af forløbet "Yogaterapeutik for kroppen". Skab mere styrke og mobilitet og større bevidst kontakt til dine hofter og lænd. Opdag hvordan du vanemæssigt bruger dine hofter og lænd. Gode vaner er altid dem der tjener din krop bedst, ikke kun lige nu, men også i det lange løb. Vi starter med at tage venlig kontakt til kroppen, hvorefter der gives nøjagtige instruktioner og værktøjer til at skabe mere stabilitet, mobilitet og frihed i hofter og lænd. Programmet er særligt god hvis du har skader, svagheder, skavanker eller hvis du bare gerne vil have mere kontakt og bevidsthed i din brug af hofter og lænd. Programmet bygger videre på viden fra de to første programmer, men kan laves af enkeltstående af både nybegyndere og øvede samt undervisere.
Denne video er nr. 1 i forløbet "Vejen til håndstand". I første video har vi fokus på dit fundament i håndstanden, altså hænderne. Vi arbejder med at opbygge en styrke i fingre og håndled, som i sidste ende kan bære og balancere hele din vægt. Sidst i denne video eksperimenterer vi med en armbalance som hedder bakasana, hvor vi netop kan have fokus på balancen i hænderne.
Denne video er nr. 2 i forløbet "Vejen til håndstand". For mange der skal lære at stå på hænder er skuldrenes manglende mobilitet den største hindring. Derfor arbejder vi specifikt i denne del med at optræne smidigheden omkring skuldrene. Som afslutning på denne del arbejder vi med en håndstand ved væggen som kan hjælpe til at vinde mere smidighed omkring skuldrene.
Denne video er nr. 3 i forløbet "Vejen til håndstand". I tredje video er fokus på opbygning af både bevidsthed og styrke omkring dit center. Når du står på dine fødder kan det være en udfordring at have styr på din holdning og når du står på hænder bliver den udfordring ikke mindre. Igennem videoen kommer dit center på en række udfordringer og til sidst undervises der en håndstand ved væggen, hvor du skal forsøge at holde samme bevidsthed og styrke omkring dit center.
Denne video er nr. 4 i forløbet "Vejen til håndstand". Det kan virke ulogisk at arbejde med sine ben, når man er på vej imod håndstand, men faktisk er aktive ben en meget vigtig ingrediens i en håndstand, som skal blive stående. Igennem videoen arbejder vi med at få benene aktiveret hele vejen ud i fødderne og til spidsen af tæerne. Til sidst i videoen står vi på hænder ved en væg og forsøger at holde benene aktive så længe vi er på hænder.