‘Ro’ er et hjemme-yogaretreat med yin-, restorativ og blid hatha yoga, som efterlader dig med en følelse af at have været på en god lang ferie. Der hvor du føler dig udhvilet, afstresset, i kontakt med dig selv og kan sænke skuldrene, trække vejret dybt og slippe projektlederrollen. Ro er til alle, der længes efter lidt mere langsomhed og væren i en verden, der hylder det modsatte.
Hver dag får du en mail med dagens programmer, og så kan du tage dem i dit eget tempo. Vi anbefaler, at du rydder din kalender så meget, som du kan. På den måde får krop og sind mulighed for virkelig at mærke effekten af yogaen.
I løbet af ‘Ro’ vil du blive undervist i yin-, restorativ og blid hatha yoga, som alle er yogastilarter, hvor tempoet er lavt og der er tid til at falde til ro. Alle kan være med uanset tidligere erfaring med disse typer yoga.
Fredag
Første dag får du en 25 minutter lang klasse sendt til din indbakke, som du kan lave, når du har fri fra arbejde. Derudover får du en 25 minutters restorativ klasse, som du skal lave inden sengetid. Fokus denne dag er på at lande og gøre dig klar til en weekend med masser af yoga-forkælelse.
Lørdag
Om lørdagen får du tilsendt to programmer på lige over to timer i alt. Det første om morgenen eller formiddagen, mens det andet laves sidst på eftermiddagen eller aftenen. Har du tid, kan du planlægge en dejlig gåtur mellem de to klasser. Du får også en ekstra 18 minutters afspænding, som du kan lave, hvis du har brug for lidt ekstra afspænding ved sengetid.
Søndag
Vi slutter weekenden af med to længere klasser på ialt to timer, som får bundet en smuk sløjfe på din weekend og gør dig klar til at vende tilbage til hverdagen. En til om morgenen og en eftermiddag/aften. Du får også en ekstra video, hvis du har lyst til at forlænge dagens sidste klasse med en ekstra lang shavasana.
Foruden et medlemskab af Yogavivo og en yogamåtte, anbefaler vi dig at du har lidt tilbehør til din yogapraksis, som vil gøre den ekstra blød og behagelig: et blødt tæppe, yogablokke (kan erstattes af et par tykke bøger cirka i A5 format), yogastrop (kan erstattes af et bælte, f.eks. fra en morgenkåbe eller et let tørklæde) og yogabolsters (kan erstattes af puder og sammenrullede håndklæder).
I løbet af de tre dage vil du blive guidet af vores undervisere Lars Damkjær, Laila Torsheim, Ditte Parby, Ditte Bykærholm, Cecilie Svendsen og Birgitte Gorm Hansen.
Skriv din email her, og så sender vi dig et link, hvor du kan lave en ny adgangskode.