Dette er temavideo 3/6 i forløbet '12 dages begynderforløb'. For mange mennesker er det i en travl hverdag uvant at mærke, hvordan kroppen egentlig føles. Hvad den egentlig siger ja og nej til. Tankerne tager ofte over, og vi har tendens til at lade os styre af dem fremfor de umiddelbare impulser fra kroppen. Det er ikke altid nemt at komme fra hovedet og ned i kroppen, men det er der masser af plads til at øve i denne session. I denne video er vi også ekstra obs på, hvordan vi passer på ryggen i vores yogapraksis, og det hele foregår som altid i en uformel og smilende atmosfære.
Mindfulness / Yoga teknik
Begynder
Hatha yoga
Ryg & lænd

Videoen her er temavideo 4/6 i '12 dages begynderforløb'. I rigtig mange af vores vågne timer handler det om at skulle yde, præstere eller leve op til noget. Det kan være så forpustende og give anledning til stor spænding både fysisk og mentalt. Yoga har aldrig været en sport, og det er så befriende, når vi tør slippe trangen til at præstere og i stedet blot er med det, der er lige nu. Vi kigger i denne session på både det, og også lidt ekstra på hændernes og føddernes placering - bla. i nogle af de grundlæggende stående yoga stillinger.
Farvel stress / Mindfulness
Begynder
Hatha yoga
Fødder & ankler

Denne video er temavideo 5/6 i forløbet '12 dages begynderforløb'. Vi kommer omkring nogle grundlæggende principper ift. at passe godt på hofter, bækken og lænd. I det hele taget handler det i denne session om at undersøge begrebet Ahimsa; hvordan kan vores praksis være “ikke-voldelig” eller med andre ord; kærlig, nærende og hensyntagende for hele vores system.
Glæde & leg / Yoga teknik
Begynder
Hatha yoga
Hofter & psoas

I temavideo 6/6 i forløbet “12 el. 30 dages begynderforløb”, kigger vi på hvordan vi passer på knæene i yoga, og vi dykker dybere ned i åndedrættet. Åndedrættet er vigtigt, fordi det åbner spændingerne både i kroppen og sindet. Rigtig mange mennesker går rundt og holder vejret i løbet af dagen, og for mange bliver det en ond spiral med fysiske og mentale følger i form af spændinger og ligefrem stress. Når du træner opmærksomhed i din yogapraksis og gør det ofte, vil det automatisk smitte af på måden, du trækker vejret i dagligdagen. Det smitter af på både dit humør men også måden, du bruger din hjerne og din krop, og derfor påvirker det automatisk dit generelle velbefindende.
Åndedræt & Pranayama / Mindfulness
Begynder
Hatha yoga
Ben, haser & lår

Denne video er en del af forløbet '12 dages begynderforløb'. Er du begynder anbefales det, at du først går igennem de 6 temavideoer i forløbet for at få basis teknikken på plads. Det handler om at komme godt ned i kroppen, slippe hovedet og bare mærke fornemmelserne og impulserne i kroppen. Intensiteten og tempoet er en anelse højere end i temavideoerne. Vi kommer hele kroppen igennem og slutter af med den dejlig lang afspænding. God fornøjelse!
Glæde & leg / Smidighed & mobilitet
Begynder
Hatha yoga
Hele kroppen

I denne video, som er en del af forløbet “12 el. 30 dages begynderforløb”, har vi skruet en anelse mere op for intensitet og tempo ift. temavideoerne i forløbet. Er du begynder anbefales det, at du først går igennem de 6 temavideoer for at få basisteknikken på plads. Ellers så handler det i denne session om at mærke kroppen og byde det, der er, velkommen. Vi kommer langt omkring i mange forskellige stilinger, og vi afslutter med en lækker lang afspænding.
Farvel stress / Mere energi
Begynder
Hatha yoga
Hele kroppen

Ujjayi betyder det sejrende åndedrag. Med det menes, at det sejrer over tankestrømmen, så dine tanker nemmere falder til ro. I denne video, som er en del af '12 dages begynderforløb', får du en grundig gennemgang, så du nemt kan integrere Ujjayi åndedrættet i din yogapraksis.
Åndedræt & Pranayama / Yoga teknik
Alle niveauer
Hatha yoga

At lave en afspænding efter din yogapraksis er vigtigt for at kroppen får lov at absorbere virkningen af øvelserne, du har lavet. I denne afspænding, som også er en del af '12 dages begynderforløb' laver vi en klassisk scanning af kroppen. Den er super at lave efter endt praksis, men kan med fordel også bruges enkeltstående som en lille pause, hvor du kommer helt ned i gear, hvis det er det, du trænger mest til, eller hvis du blot har begrænset tid til rådighed.
Afspænding & restitution / Fokus & klarhed
Alle niveauer
Hatha yoga
Hele kroppen

I denne bodyscan, som også en del af forløbet '12 dages begynderforløb', fokuserer vi på de forskellige energi områder i kroppen. Du kommer helt ned i gear og inviteres til at bruge positive og ressourcefulde associationer. Slutteligt laver vi en kort skriveprocess, hvor du inviteres til at tømme hovedet ned på papiret i nogle minutter, så hav pen og papir klar.
Bodyscan / Farvel stress
Alle niveauer
Hatha yoga / Meditation
Hele kroppen

Denne video er til de dage, hvor det eneste du har brug for er en pause. Du kan bruge denne korte afspænding, når du skal omstille fra arbejdsliv til familieliv, hvis du har brug for at geare ned inden sengetid, eller på hvilket som helst andet tidspunkt, hvor det eneste du har brug for er en lille pause. Sørg for at du har det du skal bruge, dels for at kunne ligge behageligt og dels for at undgå at blive kold undervejs. God fornøjelse!
Afspænding & restitution / En kort pause
Alle niveauer
Meditation
Ikke specifik

Kontemplering vil jeg vælge at betegne som et forstadie til meditation. Praksissen er i sig selv et flow, ligesom mine vinyasa sekvenser, den store forskel ligger i, at vi ikke laver asana. Inden for en defineret ramme inviterer jeg dig til at slippe kontrollen. Jeg giver dig et defineret ord og en defineret tidsramme, og så bliver din opgave at skrive løs, omkring alt hvad du associerer med dette ord indenfor den givne tidsramme. Det er forbudt at stoppe op og tænke sig om, ideen at du skal skrive dig ind under bevidsthedens begrænsninger. Efterfølgende får du lidt tid til at sidde i stilhed og opleve effekten af din praksis. Øvelsen kræver at du har et stykke papir og et skriveredskab til rådighed.
Fokus & klarhed / Glæde & leg
Alle niveauer
Meditation
Ikke specifik

Denne video er en del af forløbet “Yoga – en leg”. Regel nummer ét i denne video er, at vi arbejder med kroppen imodsætning til at arbejde imod kroppen. Gennem et langsomt flow, med fokus på både de enkelte stillinger såvel som overgangene mellem dem, søger vi at åbne kroppen, mens vi leger os i retning af vores peak-pose. Kroppen er ikke nødvendigvis ligeså hurtig til at opfatte informationer som vores superhjerner, derfor gentager vi forskellige bevægelsesmønstre, der med tiden kan gøre det lettere at lege sig frem til den fulde udgave af Vashistasana. Det forventes at du har lavet yoga før, at du kender din krop og har forståelse for alignment, så du ikke overbelaster dig selv. Klassen afsluttes med savasana.
Flow / Glæde & leg
Øvet
Vinyasa yoga
Hele kroppen

Denne video er en del af forløbet “Yoga – en leg”. Regel nummer ét i denne video er, at vi arbejder med kroppen imodsætning til at arbejde imod kroppen. Gennem et langsomt flow, med fokus på både de enkelte stillinger såvel som overgangene mellem dem, søger vi at åbne kroppen, mens vi leger os i retning af vores peak-pose. Kroppen er ikke nødvendigvis ligeså hurtig til at opfatte informationer som vores superhjerner, derfor gentager vi forskellige bevægelsesmønstre, der med tiden kan gøre det lettere at lege sig frem til den fulde udgave af abens stilling / hanumanasana. Det forventes at du har lavet yoga før, at du kender din krop og har forståelse for alignment, så du ikke overbelaster dig selv. Klassen afsluttes med en afspænding / savasana.
Flow / Styrke & stamina
Øvet+
Vinyasa yoga
Hele kroppen

Denne video er en del af forløbet “Yoga – en leg”. Regel nummer ét i denne video er, at vi arbejder med kroppen imodsætning til at arbejde imod kroppen. Gennem et langsomt flow, med fokus på både de enkelte stillinger såvel som overgangene mellem dem, søger vi at åbne kroppen, mens vi leger os i retning af vores peak-pose. Kroppen er ikke nødvendigvis ligeså hurtig til at opfatte informationer som vores superhjerner, derfor gentager vi forskellige bevægelsesmønstre, der med tiden kan gøre det lettere at lege sig frem til den fulde udgave af Bird og Paradise. Det forventes at du har lavet yoga før, at du kender din krop og har forståelse for alignment, så du ikke overbelaster dig selv. Klassen afsluttes med savasana.
Flow
Øvet+
Vinyasa yoga
Hele kroppen

Denne video hører til forløbet “En oplevelse af frihed”. Sekvensen er en invitation til bevægelse. Gennem et langsomt flow med fuld opmærksomhed på både stillinger og overgangene mellem disse, vækker vi oplevelsen af at være i kroppen. Invitationen er at gå til din praksis med en intention om at modtage frem for at gøre. Hvor det mere lineære og penetrerende drager paralleller til det maskuline, skaber det cykliske flow paralleller til det feminine. Og det feminine behøves bestemt ikke være blidt, hvilket du også vil opleve i løbet af denne praksis. Det forventes at du har lavet yoga før, at du kender din krop og har forståelse for alignment, så du ikke overbelaster dig selv. Klassen afsluttes med en kort meditation/grounding i stedet for savasana.
Flow
Øvet
Vinyasa yoga
Hele kroppen

Denne video hører til forløbet “En oplevelse af frihed”. I denne praksis vil vi blandt andet lege med en fornemmelse af bølgebevægelser i kroppen. Inspireret af havets bevægelser, søger vi en oplevelse af frihed i rygsøjlen, som vi langsomt overfører til resten af vores flow. Vi bygger op til en sekvens og vender tilbage til den bølgende bevægelse igen og igen. I naturen ligger der en underliggende besked om gentagelse, det er ikke bare bølgerne, der skyller op på stranden for efterfølgende at trække sig tilbage i havet, men også døgnets, ugernes, måneders og årets rytme. Ja faktisk behøver vi ikke gå længere end til vores eget åndedræt, for at opleve den rytme og det underliggende mantra der hvisker: igen, igen, igen… Det forventes at du har lavet yoga før, at du kender din krop og har forståelse for alignment, så du ikke overbelaster dig selv. Klassen afsluttes med savasana.
Flow
Øvet+
Vinyasa yoga
Hele kroppen

Denne video hører til forløbet “En oplevelse af frihed”. Tænk hvis vi kunne bruge vores fysiske asana praksis som et redskab til at forstå større filosofiske teorier. I denne klasse søger vi med samspillet mellem det maskuline og det feminine, eller taget ned i et sprog vi måske har lidt nemmere ved at forholde os til: oplevelsen af hvordan stabilitet ét sted i kroppen kan medføre til oplevelsen af frihed et andet sted i kroppen. I vores sekvenser arbejder vi med langsomme bevægelser og gentagelser samt fornemmelsen af at smelte fra stilling til stilling. En fornemmelse af at være i flow. Det er en kraftfuld praksis, der bestemt ikke kun handler om at være blød, men tværtimod om at rumme oplevelsen af både det ”hårde” og det ”bløde”. Hvis vi bliver for hårde og anspændte, vil kroppen ikke give sin tilladelse til, at vi bevæger os ind i nogle af de mere udfordrende stillinger. Hvis vi omvendt er for bløde, kan vi ikke finde vores stabilitet i selvsamme stillinger. Sammenholdt med filosofien om det maskuline og det feminine, kan for meget ”maskulin energi” gøre os hårde og ufleksible, mens vi med for meget ”feminin energi” risikerer at få oplevelsen af for meget frihed og så udefinerede rammer, at vi ender med ikke at komme nogle vegne. Det forventes at du har lavet yoga før, at du kender din krop og har forståelse for alignment, så du ikke overbelaster dig selv. Klassen afsluttes med savasana.
Flow
Øvet+
Vinyasa yoga
Hele kroppen

Denne video er for alle, der lider af rygproblemer. Ældre og usmidige kan med fordel bruge programmet til at forebygge rygproblemer, og smidiggøre hele kroppen. Også ved specifikke rygsygdomme som scoliose og Scheuermann er dette program muligt at anvende. Fokus er på core, ryg og mave, for at skabe et stærkt muskelkorset. Ved gode stræk og bevidst vejrtrækning i øvelserne, vil du i løbet af få dage mærke en lindring og bedring i din ryg. Ved hjælp af stol og andre hjælpemidler, som vi bruger i Iyengaryogaen, vil du være i stand til at lave øvelserne, selvom du har smerter. Du skal bruge en stol, en klods, 1 yogapølle, 2 tæpper og 1 langt bælte.
Hensyntagende yoga & yogaterapeutik / Smidighed & mobilitet
Let øvet
Iyengar Yoga
Hele kroppen

Det er vigtig at tage den med ro, både hvis du føler dig stresset, eller hvis du allerede er udbrændt. I dette program giver vi os god tid i hver øvelse. Ved genopbyggende øvelser, skal vi give os mindst 3-5 min i hver øvelse, gerne mere. I denne serie er det en fordel at have lavet yoga med Ilse forud. Se evt. hovedstand. Omvendte øvelser er restituerende for binyrerne. Du kan med fordel lytte til Ilses blog om stress, inden du laver dette program. Du skal bruge en stol, en pølle, 1-2 tæpper og 1 langt bælte.
Afspænding & restitution / Hensyntagende yoga & yogaterapeutik
Let øvet
Iyengar Yoga
Hele kroppen

Føler du dig stiv, gammel, utilpas i din krop og sind, er her en session, som kan hjælpe dig til at komme i gang. Også ved kroniske sygdomme som osteoporose, sukkersyge, gigt og livstilssygdomme. I Iyengar yoga bruger vi mange hjælpemidler, og alle kan deltage. Du skal bruge en stol, et tæppe og en yogapølle eller en stor pude. Vores fødder er vores base, så vi har bl.a. meget fokus på fødder og tæer og i øvrigt er fokus på at lave gode stræk, der giver dig energien tilbage i din krop, og velvære i sindet. Fortsæt endelig med næste video i forløbet "Senior start - få velvære i krop og sind".
Hensyntagende yoga & yogaterapeutik / Senioryoga
Begynder
Iyengar Yoga
Fødder & ankler

Ilse Gaardahl
45 m
Iyengar Yoga
Har du skader i din krop, føler dig stiv og har brug for at styrke hele kroppen, kan du med fordel bruge dette program. Det gælder også ved fysiske problematikker og livstilssygdomme. Vi bruger hjælpemidler, så alle kan være med. Du skal bruge en stol, 1 yogapølle eller et sammenrullet tæppe samt et bælte. Vi laver solhilsen med en stol, så du får energi og vi kommer hele kroppen godt igennem, så du vil mærke at din smidighed blot efter få gange vil blive forbedret.
Videoen er en del af forløbet "Senior start - få velvære i krop og sind".
Senioryoga
Let øvet
Iyengar Yoga
Hele kroppen

I denne afspænding vil du få hjælp til at slippe spændinger i kroppen. Spændiger der måske opstod da du praktiserede yoga, eller måske allerede var der, inden du gik igang. Vi har også fokus på de indre organer og ikke mindst sindet, for som ofte er det vanskeligt at slippe tankerne under praksis. Jeg bruger tibetanske syngeskåle, der med deres lyd hjælper dig til at give slip helt ned i de dybere lag i din bevidsthed. I yogaen taler vi udover Asanas (de fysiske øvelser) om flere trin/limbs (eng.), og et af dem er en daglig tilbagetrækning. Det vil sige en tid uden ydre påvirkning og en beskyttelse af selvet (pratyahara). Savasana (afspænding) er en måde at berolige dit sind og en måde at skabe denne denne tilbagetrækning og genopladning af dit system. “By remaining motionless for some time and keeping the mind still while you are fully conscious, you learn to relax. This conscious relaxation invigorates and refreshes both body and mind. But it is much harder to keep the mind than the body still. Therefore, this apparently easy posture is one of the most difficult to master." B.K.S. Iyengar
Hensyntagende yoga & yogaterapeutik / Sov godt
Alle niveauer
Iyengar Yoga
Hele kroppen

Mindful yin" er en længere enkeltstående yinklasse. Mindfulness er en essentiel del af yin yoga, der er en meditativ praksis og en træning i nærvær og tålmodighed. Du vil blive guidet gennem en række dybe stræk med en intention om at afspænde musklerne, strække bindevævet og afbalancere nervesystemet.
Farvel stress / Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke
Let øvet
Yin yoga
Bindevæv (fascia)

Effekten af yoga udspringer ikke blot af de stillinger, du laver. Det vigtigste er faktisk, hvad du laver, mens du befinder dig i stillingerne. I denne sekvens skal vi afprøve en lille – men kraftfuld – opskrift, som vi skal følge i næsten hver eneste stilling. Efter en times yoga kan jeg næsten love, at effekten er til at tage at føle på.
Fokus & klarhed / Rolig & langsom
Let øvet
Hatha yoga
Hele kroppen
