Christine Bonde er BSc i Global Nutrition and Health, madfotograf, kogebogsforfatter, bevægelsesnørd og fortaler for at gøre alt med udgangspunkt i næring, nydelse og nysgerrighed.
Christine har undervist i mange forskellige trænings- og bevægelsesformer siden 2012, men mødet med strala yoga i 2017 gav hende en helt ny måde at tilgå ikke kun yogaen, men også selve livet på. Det hele handler om mere leg, mere lethed, mere nydelse og mere naturlighed. Det samme gælder i hendes store interesse for funktionel fitness, bevægelse gennem hele livet, tricks til at gøre træning sjovere og let tilgængelig, lækre og nærende opskrifter, selvpleje og selvudvikling samt inspiration til at leve et liv, hvor det at følge sin intuition er i højsædet.
Hun er oprindeligt fra Djursland, men er nu bosiddende i København og nyder storbyens impulser, samtidig med at hun fastholder en tæt forbindelse til naturen. Netop fascinationen af og respekten for naturen er noget, som skinner igennem i alle hendes foretagender. På hendes website christinebonde.dk kan du få et indblik i alt dét, herunder lækre og nærende opskrifter, tips til mere velvære samt tanker om sundhedsbegrebet.
“Det, vi ønsker os mere af i livet, bør vi praktisere i vores yoga” – Christine
ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY