Nanna Hofman Sørensen

“Siden jeg for alvor fik øjnene op for yogaen i starten af 2016, har mit liv ændret sig fuldstændigt. Både mit personlige liv, men også min fysik og måden jeg lever på. Jeg dedikerede mig til yogaen fra starten og elsker stadig at være studerende hver eneste dag”.

“Jeg har hørt, at “The work that heals us is the work we end up doing in the world”, og det endte med at blive præcis sådan for mig med yogaen”. Nanna tror på, at vi er hele mennesker og synes al bevægelse og meditation er fantastiske redskaber til at skabe en dybere forståelse for dette. Som hun siger: “Jeg ved, at du er nok, uanset hvad eller hvem du er lige præcis i dag, og i mine sekvenser på Yogavivo vil det altid være i højsædet, at du efter din praksis lukker skærmen med en tro på det samme”.

Hun er uddannet på Bali i både ashtanga primary series 200t og i yin 50t. Hun elsker begge former, og også alt derimellem, så du vil altid møde diversitet i hendes sekvenser. Med sig har hun desuden en uddannelse som fysioterapeut fra 2019.

Sidst men ikke mindst drømmer hun om en verden med mere plads til kærlighed og yoga – “hvor kliché-agtigt det end lyder”, som hun siger.

Til din yogapraksis anbefaler Nanna disse Spotify-playlister med musik:

YO SLOW

POWER VINYASA

FLOW YOGI

YO YIN

YIN YOGI

Se alle videoer med Nanna Hofman Sørensen

SE INTROER MED Nanna Hofman Sørensen

En enkel vej til ro indefra

“Ro indefra” er hvad du opnår med denne sekvens. Vores vejrtrækning er det bedste redskab, når det kommer til at berolige kroppen, så i denne korte video får du en guiding i lige præcis dette. Det behøver hverken at være svært eller tage lang tid at få en fornemmelse af hvile.

Forbundet og rolig

I hverdagens travlhed kan det være svært at få en fornemmelse af at høre til. At føle sig forbundet og stærk. Denne guidede meditation tager dig i hånden og hjælper dig i retning af rodfæstning, mens du er både stærk og blød. Den perfekte pause til at tjekke ind med dig selv på alle tidspunkter af dagen eller efter din fysiske yoga-praksis.

Blød styrke på gulvet

I denne korte video befinder vi os mest nede på gulvet, så denne praksis er perfekt, hvis du gerne vil styrke kroppen, men ikke er i humør til at presse helt vildt på. Gennem yogainspirerede øvelser vil vi gennemarbejde og styrke området omkring dit core, lænd og hofter. Det er en sikker vinder! Sekvensen er en del af forløbet ‘Bliv stærk med yoga’.

Yoga handler ikke kun om udstrækning

“Er det der yoga ikke bare noget med udstrækning?” Ikke her! I denne korte video vil du med garanti mærke at hele kroppen bliver varmet igennem, og at du bliver udfordret. Dette selvom øvelserne alle sammen er hentet fra yogaens verden. Glæde dig til smil på læben og sved på panden! Sekvensen er en del af forløbet ‘Bliv stærk med yoga’.

Op at stå med Yoga

Med udgangspunkt i de stående yoga-stillinger, vil vi gennemarbejde og styrke dit fundament – nemlig dine ben. Yogaudøvere og andre, der ikke bruger vægte, får ofte lidt “dovne” haser og baller. Det gør vi op med i denne korte, men intensive praksis! Sekvensen er en del af forløbet ‘Bliv stærk med yoga’.

Kend din core

Gennem styrkende yogainspirerede øvelser gennemarbejder vi vores core på både for- og bagside. Hvordan gøres det intenst, sikkert og samtidig sjovt? Prøv her at se! Sekvensen er en del af forløbet ‘Bliv stærk med yoga’.

Kom ned i kroppen

Stadig flere og flere unge bliver stressede eller deprimerede i løbet af deres gymnasietid. Kravene til karakterer, fremtidsplaner og udseende kolliderer med, at alle på de sociale medier ser ud som om, at de har fuldstændig styr på det hele. Der er mange bolde i luften, og det er nemt at fortabe sig i sine tanker uden nogensinde at komme ned og mærke kroppen. Hjernen får altså ikke en pause, og det kan være virkelig udmattende – både fysisk og psykisk. I denne sekvens tilbyder jeg din hjerne en pause, når vi sammen mærker, hvordan vores krop egentlig har det. Gennem blide stræk og rolige bevægelser vil du med garanti føle dig lettere og have mere overskud efterfølgende. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.

Bliv stærk med yoga

Et forløb med korte, intense, overskuelige sekvenser til dig, der ønsker mere styrke, stabilitet og spændstighed i hele dit system.

LÆS OM ANDRE UNDERVISERE

Yvonne Hansen
Underviser i yin yoga
Ann-Charlotte Monrad
Underviser i ashtanga og iyengar yoga
Simon Krohn
Underviser i vinyasa og hatha yoga, meditation, åndedræt og yogafilosofi
Kristine Marie Rost
Underviser i yin yoga
Stina Madelaire
Underviser i vinyasa yoga
Ditte Parby
Underviser i face yoga, pilates og hatha yoga
Peter Hunter
Underviser som fysioterapeut i funktionel træning og yoga
Birgitte Gorm Hansen
Underviser restorativ yoga, meditation og yogafilosofi
Christine Bonde
Underviser i funktionel træning, styrketræning og strala yoga
Lars Damkjær
Underviser i yin yoga, hatha yoga og mindfulness
Cecilie Svendsen
Underviser i vinyasa, hatha og yin yoga
Ditte Bykærholm Nielsen
Underviser i hatha yoga, bowspring, meditation og restorativ yoga
Jeppe Skovgaard
Underviser i hatha yoga og naturlig bevægelse
Laila Tórsheim
Underviser i yoga for kvinder, hatha og restorativ yoga
Ene Ravn
Underviser i vinyasa yoga, meditation og restorativ yoga
Henriette Nørgaard Jensen
Underviser i puls- og styrketræning
Janni Daugaard
Underviser i hatha og vinyasa yoga
Sisse Siegumfeldt
Underviser i hatha og vinyasa yoga
Line Rømer
Underviser i hatha og vinyasa yoga
Tine Kotzé
Underviser i jivamukti og vinyasa yoga
Sisse Jensen Dall
Underviser i bowspring og yoga for sportsfolk
Mikkala Marilyn Kissi
Underviser i Living Yolates
Nanna Hofman Sørensen
Underviser i vinyasa yoga
Louise Timm
Underviser i gravid- og efterfødselsyoga
Emmamaria Vincentz
Underviser i børneyoga og yogaterapi
Nadia Lunn
Underviser i hatha og yin yoga
Pernille Dybro
Underviser i kundalini yoga
Jørn Nørtoft
Underviser i hatha yoga og vejrtrækning
Martin Brogaard
Underviser i gymnastisk styrketræning
Helene Feilberg
Underviser i hatha og gravidyoga
Brian Degn
Underviser i hatha yoga
Ilse Gaardahl
Underviser i iyengar yoga
Catherine Kjerulf
Underviser i hatha yoga og meditation
Noël Winkelmann
Underviser i pilates
Nicolaj Jespersen
Underviser i ashtanga yoga og meditation

ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY