Sisse Siegumfeldt

daniel

Jeg har dyrket yoga siden år 2000, og det er i høj grad blevet den røde tråd i mit liv – min kilde til glæde og energi når himlen er blå, og mit holdepunkt og anker når stormen suser. Siden 2004 har jeg levet af at undervise i yoga, og det er jeg hver eneste dag taknemmelig for.

Min tilgang til at undervise yoga er at se folk i øjnene og formidle yoga, så enhver kan forstå det. Alle skal have en varm og god oplevelse og en glad krop med hjem. I mit yogastudie Blå Himmel Yoga på Østerbro underviser jeg både børn og voksne og uddanner desuden Børneyogalærere. Min tilgang til yoga er sanselig og udogmatisk – jeg tror på, at du kan mærke, hvad der er bedst for din krop. Samtidig har jeg et velnæret legebarn inde i mig, og det skal helst aldrig blive alt for alvorligt.
Jeg har adskillige yogauddannelser og talrige kurser bag mig indenfor Hatha yoga, Vinyasa, Anusara, Aerial Yoga, Mindfulness og Børneyoga. Jeg har desuden skrevet bøgerne: “YOGA – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind” (Gyldendal 2013), “Yoga for børn – og deres forældre” (Gyldendal 2016) og lavet DVD´en “BørneYoga og de 5 Sanser” (SisseYoga 2011). 

SE KORTE UDDRAG FRA VIDEOER MED Sisse Siegumfeldt

Partneryoga for skolebørn og forælder

Sisse introduktion af børneyoga

Come fly with me!