Sisse Jensen Dall
Sisse Dall er uddannet yogalærer og holistisk sundhedscoach med god indsigt i både anatomi og sunde madvaner. Sisse underviser i holistisk træning med afsæt i Bowspring-principperne og hendes hold kan både give sved på panden og ro i sjælen. Hun er blandt andet forfatter til bogen Yoga for Sportsfolk (Gyldendal) og har undervist både FCK-spillerne i mange år samt andre elitesportsudøvere med speciale i alt fra løb til svømning.
SE KORTE UDDRAG FRA VIDEOER MED Sisse Jensen Dall
Fodboldspilleren – Yoga for Sportsfolk-sekvens
Fodbold er den sportsgren, der samlet set er årsag til flest sportsskader i Danmark. De fleste skader opstår ved sammenstød og akutte skader. Med yoga kan vi primært afhjælpe overbelastningsskader ved at styrke, stabilisere og smidiggøre, men hvem ved, hvad lidt mindfulness ville kunne bidrage med på banen i forhold til de sammenstød, der opstår …? Fodbold er en asymmetrisk sport. Den ene side vil typisk være (meget) mere på arbejde end den anden, og derfor vil der være en asymmetri mellem højre og venstre side af kroppen - specielt i hofter og lænd. Med yoga kan man blive opmærksom på ens kropsmønstre, og når bevidstheden omkring det er opstået, kan man korrigere. Det er muligt, at du i starten skal bruge en væg til balancestillingerne i denne sekvens.
Dette program er inspireret af min bog Yoga for Sportsfolk. Fortvivl ikke hvis du ikke mærker så mange af de velkendte muskelstræk – vi arbejder med at blødgøre bindevævet indefra og som en helhed, og øver du dig regelmæssigt, vil du opdage en øget smidighed - selv uden de velkendte stræk.
Programserie: 21 dages yoga og mindfulness challenge
Denne challenge er en gave til dig, der føler, du har for lidt tid og ikke har et par timer til at gå i fitnesscenter eller ned i et yogastudie og praktisere i en time til halvanden. Her får du 10-15 minutters bevægelse hver dag, som udfordrer, giver sved på panden og fokus. Bevægelserne er baseret på en type yoga, der kaldes for Bowspring og som er dynamisk, styrkende og stabiliserende på krop og sind.
Boldspilleren som bruger hænderne – Yoga for Sportsfolk-sekvens
Fælles for sportsgrenene håndbold, basket, volley, tennis, badminton er, at skulderleddet kommer på arbejde. Derudover er håndbold og basket kontaktsport og således ekstra hårdt for kroppen på grund af skub, slag og sammenstød. Disse sportsgrene har fokus på hurtige retningsskift, hvilket slider og vrider i leddende. I denne sekvens vil der være fokus på alternative måder at integrere kroppen som en enhed, så især skulderleddet stabiliseres, men også knæled og hofter kan styrkes og stabileres med yoga. Fokus er også ekstremt vigtigt i de hurtigt skiftende situationer på banen, og balanceøvelser hjælper både med fokus og med at stabilisere musklerne omkring leddene. Dette program er inspireret af min bog Yoga for Sportsfolk. Fortvivl ikke hvis du ikke mærker så mange af de velkendte muskelstræk – vi arbejder med at blødgøre bindevævet indefra og som en helhed, og øver du dig regelmæssigt, vil du opdage en øget smidighed - selv uden de velkendte stræk