Laila tog sin første yogatime som teenager. Et møde der gjorde, at hun siden tog en 2½-årig yogalæreruddannelse og samtidig uddannede sig cand.mag. i psykologi med speciale i yogapsykologi.
Siden har hun videreuddannet sig indenfor Womens Yoga and Health samt taget gravidyogauddannelser i både USA og England. Laila er desuden uddannet doula hos den franske fødselslæge Michel Odent, coach, yoga-dance instructor og Menstrual Health Facilitator samt underviser i jadeægs-træning.
Hun har en bred viden om kvindekrop & kvindesind, og har mange års erfaring i, hvordan yoga kan bruges til kvinder i forskellige livsfaser: lige fra den første menstruation til at styrke fertiliteten, få en god graviditet og fødsel, nybagt mor, udfordringer omkring cyklus, yoga for kvinder i overgangsalderen og til travle karrierekvinder.
Hun er stifter af Yogakompagniet, hvor hun underviser ugentlige klasser, afholder workshops, retreats i ind- og udland, kvindecirkler og er leder af en videreuddannelse for yogalærere, der ønsker at specialisere sig i yoga for kvinder.
Klassisk hatha yoga er hendes fundament, men hun trækker også på andre stilarter og bevægelsesformer.
ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY