“Yogaen bliver endnu mere værdifuld, når den ikke stopper på yogamåtten, men følger med os ud i hverdagen.”
Janni har dyrket yoga siden 1997 og undervist siden 2008. Hun blev i 2011 certificeret yogalærer fra Hamsa Yoga Studio og certificeret coach fra Empowermind. Siden har hun videreuddannet sig inden for hatha-, vinyasa-, yin- og restorativ yoga, pranayama, meditation, yogafilosofi og ayurveda. Hun har desuden en bachelor i religionsvidenskab.
På klasserne tager Janni udgangspunkt i det liv, vi lever. Gennem bevægelse, åndedræt og refleksion inviteres du til at møde dig selv, som du er – i den årstid og det kapitel i livet, du befinder dig i. Hendes undervisning er inspireret af både klassisk yogafilosofi, ayurveda og nyere viden om nervesystemets, åndedrættets og naturens betydning for vores trivsel.
Janni bor i Aarhus med sin kæreste og deres søn. Hun er forfatter til bogen Hverdagsbalance og holder foredrag og workshops om, hvordan det ofte er de små omsorgsfulde handlinger i hverdagen, der fører til mere balance. Derudover hjælper hun mennesker med at skabe en hjemmepraksis, der passer til deres krop, sind og hverdag.
Du kan følge Janni på hverdagsbalance.substack.com samt Instagram @janni.daugaard.




































Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion
