Ene Ravn

“Fra min allerførste yogatime har jeg fået denne her “coming-home” følelse hver eneste gang, jeg er landet på en yogamåtte.”

“Yoga fordyber min glæde og støtter mig, når jeg er presset. Uanset om jeg er udfordret fysisk af smerter eller psykisk af for eksempel stress, henter jeg hjælp fra kroppen. Jeg kan blive fuldstændig betaget af, at noget så enkelt som at flytte opmærksomheden ned i kroppen kan øge min evne til at rumme og håndtere svære følelser og tanker så markant.
Dette vil jeg gerne give videre gennem min undervisning, hvor jeg guider til at sanse kroppen og skabe kontakt til dens mange ressourcer på en blid og nysgerrig måde,” siger Ene.

Udover yogaundervisning, arbejder hun med individuelle klienter og i mindre grupper, og hun er tilknyttet som ekspert i et længerevarende sundhedsfagligt forskningsprojekt om spiseforstyrrelse for Københavns Universitet.
Hun er uddannet psykoterapeut, yogalærer og mindfulness-lærer (MBCT) og har desuden en kropsterapeutisk efteruddannelse indenfor Bodynamic-systemet. Buddhistisk filosofi og meditation er en vigtig del af hendes liv og præger hendes måde at undervise på.

Se alle videoer med Ene Ravn

SE INTROER MED Ene Ravn

Vitalitet og styrke – for modne kvinder

Når vi bliver ældre, mister vi gradvist muskelkraft, og vi er nødt til at gøre noget for at modvirke det, hvis vi gerne vil bevare en krop, der har det godt og fungerer. I denne sekvens vil du få vækket og styrket muskler i ryg, mave og ben på en rolig og venlig måde. Det handler ikke kun om styrke, men lige så vigtigt om at bevare eller opbygge vitalitet og stabilitet. Du kan få brug for et sammenrullet tæppe til at lægge under knæene.

Blid morgenvækning for modne kvinder – weekendudgaven

Når vi bliver ældre er det naturligt, at kroppen kan blive lidt stiv og usmidig om morgenen. Hvis du kender til, at din krop med alderen har fået brug for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg om morgenen, er denne sekvens for dig. Denne udgave af den blide morgenvækning er til de morgener, hvor du har god tid til at drage omsorg for dig selv og til at nyde en langsom og blid start på dagen. Den blide morgenvækning for modne kvinder findes her i en kortere version.

Vær venlig mod dig selv

Denne yogasekvens for modne kvinder fokuserer på evnen til at møde dig selv med venlighed. Du vil blive inviteret til at etablere og bevare en venlig opmærksomhed mod alt det, du oplever og mærker i din krop, uanset om det føles rart eller ubehageligt. Formålet er at skabe mere blødhed og ro og at træne din evne til at komme overens med alt dét, som livet nu byder på i det indre og i det ydre. Du kan med fordel bruge en pude eller et sammenfoldet tæppe til at sidde på.

Metta – meditation

I denne meditation guider Ene dig blidt ind i en af de klassiske buddhistiske meditationer, Metta. Denne praksis fokuserer på evnen til at forholde sig venligt til alle oplevelser, både til det der føles svært og det, der føles rart. Når vi kultiverer venlighed, bliver det nemmere for os at slippe modstand imod alt det svære, vi uundgåeligt møder. Dermed bliver vores liv i højere grad fyldt af glæde og lethed og mindre af kamp og utilfredshed. Du får brug for en pude, pølle eller stol at sidde på.

Stå fast – midt i uvished og forandring

Denne sekvens for modne kvinder er for dig, der har brug for at komme ned i kroppen og få mere ro og grounding i en tid med uvished og forandring. Du vil blive guidet igennem en blid yogapraksis, hvor Ene inviterer dig til at se og mærke, at forandringer ikke kun sker i det ydre, men også i det indre: at oplevelsen af kroppen ændrer sig, at dine tanker kommer og går, og at din sindsstemning skifter. Formålet er at slutte fred med, at alt er i forandring og at se, at aktuelle forandringer, der føles udfordrende, heller ikke er vedvarende. Du får brug for en pølle eller et sammenrullet tæppe.

Find ro midt i uvished og forandring

I de perioder af livet hvor forandringer og uvished er særligt påtrængende, kan det føles overvældende og utrygt ikke at have nogen form for kontrol. I denne meditation inviterer Ene dig til at vove at slippe kontrollen for en stund. Du vil blive guidet til at mærke strømmen af skiftende fornemmelser i kroppen: det der føles rart, det der føles ubehageligt, og det der føles neutralt – og til at se at alle tre kvaliteter ofte er til stede samtidig selv, når vi har det svært. Når vi opdager, hvor flygtigt vores indre faktisk er, bliver det nemmere at slippe forsøget på at kontrollere, hvordan vi har det – og det bliver muligt at finde ro midt i alle forandringerne. Du kan sidde på en pude på gulvet eller på en stol.

Skru ned for dit indre drama

En række blide sekvenser til dig, der lider af stress, angst eller depression og vil genskabe kontakten til alle de ressourcer kroppen har.

LÆS OM ANDRE UNDERVISERE

Yvonne Hansen
Underviser i yin yoga
Ann-Charlotte Monrad
Underviser i ashtanga og iyengar yoga
Simon Krohn
Underviser i vinyasa og hatha yoga, meditation, åndedræt og yogafilosofi
Kristine Marie Rost
Underviser i yin yoga
Stina Madelaire
Underviser i vinyasa yoga
Ditte Parby
Underviser i face yoga, pilates og hatha yoga
Peter Hunter
Underviser som fysioterapeut i funktionel træning og yoga
Birgitte Gorm Hansen
Underviser restorativ yoga, meditation og yogafilosofi
Christine Bonde
Underviser i funktionel træning, styrketræning og strala yoga
Lars Damkjær
Underviser i yin yoga, hatha yoga og mindfulness
Cecilie Svendsen
Underviser i vinyasa, hatha og yin yoga
Ditte Bykærholm Nielsen
Underviser i hatha yoga, bowspring, meditation og restorativ yoga
Jeppe Skovgaard
Underviser i hatha yoga og naturlig bevægelse
Laila Tórsheim
Underviser i yoga for kvinder, hatha og restorativ yoga
Ene Ravn
Underviser i vinyasa yoga, meditation og restorativ yoga
Henriette Nørgaard Jensen
Underviser i puls- og styrketræning
Janni Daugaard
Underviser i hatha og vinyasa yoga
Sisse Siegumfeldt
Underviser i hatha og vinyasa yoga
Line Rømer
Underviser i hatha og vinyasa yoga
Tine Kotzé
Underviser i jivamukti og vinyasa yoga
Sisse Jensen Dall
Underviser i bowspring og yoga for sportsfolk
Mikkala Marilyn Kissi
Underviser i Living Yolates
Nanna Hofman Sørensen
Underviser i vinyasa yoga
Louise Timm
Underviser i gravid- og efterfødselsyoga
Emmamaria Vincentz
Underviser i børneyoga og yogaterapi
Nadia Lunn
Underviser i hatha og yin yoga
Pernille Dybro
Underviser i kundalini yoga
Jørn Nørtoft
Underviser i hatha yoga og vejrtrækning
Martin Brogaard
Underviser i gymnastisk styrketræning
Helene Feilberg
Underviser i hatha og gravidyoga
Brian Degn
Underviser i hatha yoga
Ilse Gaardahl
Underviser i iyengar yoga
Catherine Kjerulf
Underviser i hatha yoga og meditation
Noël Winkelmann
Underviser i pilates
Nicolaj Jespersen
Underviser i ashtanga yoga og meditation

Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion