FORLØB
5 min der gør godt

Dette forløb indeholder 24 helt korte yogavideoer, der giver dig kontakt til dig selv, “nulstiller” systemet, løfter humøret og styrker kroppen. Det er til alle, der har lyst til at give deres krop et dagligt energiløft, der kan mærkes, og forløbet er en oplagt måde at hjælpe dig selv i gang med en daglig og overskuelig rutine med lidt yoga hver dag.

I hverdagen når det går rigtig stærkt, er det nogle gange bare et lille yogabreak, der skal til for at bringe dig nærmere dig selv og skabe større balance i hverdagen. Yogapausen kan virke som en genstartsknap og hjælpe dig med at flytte opmærksomheden til det, du faktisk har brug for. Du vil opleve, at yogapausen gør noget andet for dig end at smutte på sociale medier eller Netflix 5 min eller en tur i køleskabet efter noget lækkert.

Nogle videoer i forløbet er rolige, og andre løfter din energi. Nogle dage får du pulsen op, og andre dage er fokus på at få åndedrættet ned i maven og skuldrene væk fra ørerne. Du kan lave og bruge de korte videoer i forløbet i den rækkefølge og på den måde det passer dig. Fælles for alle dage er, at videoerne varer 5-7 minutter. Fordi det er bedre at lave lidt hver dag end helt at droppe bevægelse og det daglige tjek-ind med dig selv. Og fordi 5-7 gør en forskel – for dit nervesystem, dine led, din bevægelighed, dit mentale overskud og dit nærvær. Det eneste du skal bruge, er en yogamåtte og lidt gulvplads.

Vi håber, du vil nyde yogapauserne i din hverdag!