Open to grace

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

UnderviserSimon Krohn

YogastilMeditation

YogatemaFokus & klarhed, Mindfulness

NiveauBegynder, Let øvet, Øvet, Øvet+

Dette er den tredje video i forløbet ”En vej til frihed”, og det er den første meditationsteknik i serien. Det er en kort teknik, som Simon bruger som indledning til alle de andre meditationer i forløbet, men den kan bestemt også bruges som selvstændig meditation. Det er en siddende meditation. Det kan derfor være en god idé at bruge en pølle eller meditationspude at sidde på, og hvis du ikke har let ved at sidde på gulvet, kan du selvfølgelig bare bruge en stol.

KOMMENTARER: 15
Lene K
23. April 2025

Hej Simon
Jeg vil gerne lave denne meditation og forbindelse med en yoga praksis. vil du anbefale at man starter eller slutter med meditationen?
Tak for gode yoga sekvenser
Lene K

    Simon K
    24. April 2025

    Hej Lene. Jeg vil faktisk anbefale, at du starter din praksis med meditationen. Den er nemlig god til at lave et hurtigt gearskifte, og den vil derfor sætte dig i en god tilstand til yoga. Men du kan jo prøve begge dele og se, hvad der virker bedst for dig. Varme hilsner, Simon

Chili S
24. September 2024

Tak

    Yogavivo
    1. October 2024

    Og tak til dig, fordi du var med, Chili 🙂

Maria W
16. November 2023

Kære Simon
Jeg har en gammel piskesmældsskade og lige nu også en diskusprolaps.
Så det er meget begrænset, hvad jeg kan lave af øvelser, så jeg tænkte, at nu måtte jeg kaste mig over denne programserie 🙂
Denne første korte meditation var dejlig beroligende – din stemme er fantastisk!
Har dog svært ved at abstrahere fra alle lyde omkring mig (urets tikken, pc’ens summen, en bil ude på vejen mm) , men håber, jeg bliver bedre til det gennem forløbet – siden min skade har det været et stort problem for mig, at alle indtryk går ind og jeg ikke kan filtrere noget fra.
Glæder mig til resten af forløbet og er åben over for alt det nye, jeg skal opdage i mig selv 🙂
Kh og god dag Maria

    Simon K
    16. November 2023

    Kære Maria.
    Det lyder virkelig, som om du er udfordret af din ryg og nakke, og når vi oplever smerte og vagtsomhed over for smerte, bliver det næsten altid til øget vagtsomhed generelt. Det vil få de fleste til at blive ekstra sensitive over for f.eks. lyde. Derfor vil jeg anbefale dig at prøve den meditation, som jeg sædvanligvis kalder: Den venlige kroejer. Det er en teknik, som jeg skulle mene, er en del af denne programserie, og i denne teknik skal du ikke forsøge at abstrahere fra lydene. I stedet skal du netop gøre lydene, tankerne og alt det andet til fokus for meditationen. Dermed ophører de med at være forstyrrende. Jeg kunne forestille mig, at du ville elske denne teknik, hvis du lige knækker koden.
    Held og lykke.
    Kh. Simon

      Maria W
      17. November 2023

      Tusind tak, Simon!
      Så hoppede jeg da lige til den venlige kroejer 😉
      Det var interessant og overvældende. Mange følelser, så rigtig godt, at man til sidst også skal byde følelserne velkommen.
      Jeg skal nok prøve den nogle gange, før den helt siver ind 😉
      Men er det meningen, at tanker, følelser, forstyrrelser skal forsvinde undervejs? Lydene og smerterne forstyrrede/irriterede mig hele tiden, så jeg bød dem velkommen flere gange.
      Når man har fået den helt ind under huden, vil man så kunne bruge teknikken med at byde velkommen, hvis man f.eks. står i en presset situation og bliver forstyrret af smerter, tanker, lyde?
      Tak for endnu en fantastisk session, Simon! Kh Maria

        Simon K
        17. November 2023

        Hej Maria.
        Fedt, at du kaster dig ud i det. Det er ikke mening, at de ting, som du byder velkommen, skal forsvinde. Så det er helt i orden, at du byder dem velkommen igen og igen. Dog skal du være opmærksom på, at du også skal byde din egen modstand/aversion velkommen. En lyd er ikke en forstyrrelse i sig selv, og en smerte er ikke irriterende i sig selv. Det fortæller mig, at der er to “gæster”, som du skal byde velkommen. Eks. “Tikken fra ur – velkommen” & “frustration over tikken – velkommen”. Eller: “trykken i brystkassen – velkommen” & “irritation over trykken i brystkassen – velkommen”.
        Hvis du lærer at “eksternalisere” og byde dine egne reaktioner velkommen, så vil du formentlig opleve, at der sker noget ret bemærkelsesværdigt. Der vil nemlig ske det, at du gør dig fri af dine reaktioner, og pludselig er du ikke længere frustreret eller irriteret.
        Held og lykke med det.
        Varme hilsner,
        Simon

Kathryn S
1. July 2021

Hej jeg er vild med din yoga .Hvordan af spænder jeg kæmpe spændniger

    Simon K
    31. October 2021

    Hej Kathryn. Jeg beklager, at jeg først ser dit spørgsmål nu. Det er desværre et spørgsmål, som jeg ikke kan svare tilfredsstillende på. Det kommer nemlig an på, hvad der er årsag til spændingerne, og hvor de sidder. Jeg oplever selv, at mange af mine spændinger forsvinder, når jeg sætter tempoet ned. Derfor laver jeg selv en kropsscanning de allerfleste dage. Det har en virkelig god effekt på mig, og jeg undgår at blive anspændt.

Heidi F
23. October 2020

Kære Simon.
Fra at leve et liv med 10 motorveje inde i hovedet og en ADHD diagnose, kan jeg nu takket være din guidning sidde og finde fuldkommen ro i mit sind.
Man siger, at medicin som udgangspunkt ikke kan stå alene, og i mit tilfælde har yogaen været lige præcis det der skulle understøtte min medicin.
Din stemme får det hele til at falde til ro.
Tusind tak
Mange hilsner fra Heidi:0)

    Simon K
    31. October 2021

    Kære Heidi.
    Jeg ser desværre først din kommentar nu – næsten et år efter, at du har skrevet den – men den rører mig meget. Det gør mig virkelig glad, at du kan bruge yoga som supplement til din medicin.
    De varmeste hilsner,
    Simon

Christina R
5. April 2020

Tusind TAK
Så dejligt…

Carina S
10. January 2019

Af hjertet tak. Det var helt utroligt dejligt. Lige hvad jeg trængte til.

    Simon K
    15. January 2019

    Du får lige et forsinket “selv tak”. Det glæder mig meget, at yogaen ramte dig. 🙂

SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Simon Krohn

Nulstil dit nervesystem
Hatha yoga, Yoga Lab
Simon Krohn
En pause med vejrtrækningen
Meditation, Vejrtrækning
Simon Krohn
Kropsscanning
Afspænding & Shavasana & Yoga nidra, Meditation, Restorativ yoga
Simon Krohn
Yoga, når du er udmattet
Hatha yoga, Restorativ yoga
Simon Krohn
Yoga, når du er bange
Hatha yoga
Simon Krohn
Yoga, når du er anspændt
Hatha yoga
Simon Krohn
Yoga, når du tænker for meget
Hatha yoga
Simon Krohn
Benene op ad væggen
Hatha yoga, Yoga Lab
Simon Krohn
Få vejrtrækningen helt ned i maven
Hatha yoga, Vejrtrækning
Simon Krohn
Brug hænderne til at fordybe vejrtrækningen
Vejrtrækning, Yoga Lab
Simon Krohn

YOGAVIVO STÅR FOR HØJ KVALITET AF YOGAUNDERVISNING MED DANMARKS DYGTIGSTE OG MEST ERFARNE UNDERVISERE