- Tid : 29 min
- Underviser : Peter Hunter
- Tema : Smidighed & mobilitet / Yoga teknik
- Niveau : Begynder
- Yogastil : Hatha yoga / Yoga Lab
Hundestrækket bid for bid
Intro-video
Hundestrækket bid for bid
Hundestrækket er en af de arketypiske yoga-stillinger, som man møder overalt, men som kan forblive en smule mystisk. I denne video dekonstruerer vi stillingen, afkræfter nogle myter og giver en masse konkrete retningslinjer for, hvordan du kan få mest ud af stillingen, og hvordan du kan forbedre stillingen med supplerende øvelser. Med Arianna som model demonstrerer Peter her øvelserne og de tekniske elementer, og du kan følge med undervejs for at mærke det selv.
3 KOMMENTARER
KOMMENTARER 3
-
Grete H Tak for de gode råd og anvisninger som jeg har fået meget ud af. Hvad med hovedet? Har tit hørt at man skal se frem eller slappe af i nakken. Mit bud er at trække hagen lidt ind for at modvirke tyngdekraftens træk i nakken. Men når det så er på plads skal man slappe af i hovedet/ den allerøverste del af nakken. Er det rigtigt eller har du et bedre bud?
-
Peter H Tak for kommentaren og spørgsmålet!
1) For det første, da overkroppen peger nedad er der kun et lille træk på nakken fra tyngdekraften, så de fleste vil opleve det som afslappende at lade hovedet hænge. Der vil fx være væsentligt større stræk på nakkemuskulaturen i et almindeligt siddende nakke-stræk, hvor man fletter fingre bag hovedet, og dette ses ikke som en farlig stilling.
2) Selvom det kan være rart at “give slip” og lad hovedet hænge, kan det også have en fin kvalitet at forlænge nakken ved, som du siger, at trække hagen let tilbage og på den måde forlænge særligt den øverste del af nakken.
3) hovedet vil på den måde også være på linje med overkroppen og ofte overarmene, og dette kan se æstetisk bedre ud end et hængende hovede. Men jeg vil ikke sige at en lige linje er bedre end en kurve, da ryggen er kurvet fra naturens side og vores menneskelige idealer om lige linjer kan ofte gøre mere harme end gavn.
4) Så lyt efter i din egen krop og mærk forskellen i din krop på at lade hovedet hænge og strække hele nakkemuskulaturen passivt, eller træk hagen ind og mærk en større aktivitet, men også længde, i samme område
God praksis!
-
Grete H Tak for dit gode og grundige svar
-
-
HERUNDER KAN DU SE FLERE VIDEOER MED Peter Hunter
Roter din ryg med twist og spiral
Forskellen på at twiste ryggen og lave en spiral er subtil, og i denne video vil du lære at mærke forskellen. Ikke at det ene er bedre end det andet, men det kan være en oplevelse at mærke forskellen rent kropsligt, og du træner din kropsbevidsthed. Det eneste udstyr, du skal bruge, er noget blødt til knæene.
Boost din energi og koordination med armsving
Få hjernecellerne til at slå gnister med disse flydende otte-tals-bevægelser, vi laver med armene og hele kroppen. Du får pulsen op og lærer noget nyt. Hav tålmodighed med dig selv og giv din krop lov til at opdage koordinationen uden at skynde på processen. God fornøjelse!
Håndstand – åben skuldrene med bryststræk
I denne video skal du tune din "håndstands-motor" ved at få stærkere og smidigere skuldre. Ligesom hoften driver os frem, når vi går og løber, er skuldrene fundamentet for din håndstand. Denne sekvens med passive og aktive stræk, som er en del af forløbet
Favorit
Kalender
Evnen til at bremse i håndstand
Din "håndstandsbremse" er evnen til at stoppe et fald bagover i håndstand. Denne evne er en koordination af hele kroppen med udgangspunkt i dine hænder, og kræver en spænding i hele forsiden af kroppen. I denne video, som er en del af forløbet 'Lær at...
Vejrmølle ud af håndstand
For at lære at balancere i håndstand er det essentielt at kunne falde sikkert ud af din håndstand. Altså at have en fornuftig "udgang", når du en dag får overbalance og falder bagover. Derfor lærer vi i denne video, som er en del af forløbet 'Lær at...