12 DAGES BEGYNDERFORLØB

’12 dages begynderforløb’ er til dig, der er helt ny til yoga. Du tages i hånden hele vejen, så det er nemt at gå til.

Du vil på blot 12 dage lære de helt grundlæggende elementer i at lave yoga og opleve virkningerne af yogaen både fysisk og mentalt. Du får en udførlig indføring i teknikkerne fra starten, så du etablerer en sund og tryg hjemmepraksis.

Alle kan være med uanset niveau, alder, kropstype, styrke smidighed osv. Yoga meget mere end et sæt øvelser og teknnikker. Yoga er en konstant bevæglese ind i sig selv og handler grundlæggende om at slutte fred med det, der er. At lære at rumme ubehag såvel som behag og at kunne stå autentisk og fri i sig selv – uanset, hvad livet byder på af ‘ups and downs’.

Tak for en dejlig introduktion til yoga. Jeg nød roen, der sænkede sig over mig.
For mig er det helt perfekt at træne herhjemme foran computeren.
Tak for en dejlig hjemmeside!

​ Katrine R

Sådan bruger du forløbet

Undervisningen foregår i en afslappet atmosfære med plads til både fordybelse og smil. Tempoet er sat, så der er tid til undervejs at opleve sansningerne og øve at “være med det, der er”.

Det anbefales at følge de enkelte sessioner, som de præsenteres i forløbet. Du kan til enhver tid justere intensiteten eller øvelserne efter dit behov. Måske har du brug for en pausedag eller to hen igennem forløbet eller lyst til at gentage en video.
Det anbefales at gentage hele forløbet, når du er nået igennem, så du får teknikkerne godt indarbejdet.

Husk at Rom ikke blev bygget på en dag – yoga handler om processen og ikke målet. Med vedholdende træning vil du opleve, at yoga ændrer din måde at bruge din krop og dit hoved, og forandringerne vil sprede sig ud i din dagligdag som ringe i vandet.

Åh, sikke en skøn start på yoga. Er ikke totalt nybegynder,
men har aldrig rigtigt fundet mig til rette med yoga.
Nu tror jeg faktisk på, at det kan lade sig gøre. Tak!

– Mette E.

INDHOLD OG UDSTYR

Forløbet indeholder 6 temavideoer, hvor du trin for trin lærer alle de grundlæggende elementer i yoga og 4 videoer med afspænding, bodyscan og åndedrætsteknikken ujjayi, som ligeledes er centralt at kende til, når man laver yoga.

Vi anbefaler, at du bruger en yogamåtte, men derudover behøver du ikke anskaffe udstyr. I videoerne bruges en yogablok, her kan du bruge 1-3 tykke bøger i stedet. Herudover skal du bruge et bælte eller et viskestykke og et tæppe.
Yogaudstyr.dk findes der yogamåtter i flere prisklasser og kvaliteter, og som medlem af Yogavivo får du rabat.

Jeg er taknemmelig over at ha fundet en
metode, så jeg får praktiseret yoga hjemme.
Jeg har brug for en stemme, der guider mig samtidig med,
at jeg kan se øvelserne blive udført i et nærværende tempo.
Er i fuld sving med forløbet og min krop og mit sind
nyder samhørigheden.
Af hjertet tak!
– Ida F.

Det skønne ved yoga er at det ikke kræver nogen forudsætninger – det er bare at prøve det af – din krop vil takke dig for det!

Har du spørgsmål, som drejer sig om opstart af din yogapraksis, er du velkommen til at kontakte os. Vi anbefaler siden ‘Kom-godt-i-gang’, hvor du finder generelle guidelines for nybegyndere.

Nu er der kun tilbage at springe ud i det – rigtig god fornøjelse!

Sådan bruger du forløbet

I denne korte video introduceres du til forløbet og får samtidig lidt tips og tricks til, hvordan du kan justere det alt efter hvor du er og hvad du ønsker. Du vil også blive inviteret til at se på din indstilling til det at lave yoga, og hvordan virkningen af din yoga kan sprede sig som ringe ud i resten af dit liv. Rigtig god fornøjelse!

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

Det sejrende åndedræt - Ujjayi

Ujjayi betyder det sejrende åndedrag. Med det menes, at det sejrer over tankestrømmen, så dine tanker nemmere falder til ro. I denne video, som er en del af '12 dages begynderforløb', får du en grundig gennemgang, så du nemt kan integrere Ujjayi åndedrættet i din yogapraksis.

Yogastil: Hatha yoga, Vejrtrækning
Niveau: Alle niveauer, Begynder, Let øvet

Basisteknik og solhilsen

Denne video er temavideo 1/6 i forløbet “12 dages begynderforløb”. Der er ikke noget, du skal kunne på forhånd for at være med her. Du er er perfekt, som du er. Med smil om læben og fokus på at skabe et sikkert fundament, kommer vi langt omkring i kroppen i denne korte session. Strukturen af en solhilsen gennemgåes del for del og i et roligt tempo. Det sker også som optakt til, at vi vil arbejde lidt videre med solhilsner i alle de efterfølgende videoer i dette forløb. Hele vejen gennem denne session er der meget fokus på at være med, der er, og på at yoga er noget, du kan nyde fremfor noget, der skal overståes.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

Yogaens "kaffepause" - en dyb afspænding

At lave en afspænding efter din yogapraksis er vigtigt for at kroppen får lov at absorbere virkningen af øvelserne, du har lavet. I denne afspænding, som også er en del af '12 dages begynderforløb' laver vi en klassisk scanning af kroppen. Den er super at lave efter endt praksis, men kan med fordel også bruges enkeltstående som en lille pause, hvor du kommer helt ned i gear, hvis det er det, du trænger til.

Yogastil: Afspænding & Shavasana & Yoga nidra, Hatha yoga
Niveau: Alle niveauer

Frihed omkring nakke og skuldre

Videoen her er temavideo 2/6 i forløbet '12 dages begynderforløb'. Udgangspunktet i denne video er fokus på, hvordan du dels kan afspænde området omkring nakken og skuldrene, men også hvordan du bruger den rigtige teknik, så du forebygger spændinger eller overbelastning i disse områder. Her udover handler det om at lege og undersøgende gå til vores krop og væren - og se, hvad der sker, når vi smiler undervejs i vores yoga praksis.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

Væren med det, der er - bodyscan og kort skriveprocess

I denne bodyscan, som også en del af forløbet '12 dages begynderforløb', fokuserer vi på de forskellige energi områder i kroppen. Du kommer helt ned i gear og inviteres til at bruge positive og ressourcefulde associationer. Slutteligt laver vi en kort skriveprocess, hvor du inviteres til at tømme hovedet ned på papiret i nogle minutter, så hav pen og papir klar.

Yogastil: Hatha yoga, Meditation
Niveau: Alle niveauer

Stærk ryg og flot holdning

Dette er temavideo 3/6 i forløbet '12 dages begynderforløb'. For mange mennesker er det i en travl hverdag uvant at mærke, hvordan kroppen egentlig føles. Hvad den egentlig siger ja og nej til. Tankerne tager ofte over, og vi har tendens til at lade os styre af dem fremfor de umiddelbare impulser fra kroppen. Det er ikke altid nemt at komme fra hovedet og ned i kroppen, men det er der masser af plads til at øve i denne session. I denne video er vi også ekstra obs på, hvordan vi passer på ryggen i vores yogapraksis, og det hele foregår som altid i en uformel og smilende atmosfære.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

Det sejrende åndedræt - Ujjayi

Ujjayi betyder det sejrende åndedrag. Med det menes, at det sejrer over tankestrømmen, så dine tanker nemmere falder til ro. I denne video, som er en del af '12 dages begynderforløb', får du en grundig gennemgang, så du nemt kan integrere Ujjayi åndedrættet i din yogapraksis.

Yogastil: Hatha yoga, Vejrtrækning
Niveau: Alle niveauer, Begynder, Let øvet

Placer dine hænder og fødder rigtigt

Videoen her er temavideo 4/6 i '12 dages begynderforløb'. I rigtig mange af vores vågne timer handler det om at skulle yde, præstere eller leve op til noget. Det kan være så forpustende og give anledning til stor spænding både fysisk og mentalt. Yoga har aldrig været en sport, og det er så befriende, når vi tør slippe trangen til at præstere og i stedet blot er med det, der er lige nu. Vi kigger i denne session på både det, og også lidt ekstra på hændernes og føddernes placering - bla. i nogle af de grundlæggende stående yoga stillinger.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

Solens kraft og varme - en dyb afspænding

I denne afspænding ledes dine tanker til en dejlig varm sommer strand. Afspændingen er en del af forløbet '12 dages begynderforløb'. Nyd brisen og giv slip i det varme sand, og lad solen mætte kroppen med varme og ro.

Yogastil: Afspænding & Shavasana & Yoga nidra, Hatha yoga
Niveau: Alle niveauer

Åbenhed i hofter, bækken og lænd

Denne video er temavideo 5/6 i forløbet '12 dages begynderforløb'. Vi kommer omkring nogle grundlæggende principper ift. at passe godt på hofter, bækken og lænd. I det hele taget handler det i denne session om at undersøge begrebet Ahimsa; hvordan kan vores praksis være “ikke-voldelig” eller med andre ord; kærlig, nærende og hensyntagende for hele vores system.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

Væren med det, der er - bodyscan og kort skriveprocess

I denne bodyscan, som også en del af forløbet '12 dages begynderforløb', fokuserer vi på de forskellige energi områder i kroppen. Du kommer helt ned i gear og inviteres til at bruge positive og ressourcefulde associationer. Slutteligt laver vi en kort skriveprocess, hvor du inviteres til at tømme hovedet ned på papiret i nogle minutter, så hav pen og papir klar.

Yogastil: Hatha yoga, Meditation
Niveau: Alle niveauer

Sådan får du glade knæ

I temavideo 6/6 i forløbet “12 el. 30 dages begynderforløb”, kigger vi på hvordan vi passer på knæene i yoga, og vi dykker dybere ned i åndedrættet. Åndedrættet er vigtigt, fordi det åbner spændingerne både i kroppen og sindet. Rigtig mange mennesker går rundt og holder vejret i løbet af dagen, og for mange bliver det en ond spiral med fysiske og mentale følger i form af spændinger og ligefrem stress. Når du træner opmærksomhed i din yogapraksis og gør det ofte, vil det automatisk smitte af på måden, du trækker vejret i dagligdagen. Det smitter af på både dit humør men også måden, du bruger din hjerne og din krop, og derfor påvirker det automatisk dit generelle velbefindende.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

Ud af hovedet - ned i kroppen

Denne video er en del af forløbet '12 dages begynderforløb'. Er du begynder anbefales det, at du først går igennem de 6 temavideoer i forløbet for at få basis teknikken på plads. Det handler om at komme godt ned i kroppen, slippe hovedet og bare mærke fornemmelserne og impulserne i kroppen. Intensiteten og tempoet er en anelse højere end i temavideoerne. Vi kommer hele kroppen igennem og slutter af med den dejlig lang afspænding. God fornøjelse!

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

YOGAVIVO STÅR FOR HØJ KVALITET AF YOGAUNDERVISNING MED DANMARKS DYGTIGSTE OG MEST ERFARNE UNDERVISERE