UnderviserHelene Feilberg
YogastilHatha yoga
YogatemaMindfulness, Yoga teknik
NiveauBegynder
KropsdelRyg & lænd
Dette er temavideo 3/6 i forløbet '12 dages begynderforløb'. For mange mennesker er det i en travl hverdag uvant at mærke, hvordan kroppen egentlig føles. Hvad den egentlig siger ja og nej til. Tankerne tager ofte over, og vi har tendens til at lade os styre af dem fremfor de umiddelbare impulser fra kroppen. Det er ikke altid nemt at komme fra hovedet og ned i kroppen, men det er der masser af plads til at øve i denne session. I denne video er vi også ekstra obs på, hvordan vi passer på ryggen i vores yogapraksis, og det hele foregår som altid i en uformel og smilende atmosfære.
God morgen Helene
Jeg er begynder med Yoga, og Yoga er den første jeg laver når jeg stod op om morgen, det givet mig energi til starte min dag mit spørgsmål er: skal man lave en kort opvarming inden man starter yoga?
Kh Danielle
Kære Danielle
Tak for din besked 🙂
Det er dejligt at høre, at det giver dig energi til din dag.
Du behøver ikke lave opvarmning før din yogapraksis.
Fortsat god træning!
De bedste hilsner
Helene
Skønt program, dejligt med de små forklaringer, så jeg får mest muligt ud af programmet. Storsmiler – namaste
Blød stemme, klar vejledning i følge med skønne smil, gør klasserne til en fryd. Tak
Kære Helene
Jeg er vild med dine videoer! Er der et alternativ i den øvelse, hvor man sætter foden ind på modsatte inderlår? Min fod kan ikke komme helt derop uden at jeg kommer til at stå skævt.
Kh. Stine
Kære Stine
Tusind tak for din positive tilbagemelding og dit spørgsmål!
Det glæder mig meget, at du kan bruge videoerne.
Mht. stort set alle balancestillinger gælder det om at have fokus på bækkenets placering først og fremmest. En lille skævhed kan ikke udelukkes helt, men vi skal fokusere på at undgå at den ene hofte er højere end den anden.
Det kan være det hjælper at justere lidt på stillingen. Sætte foden lidt længere nede (dog ikke lige på/ved) knæet). Eller det kan være en løsning at starte med at løfte knæet ligefrem og op mens du øver at holde hofterne lige og så venter lidt med at tage benet ud til siden. Prøv dig frem. Jeg håber du finder en løsning der fungerer godt for dig. Ellers skriv igen 🙂
Fortsat god yoga rejse 🙂
Kærlig hilsen
Helene
Hej Helene
Tak for en dejlig session og rart at “se” dig igen. Jeg gik ofte hos dig i Aarhus og har savnet din behagelige, kompetente og rolige måde at guide igennem en god yogatime.
Smilende hilsner Maria
Kære Maria
Hvor dejligt med din hilsen – og skønt at høre, at du stadig har glæde af klasserne.
Masser af smilende hilsner tilbage til dig.
Kærlig hilsen
Helene
Hej Helene.
Det her gør du godt, en grundig vejledning som denne mangler ude i den virkelige verden, så jeg er super glad for at have fundet disse videoer.
Mit spørgsmål til dig er, hvor længe vil du anbefale man følger begynder programmet, jeg går til mindfullnes ved siden af, så hvadvil du anbefale ?
Vh. Gitte
Kære Gitte
Tak for din positive tilbagemelding. Det glæder mig meget at høre, du får så meget ud af videoerne.
Det lyder dejligt med Mindfulness-træningen.
Hvor længe du bør følge programmerne handler udelukkende om, hvor du er i din yogapraksis, og hvordan din krop reagerer.
Man kan sagtens være garvet yogi og have mindre kropsbevidsthed, og man kan på den anden side være helt ny men have en stærk kropsbevidsthed og grundform og hurtigt fange den mentale, føle- og sansemæssige del af yogaen. Det er så forskelligt, hvordan vi tager det ind.
Men hvad mærker du? Hvordan reagerer kroppen? Er du storsulten og utålmodig efter mere eller skal det gå stille og roligt? Er det let at absorbere stoffet mentalt og fysisk, eller behøver du mere tid med noget?
Jeg anbefaler altid nybegyndere at tage klasser, hvor tempoet ikke er for højt. Og klasser som er beregnet til nybegyndere. Ganske enkelt for at der er plads og ro til at fange teknikkerne og detaljerne. Det kan du søge efter i søgefilteret, og i begynderområdet ligger forslag til flere enkeltstående videoer, der er oplagte for begyndere (Find fold-ud menuen “Begynderområde” under “Videoer” – og se længst nede på siden).
Men herudover er det bedste råd, at prøve dig frem og se hvordan kroppen, hovedet og sjælen reagerer.
Jeg håber det var en hjælp – ellers er du velkommen til at skrive igen 🙂
Jeg ønsker dig masser dejlige yogastunder
Helene
SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Helene Feilberg
ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY