360 grader åndedræt – slip spændinger og skab plads

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM
Video Overlay

UnderviserLaila Tórsheim

YogastilYoga Lab

TemaAfspænding & restitution, Åndedræt & Pranayama

NiveauAlle niveauer

KropsdelHele kroppen, Siderne af kroppen

I denne rolige klasse arbejder vi med at skabe mere bevægelighed i brystkassen og omkring kroppens vigtigste åndedrætsmuskel -diafragma - så åndedrættet får mulighed for at brede sig mere frit – fortil, ud til siderne og om i ryggen. Det, man også kalder et 360° åndedræt.
Det kan give en oplevelse af mere plads, ro, klarhed og energi – og samtidig gøre det lettere for kroppen at skifte ned i gear hvis du har svært ved at finde roen.

Når brystkassen ikke bevæger sig så frit med åndedrættet, kan muskler omkring blandt andet nakke og skuldre komme til at hjælpe mere til. Derfor kan programmet også være interessant, hvis du ofte oplever spændinger her.

Ved at arbejde med brystkassens bevægelighed og åndedrætsmuskulaturen understøtter vi samtidig det naturlige samspil mellem diafragma og bækkenbund – et samspil, der er vigtigt for bækkenbundens funktion og for støtte og trykregulering omkring organerne i bækkenet.

Det giver dig også et godt fundament, når du laver pilates eller styrketræning, fordi kroppen bedre kan skabe stabilitet og håndtere det øgede tryk, der opstår, når du løfter eller arbejder med modstand – uden at løsningen altid behøver være at holde vejret og spænde alt, hvad du kan.

Diafragmas bevægelser bidrager desuden til de trykændringer i bryst- og bughulen, som hjælper både det venøse blod og lymfen på vej tilbage gennem kroppen. Det er endnu en god grund til at holde både brystkasse og diafragma bevægelige.

Og så er det ganske enkelt en skøn og beroligende sekvens. Med blød massage, rolige bevægelser og åndedræt skaber vi kontakt til områder af kroppen, som let bliver overset, og inviterer til mere plads og frihed omkring ribben, ryg, mave og sidekrop.

Brug programmet, når du vil arbejde med dit åndedræt og din bækkenbund – men også når du bare længes efter mere ro, kontakt og frihed i kroppen.

Du skal bruge: en blød bold hos www.yogaudstyr.dk. Find din rabatkode her og to sammenrullede håndklæder. Har du ikke en blød bold, kan du begynde med et par sammenrullede sokker.

Lav gerne programmet et par gange om ugen i en måned, så kroppen får mulighed for at blive fortrolig med arbejdet. Derefter kan du vende tilbage til det efter behov.

SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Laila Tórsheim

Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion