Hej Susanne.
Tak for dine pæne ord, og det gode spørgsmål. Det undrer mig, at jeg sagde sådan uden at forklare det nærmere. Det er egentlig ganske simpelt. Hvis folk er anspændte, kan det nogle gange være et problem at lave ujjayi, fordi det er en ekstra anspændelse, som giver øget kontrol over vejrtrækningen. Denne kontrol kan føles rar, men hvis det bliver en vane at tage kontrol over sin vejrtrækning for at passe på sig selv, så er det en kontrol, der er drevet af frygt, og det kan få konsekvenser. For det første kan det give øget anspændelse. For det andet kan man blive bange for at slippe anspændelsen, og så sætter den sig fast. For det tredje vil en frygtsom ujjayi ikke virke beroligende, fordi dens kropssproglige udtryk fortæller reptilhjernen en historie om uro og fare på færde. Jeg oplever med andre ord, at ujjayi kan blive en uheldig måde at holde fast i en uro og en følelse af behov for kontrol. Og det er ikke sjældent, at det kræver behandling at kunne slippe ujjayi igen, hvis den først har sat sig fast på denne måde.
Når det er sagt, elsker jeg selv at lave ujjayi – blot ikke som en mekanisk regel.
Jeg håber, at det gav mening. Og husk, at det blot er mit perspektiv på sagen. Der er folk, som er meget klogere end mig, som vil sige noget andet. 🙂
Ha’ en dejlig dag.
Varme hilsner,
Simon

Kære Karina. Tak for din fine besked. Det glæder mig meget, at det gav mening for dig. 🙂 Ha’ en dejlig weekend!

Kære Sia.
Det er helt vildt, så forstyrrende det kan være. Det er jo også nærmest et direkte vindue ind i et andet menneskes indre tilstand, og hvis man ikke har bedt om det, kan det være direkte ubehageligt. 🙂

Tak Lilian. Det glæder mig, at det gav mening. 🙂