UnderviserBirgitte Gorm Hansen
YogastilDynamic yoga, Yogavivo Talks
YogatemaInspiration & blog, Yogafilosofi & baggrundsviden
NiveauAlle niveauer
Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Yogafilosofi er en levende praksis, som giver yoga nogle perspektiver, der rækker ud over de fysiske stillinger. Her udlægger Birgitte begrebet Ahimsa eller ”ikke vold”, som er det første og mest grundlæggende aspekt af yogaens etiske fundament (Yama). I Patanjalis Yoga sutras siges det, at når vores praksis er rodfæstet I ahimsa, udstråler vi en atmosfære, hvori al fjendtlighed stopper. Dette læser Birgitte ikke, som et løfte om, at vi gennem yoga kommer til at gå gennem livet med en smittende aura af fred og regnbuer omkring os. Ahimsa garanterer ikke, at vi aldrig igen kommer til at såre andres følelser, eller at vores udåndinger på magisk vis ikke længere bidrager til kimaforandring. Snarere end et absolut løfte om ikke-vold, udlægger birgitte ahimsa som en undersøgelse af vold eller skade, som disse ting udfolder sig i vores eget liv. Ahimsa bliver her tæt koblet med den naturlige evne til sensitivitet, som alt levende besidder. At praktisere ud fra dette første aspekt af yama betyder måske, at du bliver mere sensitive overfor det, der sker i din egen krop, hos dine medmennesker og i verden omkring dig. Du får her Birgittes udlænging af ahimsa som sensitivitet samt en læsning af dette begreb fra to forskellige perspektiver indenfor yogatraditionen: Den dualistiske og den non-duale forståelse af yoga.
Tankevækkende – inspirerer til at bruge min sensitivitet i højere grad. Kh Martin
Hej Martin. Ja, jeg tænker netop, at vi er født sensitive og først begynder at bruge denne evne bevidst når vi opdager alt det vi egentlig kan. Skønt at klassen giver genklang.
KH B
SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Birgitte Gorm Hansen
ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY