UnderviserMartin Brogaard
TræningstypeCirkeltræning, Funktionel træning
FocusArme, Helkrops-workout, Mobilitet, Styrke
NiveauAlle niveauer
I denne workout tager vi første step i forløbet "9 trin til en stærk & fit krop", som er baseret på gymnastisk styrketræning og cirkeltræning og som indeholder i alt 9 træningssekvenser med stigende intensitet. Dette er med andre ord den letteste og mindst intense af de 9 sekvenser, så det er her du bør starte, hvis du er ny. Alle kan som udgangspunkt være med. Måske skal du pause videoen indimellem, eller lave øvelserne simplere eller lave færre af dem, det er helt i orden. Det vigtigste er du kommer i gang og hænger i. Fokus er på styrke og udholdenhed og sekvensen er sammensat, så du får gang i hele kroppen. Vi anbefaler, at du laver sekvensen min. 3 gange hen over en uge, inden du går videre til den næste i rækken. Du skal bruge en måtte eller et andet underlag og en stabil stol. God fornøjelse!
YOGAVIVO STÅR FOR HØJ KVALITET AF YOGAUNDERVISNING MED DANMARKS DYGTIGSTE OG MEST ERFARNE UNDERVISERE
Hey Martin,
mega god træning Jeg kunne mærke at hele min krop blev rørt og aktiveret – fedt!
Mvh Katja
Tak. Det var lige det jeg trængte til! Super god energi. Du hjalp mig virkelig til at gennemføre. Ingen tvivl om at du bliver en fast gæst i min stue fremover – og måske kan jeg også introducere dig til resten af familien.
Elsker min yoga, men her midt i overgangsalderen har jeg vist også brug for det her, så tak til dig og tak til Yogavivo .
Hej Martin, tak for en varm og god træning, pyha, ja den gav sved på panden. Dejligt at der nu er styrketræning her på Yogavivo, du er inspirerende og motiverende, lige hvad man behøver efter en sløv sommerferie, tak for det! 🙂