Det her program er ét af dem, jeg selv laver, når tiden er knap. Programmet kommer hele kroppen igennem i et simpelt flow af stående og siddende stillinger, og fordi du gentager sekvensen får du mulighed for at komme i kontakt med en tilstand af flow, både fysisk og mentalt. Har du lidt mere tid, så kan du lave sekvensen et par gange mere eller evt. supplere med en åndedrætsøvelse eller en afspænding.
Flow
Øvet
Vinyasa yoga
Hele kroppen

"Motion is lotion" er en god tommelfingerregel, og i denne sekvens sætter vi de forskellige større led i kroppen i bevægelse. Alle kan være med, og når du har været igennem sekvensen, vil du med garanti føle dig mere bevægelig, grounded og vågen.
Smidighed & mobilitet
Begynder
Hatha yoga
Hele kroppen

I østen sidder alle i squat, i vesten er vi gået væk fra det. Men de seneste år har squat vundet sin vej tilbage, og i denne sekvens bliver du bragt igennem en række forskellige øvelser, som kan gøre dig mere komfortabel i squat og samtidig forære dig nogle af dens fordele - blandt andet mere smidige hofter.
Smidighed & mobilitet
Let øvet
Hatha yoga
Hele kroppen

Hofter og følelser hænger sammen. Når vi er stressede eller kede af det, sætter spændingerne sig ofte i vævet og musklerne omkring hofterne. Derfor kan du bruge disse dybdegående stræk til både at løsne op for hofterne og give slip på det, der fylder uhensigtsmæssigt i dit liv.
Smidighed & mobilitet
Let øvet
Hatha yoga
Hofter & psoas

Vand-elementet repræsenterer vores følelser, intuition og kreativitet. Vand er grænseløst, kan antage alle former og trænger ind stort set overalt. Vores kroppe består af ca. 80% vand og i det her program kommer du i kontakt med alt det, der flyder i dig, gennem legende og frie flows-sekvenser, der inviterer til mere intuitiv bevægelse. Lav programmet, når du har brug for at bryde ud af dine vante rammer, føler dig uinspireret eller fastlåst og har brug for at få (bedre) kontakt med din intuition.
Flow / Glæde & leg
Øvet
Vinyasa yoga
Hele kroppen

Luft-elementet er let og flyvsk på samme måde, som vores sind kan være det. Luft repræsenterer også livskraft i form af åndedrættet, der hele livet bevæger sig ind og ud af kroppen. Programmet tager dig gennem flow-sekvenser, hvor vedvarende fokus på åndedrættet hjælper dig til at fastholde opmærksomheden i nuet, frem for at lade dig rive med af forbigående tanker. Programmet er især godt for dig, der oplever forvirring, manglende fokus, nervøsitet eller har tendens til at overtænke tingene.
Flow / Mindfulness
Let øvet
Vinyasa yoga
Hele kroppen
