UnderviserKristine Marie Rost
YogastilYin yoga
YogatemaHensyntagende yoga & yogaterapeutik
NiveauAlle niveauer
KropsdelFødder & ankler
Tuck toe er stillingen, som der er mange, der afskyr at være i - for så på den anden side at elske dens effekt. Effekten af tuck toe er meget bred. Den hjælper dig til at bliver mere rummelig, grounded og afspændt. "Tight toes tight brain" er der et ordsprog, der lyder, og det er meget passende her. Stillingen styrker også sener og led omkring dine ankler og forbedrer dit afsæt i f.eks. løb og hop. Har du skader eller andre problemstillinger i fødderne såsom hælspore, nedsunken forfod, slidgigt i storetåen og skinnebensbetændendelse er den også effektiv. Sidst men ikke mindst påvirker arbejdet med fødder og ankler her i tuck toe hele "vævskæden", der løber fra hælene op langs bagsiden af dine ben, op gennem rygsøjlen og hen over hovedet om til dine øjenbryn og så forbedrer tuck toe din nattesøvn. Lav den gerne 2-3 gange i træk som det første om morgenen. Sekvensen er en del af forløbet "Bliv smertefri nu!".
Jeg elllllsker tuck toe………… altså efterfølgende virkning 😉 og din myndige og behagelige guidning -Kh Charlotte
Uhhh det var lidt en hård stilling at starte med. Men guld værd for mine fødder og ankler. 57 år og lidt stiv i det. Lige startet op med Yin yoga og denne øvelse og sessionen for den stive krop. Min fysioterapeut mente at Yin yoga ville være det helt rigtige for mig. Og hun havde retTak for din behagelige måde at undervise/guide på.
Stærkt Pia, at du hang i selvom du følte dig udfordret i begyndelsen. Din oplevelse taler sit tydelige sprog. Det virker, det damen siger 😉 også selvom det som Charlotte skriver nedenunder “For h…… da, hvor gjorde det ondt”
Tak for at tage dig tid til også at giv feedback på min undervisning.
For h…… da, hvor gjorde det ondt. Til gengæld havde jeg ikke smerter i mine fødder, og humpede ikke længere, da jeg var færdig med programmet. Det har jeg ellers haft konstant de sidste par dage efter en travl arbejdsdag. Så tuck toe (child) er nødt til at blive min nye bedste ven.
Tak for din ærlige tilbagemelding. Ja den er ikke for sarte sjæle at sidde igennem, men det er ægte relationer jo heller ikke altid 😉
Kh
K
Følger dit forløb Smertefri nu og det går godt.
Men er det helt normalt at der er forskel på bevægelsen i fødderne… min højre fod, det er tæer og svang, gør så vanvittigt ondt. Den anden er der ingen problemer med overhovedet. Og der er ligesom ikke fremgang, måske lidt tilbagegang..
Jeg er opereret for sprunget achillessene på venstre, kan det spille ind? Jeg tænker om den kan være mere smidig?
Jeg har slidgigt i lænden og ved godt at hele kroppen spiller sammen. Kan det måske også været årsagen?
Kære Rikke
Herligt som du spørger og så selv svarer på dine spørgsmål 🙂
Når venstre ben har været opereret så har din højre fod/ben måtte tage en del af læsset og med stor sandsynlighed er det derfor du oplever forskel. Forskel fra højre og venstre side er vældig normalt. Det italesætter jeg også på mange af videoerne. Hold fast i din første sætning. Vær med til onsdagens livestream, hvor du kan stille spørgsmål til hver øvelse imens vi er i gang og samtidig få lidt andre øvelser med til din proces ‘jeg bliver smertefri’.
Sener og led er det væv der tager længst tid at øge elasticiteten og er der tale om noget som ligger 10-15 år tilbage kan det også snildt tage 1½-2 år at få ændret. Du er i gang det er det vigtigste.
/Kristine
Dine øvelser gør mig vældig godt og har en dybdevirkning. Men øvelsen her tuck toe er meget smertefuld for mine tæer, kun mine tæer. Jeg har knyster og er platfodet og bruger indlæg i mine sko. Er det muligt smerterne vil fortage sig? Jeg synes ikke, der sker en udvikling. Kh. Margrethe
Kære Margrethe, Hvor er det dejligt at hovedparten af øvelserne har en god effekt på dig. Med knyster og platfodet og længere tids brug af indlæg så kan jeg godt forstå Tuck toe ikke lige er til hverken højre- eller venstrebenet for dig 😉 Nyd at din krop kan mange af de andre øvelser og glæd dig over du er i gang. Dine fødder er ligeså levende som resten af kroppen og dermed også i en konstant foranderlig proces og derfor vil du kunne opleve at smerterne vil foretage sig. Start hver dag med videoen ‘få det rigtige ben ud af sengen’ og bryd ‘isen’ ved at gå så meget på bare føder/uldne sokker som muligt derhjemme og ude i haven hvis du har en sådan. Lav evt en kvm med sten til at gå på. På sigt og gerne inden sommeren vil jeg vove at mig ud i at mene du kan droppe indlæg og købe nye sko med mindre stive såler end du måske har plejet. Vores fødder er skabt til at fjedre i landing og afsæt, hvilket kan genoptrænes. Kh K
SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Kristine Marie Rost
Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion