Giv dig selv et åndehul – hjemmeretreat


Træk to dage ud af kalenderen til at fordybe kontakten til dig selv og din krop! 

KLIK HER FOR AT KOMME DIREKTE TIL PROGRAMMET FOR RETREATET

Du vil opleve mere smidighed, energi og ro, men dybest set handler dette yogaretreat ikke om at opnå noget. Det handler mere om væren og om at forbinde sig til sig selv på et dybere niveau. 

Begge dage vil byde på nærende yoga og meditation. Der vil være yogaprogrammer til morgen, eftermiddag og aften og samlet set bruger du ca. 3 timer dagligt. Tænker du allerede nu, at så meget tid kan du ikke sætte af så und dig selv at være med til bare en session om dagen. Udover yoga- og meditationsprogrammer vil du få inspirations-og refleksionsøvelser, der fordyber dit kendskab både til yoga og dig selv

Du kan deltage på retreatet uanset om du er ny eller erfaren yogaudøver. Kom med og mærk selv hvor nærende det er at sætte en kæp i hjulet på fornemmelsen af altid at være igang og skulle opnå noget 🙂

Sådan foregår det: 

Du vil begge dage få en mail, der beskriver dagens program.

Du modtager den første mail med 1. dags program med det samme når du tilmelder dig, og dagen efter kl. 05 lander mail nr. 2 med programmet for dag 2 i din indbakke.

Herunder kommer et par fif og lidt praktisk information, som vi anbefaler, at du læser igennem for at få det optimale ud af de næste par dage.

#1
Ryd kalenderen så du har så meget tid til yogaen som muligt, og til at gøre lige præcis det, der nærer dig mest indimellem yogasessionerne. Men husk også, at selv hvis der er en enkelt session, du ikke kan tage, så lav så mange af programmerne, som det nu er muligt. Alt yoga er bedre end intet 🥰

#2
Sluk for sociale medier weekenden over. Det kan være herligt at sige hej derinde, men faktum er, at vi aktiverer nervesystemet, hvis vi sidder og scroller rundt på en måde, så vi modarbejder effekten af yogaen.

#3
Hop tidligt i seng i aften og de næste aftener. Vi anbefaler, at du er i din seng senest kl. 21.30 alle dage. Det kan godt være, du ikke sover her, men lad alle skærme være slukket herfra og giv dig tid til at læse en god bog eller et blad/en avis. Balance i nervesystem, fordøjelsessystem og hormoner starter med en god nats søvn! 😌

#4
Forkæl dig selv med nærende mad! Har du lyst til at gøre lidt ekstra for at skabe retreatstemning, anbefaler vi en plantebaseret kost samt nul sukker i weekenden. Find inspiration til dejlige grønne retter – og måske lidt sundere snacks – i Yogavivos Madunivers her.

#5
Vi kommer til at anbefale at starte hver dag med at drikke ½ liter lunkent vand og så lave din yoga inden morgenmaden. Har du citroner, så pres ½ citron ned i vandet. Ved du allerede, at du ikke duer til at lave yoga uden morgenmad, så se om du kan holde det helt let, fx bare lidt frugt og grønt, og så spise din ”rigtige” morgenmad efter yogaen. Generelt er det bedst at lave yoga på tom mave eller blot have spist helt let, hvis du spiser indenfor en time inden 😊

#6
Lyt til dine egne behov og respekter dem. Nogle gange når vi kommer ned i gear, kommer vi i kontakt med, at vi fx er trætte. Derfor kan det være rart at have plads i kalenderen – ligesom hvis du var på et rigtigt retreat – til at tage en lille morfar på sofaen. Andre gange dukker der forskellige tanker og følelser op, og i så fald kan det være skønt at skrive lidt i en dagbog eller måske gå en tur, mens du snakker med hende din kloge, dejlige veninde. Du kan også altid lytte til talks om yogafilosofi undervejs – du finder alle vores talks her.

#7
Lav et dejligt ”yogahjørne” i dit hjem, hvor du kan have alt yogaudstyr liggende fremme henover weekenden. Hav puder, tæpper, ekstra sokker og måske lidt stearinlys eller smukke blomster. Det er en god ide at have en yogapølle – har du ikke en, så se her hvordan du laver en yogapølle her. Og hvis du gerne fremadrettet vil have en, så husk, at du får 10% hos yogaudstyr.dk, når du er medlem af Yogavivo. Find rabatkoden til yogaudstyr.dk her.

Du kan finde inspiration til dine måltider i weekenden på Yogavivos Madunivers.

Vi glæder os til at ses på yogamåtten 😍🙏🏼