tilbage til blog oversigt

Hverdagsbalance

Janni Daugaard er yogalærer på Yogavivo og har undervist siden 2008. Hun er også forfatter til bogen “Hverdagsbalance” og i forbindelse med udgivelsen af hendes bog har vi sat hende i stævne til netop en snak om det med balance i hverdagen – et emne, vi altid synes, er værd at blive klogere på.

 

Hvad er problemet, hvis vi kun tænker på egenomsorg og balance som noget, der kræver, at vi har god tid?

Det mest indlysende problem er, at vi sjældent har god tid i hverdagen, haha. Det er netop én af grundene til, at jeg mener, vi har brug for at ændre mindsettet omkring vores egenomsorg. For hvis omsorgen for os selv er noget, som vi hele tiden skubber foran os – noget vi først kan gøre, når vi er på den anden side af en større opgave på arbejde, en renovering, når børnene ikke er forkølede eller lignende er vi langt mere sårbare i forhold til fysiske eller mentale ubalancer.

Vi har allesammen brug for omsorg i hverdagen – også når det hele sejler eller vi ikke har god tid. Her skal jeg måske indskyde, at jeg ser egenomsorg som en ret bred kategori af helt almindelige hverdagshandlinger, der støtter fysisk og/eller mental velbefindende. En essentiel del af at ændre mindset er, at vi ikke gør vores egenomsorg til endnu et projekt i rækken af projekter.

 

Hvad kan vi helt konkret gøre i forhold til egenomsorg og balance, når vi ikke har god tid?

Vi kan starte med at blive bevidste om og anerkende den omsorg, der allerede er en del af vores hverdag – i stedet for at fokusere på det, som vi ikke gør. Det kan eksempelvis være alle de gange i løbet af dagen, hvor vi allerede lytter til kroppens naturlige behov. Vi går på toilettet, når vi skal tisse. Vi drikker et glas vand, når vi mærker tørst. Vi spiser, når vi mærker sult. Vi tager et hvil, når vi mærker træthed.

Vores evne til at mærke kroppens indre signaler kaldes fra et nervesystem-perspektiv interoception (indre sans). Når vi lytter til helt basale behov som tørst, sult og træthed, skaber det en oplevelse af tryghed i kroppen. Det er en enkel, men vigtig form for egenomsorg, der ikke kræver mere tid – kun mere opmærksomhed.

Vi kan samtidig også anerkende den helt basale hygiejne som en del af vores eksisterende egenomsorg. At vi allerede børster tænder, vasker hænder, tager et bad eller lignende. Vi tænker måske ikke på det som egenomsorg. Men forestiller vi os en hverdag uden, bliver det tydeligt, at det faktisk er en overkommelig form for omsorg i en travl hverdag.

 

Du skriver i bogen om værdien af at ændre mindset i forhold til egenomsorg – vil du uddybe hvorfor det er en god ide?

Det er der en række årsager til. Psykologen Albert Bandura brugte begrebet ‘self-efficacy’ eller mestringstro, som lidt forenklet betyder, at når vi får øje på det, vi allerede mestrer, bliver det lettere at fortsætte med det. Fra positiv psykologi ved vi også, at vores mentale framing har stor betydning for vores trivsel. Når vi retter opmærksomheden mod det, der allerede fungerer, skaber vi en mere støttende indre fortælling om at være i stand til at tage vare på os selv.

Desuden ved vi fra forskning i neuroplasticitet, at hjernen formes af vores gentagne tanker og handlinger. Hvis vi hele tiden fortæller os selv, at vi ikke viser os selv omsorg nok i hverdagen, forstærker vi den bane. I øvrigt kan nervesystemet opleve det som en trussel og aktivere vores stressrespons, hvis vi konstant fortæller os selv, at vi ikke gør det godt nok.

Når vi derimod bliver bevidste om den omsorg, vi allerede viser os selv i hverdagen, styrker vi de neurale baner, der støtter vores egenomsorg yderligere. At det så samtidig kan øge følelsen af tryghed i kroppen, når vi anerkender os selv, er jo en ekstra bonus.

Det er altså selvforstærkende og dermed også mere effektivt at fokusere på den omsorg, vi allerede viser os selv, end at fastholde fortællingen om, at vi ikke har tid nok til at vise os selv omsorg i hverdagen.

 

Har du andet, du har lyst til at tilføje med det in mente, at det er yogaudøvere, der læser med?

Jeg vil gerne invitere til, at vi tager udgangspunkt i os selv og vores egen situation, når vi vælger egenomsorg. Men ligesom vi kan komme til at gå over for rødt lys, hvis personen ved siden af os går over for rødt, kan vi også komme til at overtage andres egenomsorg, uden at forholde os til om det i virkeligheden er omsorgsfuldt for os i vores nuværende situation. Vi må derfor finde en metode, der kan støtte os i at slukke autopiloten, så vi kan mærke os selv og vores egne behov – også selvom vi har travlt i hverdagen. Det mener jeg helt generelt at yogaen kan.

Når tiden i perioder er meget knap, er jeg samtidig fortaler for, at vi starter med at plukke de lavthængende frugter. Det er mere omsorgsfuldt at lave 10 minutters yoga og anerkende os selv for det, end at slå os selv i hovedet over at vi ikke laver 90 minutters yoga.

 

Har du noget på Yogavivo af dine programmer, du vil anbefale og hvorfor?

‘Sænk tempoet’: 6 minutters yoga, hvor vi giver vores mega seje projektleder-hjerne en pause og hilser på vores krop. Når opmærksomheden lander i kroppen, kan vi eksempelvis bedre mærke de basale behov som tissetrang, tørst, sult og træthed.

‘Træk den lige 10 minutter’: I stedet for at bruge vores energi på at have dårlig samvittighed over, at vi ikke lige orker at lave en lang nærende yogapraksis, kan vi bruge 10 minutter på at bevæge rygsøjlen, strække siderne af kroppen, løsne hofterne og give vores vejrtrækning lidt ekstra opmærksomhed.

‘Den rette start på din alenetid’: Et kvarters yogapraksis til de dage, hvor vi har mulighed for at prioritere en time eller mere helt for os selv – men hvor vi ikke kan mærke, hvad vi vil bruge vores alenetid på. Gennem yogaen kan vi skifte fra udadvendt opmærksomhed til indre opmærksomhed. Dermed kan vi bedre mærke, hvad vi ønsker at bruge vores dyrebare
alenetid på, så det ikke bare bliver til tilfældig scrolling på sociale medier eller nogle af de mange praktiske gøremål, der altid venter på os.

‘Fyraftensyoga – fra arbejde til hjem’: Til de dage, hvor vi har mulighed for at prioritere tyve minutters yogapraksis, der støtter os i skiftet fra en småhektisk hverdag til et roligere tempo, der kommer både og selv og vores kære til gode.

ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY