- Tid : 17 min
- Underviser : Birgitte Gorm Hansen
- Tema : Yogafilosofi & baggrundsviden
- Niveau : Alle niveauer
- Yogastil : Dynamic yoga / Yogavivo Talks
Asteya – en åben snak om yogafilosofi
Asteya – en åben snak om yogafilosofi
Birgitte fraråder dig at se denne video, hvis du gerne vil beholde dine illusioner om yogatraditionens moralske integritet! Birgitte udlægger begrebet asteya, som vi finder i Patanjalis Yoga Sutraer og løber hurtigt ind i et par pinlige episoder i yogahistorien. Asteya udgør det tredje aspekt af yogaens etiske kompas og kan oversættes med ”ikke-stjæle” eller ”ikke-rage-til-sig”. Det viser sig imidlertid, at asteya muligvis går langt dybere end almindelig respekt for privat ejendomsret og klodens ressourcer. Birgitte udlægger asteya som et værktøj til selverkendelse, og får i den anledning beskyldt både sig selv og hathayogaens stamfædre for, selv at stjæle med arme og ben. Spørgsmålet er, om yoga overhovedet kan fungere som projekt for en moralsk elite? Birgitte foreslår en moderne udlægning af asteya som det at forholde sig åbent til virkeligheden, herunder også det aspekt af dig selv, der måske hellere vil rage til sig end give fra sig. Kan asteya inspirere os til at undersøge vores egne impulser uden dom eller moraliseren og på den måde blive bedre til at navigere i livet? Forhåbentlig er det noget, du vil give nogle overvejelser.
2 KOMMENTARER
KOMMENTARER 2
-
Martin B Hej Birgitte. Tak for din positive reformulering om åbenhed og om at tage alt der er frit givet. Den kan jeg godt lide at tænke videre over. Din udvidede fortolkning af at stjæle vil jeg nu nok tage med et gran salt. Kh Martin
-
Birgitte G Ha ha ha, hej Martin og tak for super fin kommentar. Jeg er glad fort at du hænger på endnu, selv her hvor tempoet er højt og det bliver ret langhåret. Og dejligt du tager dig tid til at kommentere på, hvordan talken giver mening for dig. Tilsæt endelig så meget salt (og sukker) som du selv mener der skal til for at budskabet bliver spiseligt for dig.
Jeg tillader mig -ret flabet – at kræve en del af mit publikum i denne talk. Blandt andet at man er villig til at droppe dualismen mellem dem, der stjæler og dem der ikke gør, at man er villig til at slippe ideen om yoga som moralsk selvoptimering OG at man er villig til at eksperimenter med en ikke-dømmende undersøgelse af sin egen indre tyveknægt. Det er jo hele tre ting på en gang! Og måske er det egentlig også for meget at bede om. Men det er sådan en praksis jeg selv har haft gavn af, og jeg tænker jeg må undervise uden at holde tilbage, også selv om det måske ikke lige bliver det mest let fordøjelige man kunne sige om asteya.Oven i hatten serverer jeg her en relativt utraditionel og radikal læsning af Yoga Sutras der inviterer os hinsides godt og ondt, rigtigt og forkert. Dette er i sig selv noget de fleste må spise en hel del salt til. Især eftersom man normalt udlægger Patanjali som en dualistisk tænker der her giver os opskriften på hvad der er rigtigt og forkert i yoga. På mange måder laver jeg her et ikke-dualistisk barn på Patanjalis Yoga Sutraer som de oprindelige forfattere nok ikke ville have vedkendt sig faderskabet til.
Gudskelov skal man ikke være enig med mig. Det ville være alt for kedeligt! Det står enhver frit for at vælge hvad man vil tage med fra en talk som denne og hvad man vil lade ligge eller smide i “pyt” kassen. Den vigtigste læsning af Patanjali er som bekendt altid den du selv kan lave. Og det mener jeg virkelig. Det er dig der er autoriteten på din egen praksis.
Håber du vil følge med i næste afsnit (om brahmacharya) hvor jeg som jeg selv husker det både når at få røde ører og få lagt mig ud adskillelige yogaskoler. Vi får se 🙂
Stay tuned!
<3 B
-
HERUNDER KAN DU SE FLERE VIDEOER MED Birgitte Gorm Hansen
Yoga for det udfordrede nervesystem
Styrk din mentale robusthed gennem regulering af nervesystemet sammen med psykolog og yogalærer Birgitte Gorm Hansen. Forløbet giver dig viden om psykologi og nervesystemet samt praktiske redskaber, der styrker dine ressourcer, så du lettere kan bevæge dig igennem svære tider eller forebygge f.eks. stress, angst eller depression.
Yogafilosofi i praksis
I dette forløb får du Birgittes udlægning af det første ”led” på yogavejen: Yama som udgør en form for etiske kompas i yoga. Du får også et bud på, hvordan yogafilosofi helt konkret kan bruges i din fysiske yogapraksis. Med udgangspunkt i en af moderne yogas mest indflydelsesrige tekster – Patanjalis Yoga Sutraer - får du ...
Tolerancevinduet
I de perioder hvor vores nervesystem er ude af balance, kan det føles rigtig svært at komme i gang med at meditere eller dyrke yoga. Det kan være udfordrende at vende blikket indad og mærke kroppen, og det er heller ikke alle yoga- eller meditationsformer, der er hensigtsmæssige for os, når nervesystemet er ude af balance. Denne ...