tilbage til blog oversigt

To systemer med afgørende betydning for din sundhed: Venepumpe og lymfesystem

Vi taler ofte om muskler, styrke og fleksibilitet, når vi arbejder med kroppen.

Men to af de systemer, der betyder mest for vores energi, vores lethed og vores immunforsvar, er næsten usynlige i hverdagen:

  1. Venepumpen
  2. Lymfesystemet

De har det bedst, når vi ikke sidder for længe ad gangen, men får bevæget kroppen lidt – gåture, stræk, skift af stilling.

Når vi sidder meget, står meget eller simpelthen er under pres, kan disse systemer fungere mindre godt. Resultatet mærker mange som:

Når vi sidder meget, står meget eller simpelthen er under pres, kan disse systemer fungere mindre godt. Resultatet mærker mange som:

  1. Tunge eller hævede ben

  2. Uro i kroppen

  3. Væskeophobninger

  4. Træthed og ”tunghedsfølelse”

  5. Ømhed i led

  6. Nedsat immunrespons

  7. Dårlig søvn

  8. Spændinger omkring mave/bækken

At arbejde med venepumpen og lymfen handler derfor ikke kun om ”drænage”.
Det handler om velvære, vitalitet og kroppens helt basale selvrensende mekanismer.

På yinyogalærer Yvonnes Hansens live-yogaretreat på Yogavivo d. 27. februar til 1. marts 2026 arbejder vi både med venepumpeøvelser, yinyoga og LymfYin – metoder, der på hver sin måde støtter kroppens evne til at vende tilbage til flow, lethed og ro.

Herunder får du en smagsprøve fra Yvonne Hansens bog ‘Yin Yoga – Stræk dig til velvære’, Vol. 3, hvor hun forklarer venepumpens betydning og hvorfor så mange mennesker oplever forbedring allerede efter få minutter.
Det er fascinerende, hvor meget 10 minutter med rytmisk bevægelse kan ændre i kroppen – især når væske er ophobet, og systemerne trænger til en hjælpende hånd.

“Venepumpeøvelser er en række øvelser, der kan fjerne væske, uro og ømhed i benene. Når dine ben er hævede eller føles spændte, skyldes det, at den væske (blod og lymfe), der skal tilbage til hjertet, har ophobet sig i benene. Da vi er underlagt tyngdekraften, kan det være nødvendigt at hjælpe benene af med den overskydende væske ved at lave øvelser, hvor du med rytmiske muskelbevægelser hjælper blod og lymfe til at løbe mod tyngdekraften og tilbage til hjertet.

Hjertet pumper blod ud i kroppen gennem blodårerne (arterierne), hvis forgreninger efterhånden deler sig i finere og finere blodårer (kaldet kapillærer). Det er her, blodet afgiver ilt og næringsstoffer til cellerne. De allerfineste forgreninger samler sig igen til større kar, der kaldes vener, hvorigennem blodet føres tilbage til hjertet. Det er dette returløb, der kaldes venepumpen.

Venerne er indvendigt forsynet med klapper, som bliver aktiveret, når de omkringliggende muskler er i brug. Klapperne forhindrer blodet i at løbe tilbage, når musklen igen slappes. Når blodet kommer op gennem venerne i benene, skal det pumpes videre fra bughulen og op til hjertet. Den pumpe, der kan klare det, er åndedrættet. Når du gør din vejrtrækning dyb, skabes der en trykforskel i bughulen, som trækker væsken op til recirkulering i hjertet.

Blodkredsløbet

Vores blodårer udgøres af arterier (løber fra hjertet) og vener (løber tilbage til hjertet).

Udover vores blodkredsløb har vi også et lymfesystem (bestående af lymfekar og lymfeknuder), der transporterer overskydende lymfevæske (klar vandig væske der flyder mellem cellerne) fra væv og organer tilbage til blodet. Væsken vil indeholde affaldsstoffer fra cellerne, som fx syre og bakterier, ja alt skidt, som ellers ville belaste kroppen.

Så lymfen er altså kroppens renovationssystem. Når affald bliver deponeret i vævet, opstår der iltmangel. Det medfører en generel ubalance i kroppen og hermed grobund for sygdom. Hvis du ikke bevæger dig, skaber du et indre miljø, hvor svampe og bakterier stortrives. Når du bevæger dig og/eller laver venepumpeøvelser, hjælper du kroppen med at komme af med affaldet.

Der er selvfølgelig mulighed for ophobning af væske hvor som helst i kroppen. Da vi er oprejst – og måske endda stillesiddende – størstedelen af døgnet, er det ofte i benene, vi oplever de største væskeophobninger. I dette kapitel får du venepumpeøvelser for underkroppen.

Lymfesystemet

Lymfesystemet består af lymfekar og lymfeknuder, der transporterer overskydende lymfevæske fra væv og organer tilbage til blodet.

Hvorfor lave venepumpeøvelser?
Hvis du har uro i benene, kolde fødder eller hævede ben, så er venepumpeøvelser noget for dig. Forskellige forhold kan hindre blodets returløb, for eksempel manglende bevægelse, sammensunken siddestilling, overfyldt mave og tarm samt tyngdekraften. Alt sammen medvirker det til, at væske kan ophobe sig i ben og nederste del af bughulen. Man kan anvende støttestrømper, som nogle også gør på længere flyveture, men det er jo bedst, hvis kroppen kan klare arbejdet selv. Med enepumpeøvelser hjælper du kroppen med processen.

Hvornår er de bedst at lave?
Venepumpeøvelser virker afslappende, lige inden du skal sove. De er også gode at lave efter en lang flyvetur efter en lang arbejdsdag eller efter Yin Yoga, en gåtur eller anden aktivitet/træning. Du vil dog mærke en reel forskel, uanset hvornår du laver venepumpeøvelser, og så tager de kun 10 minutter at lave.

Venepumpeøvelser...

✓ Modvirker åreknuder og karsprængninger

✓ Mindsker hævelse i fødder og ben

✓ Minimerer generelt ledsmerter

✓ Øger cirkulationen i kroppen

✓ Medvirker til fladere mave

✓ Styrker dit immunforsvar

✓ Forbedrer din nattesøvn

✓ Reducerer appelsinhud

✓ Giver lethed i kroppen

✓ Virker udrensende

✓ Smører leddene

De fleste af mennesker opdager først disse to systemer, når de ikke fungerer optimalt.” (citat fra Yvonnes bog ‘Yin Yoga – Stræk dig til velvære’, Vol. 3)

Et retreat – som det Yvonne afholder her – giver tid, ro og kontinuitet til at mærke effekten – og til at lære teknikker, du kan bruge resten af livet for din sundhed og dit velbefindende.

Yvonne Hansen

“For mig er det en kæmpe glæde at undervise. Jeg er lige dér – og kun dér – i en meningsfuld selvforglemmelse. På måtten skaber jeg et rum, hvor du kan lande i stilheden og mærke dig selv. Det er her, de ubevidste mønstre bliver tydelige, og du kommer helt tæt på – bliver bevidst om, hvem du egentlig er.”

Yvonne er en erfaren yogalærer med en særlig forkærlighed for yin yoga. Hun elsker at fordybe sig og er evigt nysgerrig og undersøgende i sin tilgang til livet. Undervisningen er derfor varieret, men altid præget af ro og nærvær.

Bogen ‘Yin Yoga – Stræk dig til velvære’, Vol. 3 kan købes her.

Og Yin yoga-retreatet finder du her.

ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY