Forleden var jeg til en middag, hvor en god mand i en bisætning sagde:
“Hvis man altså tror på krop-psyke-forbindelsen.”
Det blev starten på et længere skriv… 🙈
Men jeg synes også, det handler om noget, der vedkommer os alle – ikke mindst i en tid, hvor vi taler mere om mental sundhed end nogensinde.
Vi var midt i en anden samtale, så jeg gik ikke videre ind i det, men sætningen har summet i mig lige siden.
For den måde, vi forstår mennesket på, har betydning for, hvordan vi forsøger at skabe et godt liv.
Hvis vi tror, at vores tanker, følelser og mentale trivsel alene opstår i hjernen, bliver løsningen også først og fremmest at arbejde med det, der foregår oppe i hovedet.
Hvilket måske heller ikke er så mærkeligt, da selv sproget peger os i den retning: Vi taler om mental sundhed, som om vores trivsel primært handler om det, der foregår i hovedet.
Hvis du har har fulgt mit arbejde, ved du sikkert allerede, at jeg mener, kroppen spiller en stor rolle for hvordan vi går og har det.
Men måske vil du alligevel blive overrasket over, hvor tydeligt moderne neurovidenskab efterhånden beskriver mental sundhed, som noget der i høj grad har med kroppen at gøre… Hæng på og bliv – måske 😉 lidt klogere…
Hjernen modtager – gennem resten af nervesystemet – hvert eneste sekund enorme mængder information fra kroppen.
Fra øjne, ører, hud og balanceorgan.
Fra muskler og led.
Fra hjertet, vejrtrækningen og fordøjelsen.
Kort sagt: fra hele kroppen.
Hjernen er altså ikke kun optaget af, hvad der sker omkring os.
Den forsøger hele tiden også at forstå, hvad der sker i os.
Kroppen og hjernen påvirker således hele tiden hinanden, og når kroppen gennem længere tid sender signaler om belastning, kan hjernen regulere kroppen i retning af, hvad man kalder “et højere beredskab”. Det kan blandt andet vise sig som øget muskelspænding, en mere overfladisk vejrtrækning, tankemylder, kortere lunte eller en oplevelse af at være mere på vagt.
De nye kropslige signaler bliver igen registreret af hjernen, og sådan kan der opstå en selvforstærkende spiral, hvor vi fx oplever at tankerne kører mere og mere, vi bliver mere kortluntede eller ængstelige.
Så hvilken information hjernen modtager fra vores krop er ikke ligegyldigt, da den bliver en del af hjernens løbende fortolkning af vores tilstand.
Og den fortolkning er med til at forme, hvordan vi oplever os selv og verden omkring os.
Om vi møder dagen med ro eller uro.
Om vi føler os robuste eller let bliver overvældede.
Om vi reagerer med nysgerrighed eller irritation.
Kort sagt: Den information hjernen løbende modtager fra kroppen, er med til at forme vores følelser, vores oplevelse af verden – og i sidste ende også hvordan vi oplever vores eget liv. – Ja… Læs lige den sætning igen…
Et af de vigtigste begreber i moderne neurovidenskab er interoception – hjernens evne til at registrere kroppens indre tilstand.
Forskning viser, at denne evne hænger tæt sammen med vores følelsesliv, vores stressniveau og vores evne til at regulere os selv.
Forestil dig et menneske, der gennem flere måneder sover dårligt.
Fordøjelsen er urolig.
Vejrtrækningen er overfladisk.
Skuldrene er konstant spændte.
Det er ikke bare “gener i kroppen”. Det er også den tilstand, hjernen hele tiden forsøger at regulere ud fra.
Men den modsatte vej findes også.
Når vejrtrækningen bliver friere.
Når kroppen giver slip på unødig spænding.
Når vi sanserne får nærende indtryk.
Når fordøjelsen falder til ro.
Så ændrer de signaler, hjernen modtager fra kroppen, sig også. Det kan bidrage til, at kroppen og nervesystemet gradvist bevæger sig mod mere ro og balance.
Det er netop derfor, kroppen kan blive begyndelsen på en positiv spiral.
Det er også derfor, yoga, bevægelse, åndedræt og andre kropslige praksisser kan gøre en reel forskel for det, vi kalder vores mentale sundhed.
Det betyder ikke, at alle psykiske problemer kan løses gennem kroppen.
Ligesom de sjældent kan løses gennem samtaler eller tanker alene.
Min pointe er en anden.
Når hjernen og kroppen udgør ét sammenhængende system, giver det mening, at vi nogle gange må arbejde begge steder.
Men nu tilbage til sætningen om at “tro på krop-psyke-forbindelsen”.
For det første: det er ikke et spørgsmål om tro. Forbindelsen er veldokumenteret.
For det andet: Måske er den største misforståelse egentlig, at vi taler om en krop-psyke-forbindelse.
For ordet forbindelse antyder, at der er to adskilte ting, som forbindes.
Moderne neurovidenskab peger på noget andet: At hjernen ikke arbejder adskilt fra kroppen. Den lytter ikke bare til kroppen – den er en del af den.
Vores oplevelse af verden, vores følelser og vores mentale trivsel opstår i det løbende samspil mellem hjernen og resten af kroppen.
Det er ikke to systemer, der mødes.
Det er ét levende menneske.
Dybest set længes de fleste af os nok efter det samme.
Ro. Glæde. Overskud. At føle os forbundet med os selv og med andre.
Måske er det derfor, yoga har overlevet i tusinder af år?
Ikke fordi yogierne kendte ord som interoception eller predictive processing.
Men fordi de erfarede noget, som neurovidenskaben i dag er ved at forstå stadig bedre:
Når kroppen forandrer sig, kan vores oplevelse af livet forandre sig med den.
Den viden giver os flere veje til at få det bedre.
Det er netop den forståelse, jeg forsøger at omsætte i min undervisning.
Det handler ikke om smidighed eller yoga som sådan.
Det handler om at bruge kroppen som en vej til mere nærvær, større livskvalitet, bedre kontakt til os selv og mere frihed til at leve det liv, vi ønsker – i den krop, vi har, og i den tid, vi er blevet givet
Vi har bedt Laila pege på 3 af hendes programmer til at støtte den mentale sundhed:
-
- ‘360 grader åndedræt – slip spændinger og skab plads’
- ‘Kom tilbage i kroppen’
- ‘Blid, beroligende yoga’
