UnderviserBirgitte Gorm Hansen
YogastilDynamic yoga
TemaFlow, Kropsholdning & alignment, Twist & rotationer
NiveauAlle niveauer
KropsdelRyg & lænd
Et blidt flow, baseret på månehilsen (chandra namaskar) med fokus på rygsøjledrejninger. Flowet vækker de dybe muskler omkring rygsøjlen og inviterer dig til at slippe dybe spændinger i kernen af kroppen. Du lærer at mærke og åbne bagsiden af brystkassen og øger kropsbevidstheden omkring skulderled og lænd, så de arbejder harmonisk sammen. Slutningen af klassen er mere meditativ og stille og arbejder med små bølgebevægelser i bækkenet, samt siddende rotationer. Klassen afsluttes med, at Birgitte guider dig ind i en liggende afspænding og det vil være en god ide at blive liggende i minimim 10-15 minutter efter at klassen er slut. Vi anbefaler at du ser introvideoen til Dynamic Yoga inden du går i gang, for at få mere ud af klassen.
Det er en dejlig video men der er ingen Månehilsner? Tænker overskriften ikke helt passer med indholdet🙂 Men supergod video.
Hej Marianne og tak for din spørgsmål. Jeg forstår godt forvirringen. Der er mange skoler indenfor yoga og derfor mange slags månehilsner. Lidt ligesom et spisested kan have deres “husets vin”.
I dynamic yoga er består månehilsen af 10- 15 stillinger som hver kan brydes ned til et sæt af “ullollaer” – gentagende mini-flows hvor man laver et loop mellem to eller flere stillinger.
Månehilsen og dens tilhørende ullolaer udgør det primære pædagogiske værktøj i Dynamic Yoga metoden. I videoen introducerer jeg bevægelserne i månehilsen og bruger gentagelser i flow til at undervise de muskulære aktiveringer der integrerer kroppens dele så man på sigt går fra blot at lave en serie af stillinger til at kunne bevæge sig ubesværet i kontinuerligt flow samtidig med sindet hviler i dyb meditation på indre sansning. Videoen er et første spadestik der er lavet med henblik på at introducere rotationer og twists fra grunden af. Månehilsen bruges her som pædagogisk værktøj og ikke som form eller serie alene.
Der vil i dynamic yoga metoden ikke være megen pointe i blot at guide deltageren igennem en serie af stillinger og kalde det for en månehilsen hvis man ikke bruger bevægelserne og gentagelser til at få trænet en mere detaljeret og dyb oplevelse af, hvordan kroppens muskler arbejder sammen og følges med åndedrættets og opmærksomhedens indre rytmer. Sådan er metoden i den skole, lidt en kollaps på lerfødder men meget fint hvis man er en yogalærere der vil gå dybt. (videoen er nok 13 år gammel nu, jeg underviser meget mere forenklet i dag)
Anyway, det er altid en smagssag hvordan man vil have sin månehilsen og hver yogaskole har sin signatur-namaskar så både sol-og månehilsen. I Danmark er vi ret ensrettede i den måde yoga formidles på, og meget viden om den store variation der faktisk findes mellem yogaskoler rundt omkring i verden lader til at være gået tabt i løbet af de sidste 15-20 år.
Anyway, klassen her tager dig igennem alle bevægelser i Dynamic yogas månehilsen fra liggende i balasana (barnet) til stående i parivitra tadasana (roteret bjergstilling) og tilbage igen.
Serien kan varieres i det uendelige og hvis det giver pædagogisk mening kan man også inkludere stående bagoverbøjninger eller flere asymmetriske stillinger som f.eks. anjaeasana som du måske kender fra andre skoler.
Det gør jeg ikke her, da jeg bruger månehilsen og dens ullolaer til at introducere teknikken bag rotationer, så fokus ligger i høj grad på at lokalisere, mærke og aktivere rygsøjlens dybe muskler.
Hver klasse i dynamic yoga bruger månehilsen forskelligt alt efter hvilken type stilling eller hvilket bagvedliggende princip der er læringsmålet. Hvis formålet med klassen var at undervise i f.eks. bagoverbøjninger, ville jeg have inkluderet andre bevægelser i månehilsen.
Hvis du vil nørde igennem med det, så kommer der her et eksempel på en grundlæggende/basal månehilsen som den kan se ud i Dynamic Yoga. Den består ofte af 10-12 stillinger hvor enkelte af dem udføres to eller flere gange igennem en enkelt månehilsen.
Den kan f.eks. se ud som følger:
barnets stilling (hasta balasana), op på alle fire (satangasana) ned på maven (purvahastasana) op på alle fire (satangasana) hundestræk med bøjede ben (sukhasvanasana) gå frem til to variationer af stående foroverbøjning (sukhamalasana&urdhvamalasana), rytterstilling (utkatasana), bjergstilling hænderne foran hjertet (namaskartadasana), rytterstilling med hænderne foran hjertet (namaskarutkatasana) stående foroverbøjning (ardhomalasana eller sukhauttanasana) ned på maven med underdrejede tæer (ardhodandasana) op på alle fire (satangasana) tilbage i barnet (hastabalasana).
Derfra udbygger man serien med flere stillinger og ullolaer alt efter klassens pædagogiske formål så man trin for trin lærer at udføre mere klassiske yogastillinger som uttanasana, anjaenasana, chrakatadasana, chaturangadandasana eller afhomukhasvanasana med integritet og nærvær uden at overbelaste sårbare led.,Der er uendelige variationer. F.ejs har Dynamic Yoga 12 forskellige variationer af hundestrækket der hver især har deres specifikke pædagogiske formål.
Håber det hjalp på forvirringen og måske gjorde dig nysgerrig på at finde nye variationer af månehilsen og hvad den kan bruges til 😀🙏❤️
Hej Birgitte, tusind tak for et virkelig grundigt svar 🙂 Jeg underviser selv i yoga og bruger alt hvad jeg kan af god viden, som jeg kan få fra dygtige folk som f.eks. dig.
😀❤️🙏
Det her er helt fantastisk!
En dejlig oplevelse med at mærke rotationerne fra et nyt sted og på en ny måde.
Kan mærke min krop og min hjerne nyder at blive udfordret med at finde nye stier og nye sanseoplevelser.
Tak!
SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Birgitte Gorm Hansen
Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion