Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Birgitte tager fat i et aspekt af yoga, der jævnlig giver ophøjede guruer røde ører, og har styrtet nogle af verdens mest succesfulde yogaimperier i grus. Jo, det handler om sex. Birgittes forelæsningsrække om yama er nået til begrebet brahmacharya, det fjerde aspekt af yogaens etiske kompas, som vi finder i Patanjalis Yoga Sutraer. Ikke overraskende hersker der en del uenighed omkring, hvordan vi skal oversætte brahmacharya, alt efter hvilken yogaskole der har ordet. Birgitte gennemgår forskellige udlægninger af brahmacharya på et bagtæppe af nyere yogahistories relativt ængstelige forhold til seksualitet og sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi overhovedet skal læse en seksualmoral ind i Patanjali. Du får Birgittes udlægning af brahmacharya som intimitet med det værende, ikke mindst intimiteten med det, der sker i din egen krop. Hun argumenterer for, at vi begynder at se seksualitet som en naturlig del af yoga og gør op med ideen om at seksuel energi skal bringes under kontrol, tæmmes, raffineres eller kultiveres for at blive ”spirituelt stueren”. Måske er det selve ideen om, at seksualiteten er uren, problematisk eller skadelig, der danner grobund for de tilbagevendende problemer omkring sex, magt og yoga som brahmachraya burde være løsningen på? Længe før #metoo var yogatraditionen i færd med at hitte ud af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt bruger den seksuelle energi. Også i yogaverden er der lang vej igen, men måske ligger der guldkorn gemt i yogafilosofien som kan lede os på vej?