tilbage til playlister

PLAYLISTE

Slip nakkespændinger

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM
FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

Åben ribbenene indefra

I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' arbejder vi med åndedrættet som et aktivt redskab til at skabe bevægelse og plads omkring ribbenene og brystkassen indefra.

Du guides til at trække vejret dybt og funktionelt, så lungerne får mere plads, og kroppen får bedre iltning. Samtidig smører vi ryggen gennem blide, gentagne bevægelser, der understøtter bevægeligheden i brystkassen og øvre ryg.

Træningen påvirker både den fysiske struktur og nervesystemet og kan give en oplevelse af mere ro og frihed i overkroppen.

En enkel træning, der kan gøre en mærkbar forskel for din holdning og dit energiniveau.

Yogastil: Yoga Lab
Niveau: Alle niveauer
Få en bedre holdning – gulvøvelser

I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' arbejder vi med holdning fra gulvet, hvor kroppen har mulighed for at give dybt slip og samtidig finde mere støtte.

Selvom arbejdet foregår liggende og i et roligt tempo, er det stadig en aktiv træning. Du arbejder med bevægelighed, koordination og opmærksomhed, samtidig med at du afspænder muskelspændinger, der er forbundet med at holde dig oprejst.

Træningen hjælper dig med at opbygge kropsbevidsthed fra bunden og skabe forbindelse mellem hjerne, rygsøjle og resten af kroppen. Du får tid til at mærke, hvordan en mere hensigtsmæssig holdning kan føles, når kroppen får lov at arbejde uden unødig spænding.

Du vil opleve bedre kontakt til rygsøjlen og en følelse af støtte og stabilitet, som gør det lettere at bære kroppen mere frit i hverdagen.

Yogastil: Yoga Lab
Niveau: Alle niveauer
Nulstil din nakke og smør leddene

I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' arbejder vi med at genskabe bevægelighed og cirkulation i nakken – et område, der ofte bliver påvirket af stillesiddende arbejde, gentagne bevægelser og stress.

Gennem rolige og præcise bevægelser smører vi leddene omkring hals og nakke, løsner spændinger og understøtter nakkens naturlige bevægelsesmuligheder.

Videoen er desuden perfekt til at etablere en baseline for forløbet, som et reset midt på dagen eller som afrunding efter mange timer foran skærmen.

Du vil opleve, at spændinger i nakken mindskes, og at der opstår mere bevægelighed og lethed i hoved og øvre ryg.

Yogastil: Yoga Lab
Niveau: Alle niveauer
Pas på nakke, skuldre og håndled

Programmet består af teknikker, der effektivt bringer harmoni til nakke, skuldre og håndled - en del af forløbet "Pas på dig selv". Gennem behagelige stræk og stillinger bliver de overspændte muskler udspændt, og leddenes placering bliver optimeret. Simon har brugt programmet i mange år til at hjælpe folk af med spændinger og smerter, og sekvensen har vist sig lige effektiv, om spændingerne opstår som følge af generel travlhed eller af en livsstil med et skævt bevægemønster (f.eks. professionelle musikere).

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Blid yoga til at skabe frihed i skuldre, nakke, arme og ryg

Et roligt program hvor du inviteres til at slippe spændinger omkring nakke, skuldre, arme og ryg via bløde, blide bevægelser. Vi slipper de klassiske yogastillinger, leger lidt med bevægelserne og arbejder med områderne primært via bindevæv og nerver. De fysiske bevægelser er “små” og rolige, men har alligevel en dyb virkning i områderne. Samtidig er det et program, der beroliger nervesystemet og øger evnen til at kunne mærke kroppen og være med det der er. Programmet er særdeles velegnet hvis du har skrivebordsarbejde og sidder meget ved en computer. Hav et bælte (enten yogabælte eller badekåbebælte), et tæppe og en pude i nærheden.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Let øvet
Yoga for vejrtrækningens skyld – praksis

Når du trækker vejret, sker der en bevægelse i overkroppen. I denne yogavideo, som er den del af forløbet 'Vejrtrækningen - en nøgle til fred og livskraft', deler Simon sine greatest hits af yogaøvelser til at gøre denne bevægelse så fri som mulig. I løbet af sekvensen skal du således både øge mobiliteten i rygsøjlen, brystkassen og omkring hofterne. Desuden vil teknikkerne vække vejrtrækningsmusklerne, og skabe bevægelse i områder, der ofte glemmer, at de har noget med vejrtrækningen at gøre. Sekvensen er hentet fra Simons bog: Liv og luft, hvor du også vil kunne læse mere om de forskellige strategier, der ligger bag teknikkerne. Et par gange i løbet af øvelserne vil du blive bedt om at bruge en væg og du skal også bruge en yogapølle.

Yogastil: Hatha yoga, Vejrtrækning
Niveau: Begynder, Let øvet
En harmonisk vejrtrækning

Du trækker vejret cirka 17.000 gange hver dag, og hvert eneste åndedrag påvirker, hvordan du har det. Hvis du går rundt og trækker vejret anspændt, kan det derfor holde dig fanget i en følelse af uro. I denne video præsenter Simon Krohn en sekvens af vejrtrækningsteknikker, som har til formål at slippe de uheldige vaner og gøre din vejrtrækning mere harmonisk. Til teknikkerne skal du bruge en yogamåtte, en pølle (et foldet tæppe kan også bruges), samt en pude til at lægge under hovedet. Sekvensen indeholder nogle siddende øvelser, og selvom Simon selv sidder på gulvet og viser dem, kan du sagtens sidde på en stol, hvis det fungerer bedre for dig.

Yogastil: Vejrtrækning
Niveau: Begynder, Let øvet
Nakke, skuldre og ryg

Denne video er en del af forløbet "Styrk og blødgør ryg, nakke og skuldre". Her arbejder du med at sammensætte din praksis i et flow. Et flow hvor du kommer igennem hele kroppen, men med fokus på nakke, skuldre og ryg. Desuden bliver du inviteret ind hvor du oplever, at du arbejder hen imod, at din vejrtrækning ubesværet arbejder sammen med din bevægelse. Programmet henvender sig til den let øvede til øvede yogi.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Øvet
Skab plads i brystkassen

Vores 12 brysthvirvler har mindre bevægelighed end resten af rygsøjlen. Når vi er triste eller pressede, kan vi endvidere opleve, at bindevævet ved brystet bliver spændt og medfører en trykkende, låst fornemmelse i området. Gennem restorative bagoverbøjninger, hjerteåbnere og sidestræk får du i denne yin yoga sekvens løsnet op og skabt plads i brystkassen.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Let øvet

Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion