Mange oplever spændinger, stivhed eller en begyndende runding i øvre ryg og nakke – og det handler om vaner i kroppen.
I dette forløb arbejder vi med de bevægelses- og spændingsmønstre, der har udviklet sig over tid, og du lærer, hvordan det ikke bare handler om at rette sig op med kraft, men om at genopbygge nye vaner og støtte indefra.
Gennem rolige, præcise øvelser får du bedre kontakt til ryg, nakke og skuldre – og støtter kroppen i at finde en mere fri og bæredygtig måde at holde sig selv på.
Forløbet er undervist af Peter Hunter, der er fysioterapeut.
Du kan læse mere om Peter her.
Rigtig god fornøjelse!
I denne video, som introducerer forløbet 'Farvel tantepukkel', deler Peter sit nuancerede perspektiv på, hvad en tantepukkel egentlig er – og hvad det giver mening at arbejde med. Vi taler om, hvorfor det sjældent handler om blot at rette ryggen ud strukturelt, men i stedet om at arbejde med de bevægelses- og spændingsmønstre, der har udviklet sig over tid. Samtidig kommer vi ind på, hvorfor netop nakke, skuldre og øvre ryg kan være svære områder at arbejde med, både fysisk og mentalt. Videoen åbner også for en refleksion over holdning som mere end noget kropsligt. Holdning er ofte forbundet med vurderinger, normer og indgroede perspektiver, og du inviteres til at undersøge, hvordan du selv tænker om din egen – og andres – holdning. Et bevægelsesforløb med fokus på at hjælpe dig til færre smerter og gener i nakke og øvre ryg, bedre fungerende kropsholdning og en mere oprejst og harmonisk måde at bære kroppen på i hverdagen.
I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' arbejder vi med at genskabe bevægelighed og cirkulation i nakken – et område, der ofte bliver påvirket af stillesiddende arbejde, gentagne bevægelser og stress. Gennem rolige og præcise bevægelser smører vi leddene omkring hals og nakke, løsner spændinger og understøtter nakkens naturlige bevægelsesmuligheder. Videoen er desuden perfekt til at etablere en baseline for forløbet, som et reset midt på dagen eller som afrunding efter mange timer foran skærmen. Du vil opleve, at spændinger i nakken mindskes, og at der opstår mere bevægelighed og lethed i hoved og øvre ryg.
I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' bruger vi væggen som et enkelt og præcist redskab til at mærke, hvad lodret faktisk vil sige i kroppen. Gennem stående øvelser arbejder vi med at aktivere rygmuskulaturen, åbne brystet og skabe større kropsbevidsthed omkring din holdning. Væggen fungerer som en tydelig reference, der hjælper dig med at opdage mønstre i kroppen og finde støtte de steder, hvor du normalt ikke er vant til at arbejde. Videoen er enkel i sin form, men virkningsfuld, og mange vil opleve at bygge styrke og kontakt i områder, der ellers kan være svære at få fat i. Du vil opleve, at kroppen finder en mere oprejst holdning, og at det bliver lettere at bære dig selv resten af dagen.
I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' arbejder vi med holdning fra gulvet, hvor kroppen har mulighed for at give dybt slip og samtidig finde mere støtte. Selvom arbejdet foregår liggende og i et roligt tempo, er det stadig en aktiv træning. Du arbejder med bevægelighed, koordination og opmærksomhed, samtidig med at du afspænder muskelspændinger, der er forbundet med at holde dig oprejst. Træningen hjælper dig med at opbygge kropsbevidsthed fra bunden og skabe forbindelse mellem hjerne, rygsøjle og resten af kroppen. Du får tid til at mærke, hvordan en mere hensigtsmæssig holdning kan føles, når kroppen får lov at arbejde uden unødig spænding. Du vil opleve bedre kontakt til rygsøjlen og en følelse af støtte og stabilitet, som gør det lettere at bære kroppen mere frit i hverdagen.
I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' arbejder vi med åndedrættet som et aktivt redskab til at skabe bevægelse og plads omkring ribbenene og brystkassen indefra. Du guides til at trække vejret dybt og funktionelt, så lungerne får mere plads, og kroppen får bedre iltning. Samtidig smører vi ryggen gennem blide, gentagne bevægelser, der understøtter bevægeligheden i brystkassen og øvre ryg. Træningen påvirker både den fysiske struktur og nervesystemet og kan give en oplevelse af mere ro og frihed i overkroppen. En enkel træning, der kan gøre en mærkbar forskel for din holdning og dit energiniveau.
I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' arbejder vi med en rolig og effektiv selvmassage for den øvre ryg. Skru lyset ned, skab et roligt rum, og giv dig selv tid. Det her er ren dessert for kroppen. I et langsomt tempo får vævet omkring skulderblade, nakke og brystkasse mulighed for at give slip, mens du arbejder med blide, gentagne bevægelser. Træningen understøtter bevægelighed i den øvre ryg og kan gøre vejrtrækningen lettere, samtidig med at spændinger gradvist mindskes. Du vil opleve mere frihed i overkroppen og en fornemmelse af, at ryggen føles lettere og mere bevægelig. Du skal bruge en yogamåtte og to tennisbolde.
I denne video fra forløbet 'Farvel tantepukkel' tager vi udgangspunkt i, at kettlebell-træning har potentialet til at være mega dynamisk og sjovt – men ofte ikke bliver udnyttet. Her får du prøvet en effektiv cyklus af øvelser, der vækker kroppen, bruger hele kroppen og udfordrer din evne til at koordinere og balancere, mens kettlebellen er i bevægelse. Træningen inviterer til at lege med bevægelse frem for at gøre alting korrekt. Du guides til at finde stilhed i stormen og til at være tålmodig med dig selv. Balance trænes ikke ved at være perfekt fra starten, men ved at falde og gribe sig selv igen og igen. Du vil opleve bedre balance, øget kropslig tillid og en fornemmelse af mere ro og sammenhæng i kroppen, selv når der er bevægelse omkring dig. Du skal bruge en kettlebell.