tilbage til playlister

PLAYLISTE

Væk kroppen blidt

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM
FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

Når du er helt flad

Denne klasse har fokus på at regulere nervesystemet, når du føler dig træt, nedtrykt, eller udmattet selv efter, du har hvilet. På denne klasse guider Birgitte dig til at få energi og nysgerrighed ind i dit system uden at presse det op i gear, men ved at gå meget nænsomt til værks. Vi bruger blide bølgebevægelser, støttede hvilestillinger, og arbejder med åndedrætettet for at genoplive det sansende nærvær, der ofte går tabt, når vores nervesystem har trukket stikket og efterladt os helt flade på energi. Det hele bliver guidet nænsomt i en rytme, der vugger dig mellem aktivitet og hvile. Du kan bruge denne praksis, når du skal finde ro og restitution uden at kollapse, eller hvis du føler dig træt og anspændt og vil finde mere bevægelse i kroppen uden at "køre op". Du skal bruge en yogapølle eller en yogamåtte med et tæppe rullet omkring og 1-2 ekstra tæpper. Sekvensen er en del af forløbet 'Yoga for det udfordrede nervesystem' og trækker på teknikker fra SOMA embodiment (Sonia Gomez), Somatic experiencing ®(Peter Levine) og YogaSomatics (Ateeka). Det anbefales, at starte med at gennemse alle talks i forløbet for at få en baggrundsforståelse, inden du efterfølgende prøver sekvenserne af. Det anbefales ligeledes at lave sekvenserne i den rækkefølge, de er angivet. Bemærk at yoga og meditation kan være et fint supplement til den etablerede behandling, hvis du lider af kronisk træthed, depression eller tilstande, hvor et overbelatet nervesystem nedsætter din livskvalitet. Disse praksisser kan imidlertid ikke erstatte den viden, støtte og hjælp som relevante fagpersoner kan give dig, hvis du er gået ned med stress eller har en depression. Hvis du er ramt af gennemgående træthed, som ikke forsvinder ved hvile, eller har følt dig modløs, angst eller nedtrykt i en periode på mere end 4 uger, vil det være en god idé at tage en snak med en læge eller psykolog, så I sammen kan vurdere dine behov og tilføre evt. nødvendige ressourcer.

Yogastil: Yoga Lab
Niveau: Alle niveauer
Når du er “væk”

Dette er en kort, sanselig praksis med fokus på at regulere nervesystemet, når du bliver fraværende, opgivende, ”spacer ud” eller oplever at ”klappen går ned”. Vi bruger berøring og blid muskulær aktivering til nænsomt at afbryde unødvendige alarmsignaler i systemet, genfinde et groundet nærvær og invitere et lille løft i energien. Dette er en fin praksis, hvis din arbejdsdag er gået i sump, hvis du føler dig overvældet eller følelsesløs eller på anden måde oplever, at dit system lukker ned. Du kan også bruge denne praksis før en jobsamtale eller en eksamen. Det anbefales, at starte med at gennemse alle talks i forløbet for at få en baggrundsforståelse, inden du efterfølgende prøver sekvenserne af. Det anbefales ligeledes at lave sekvenserne i den rækkefølge, de er angivet. Sekvensen er en del af forløbet 'Yoga for det udfordrede nervesystem' og trækker inspiration fra SOMA embodiment (Sonia Gomez). Du kan bruge denne praksis efter de andre yogaklasser i serien, hvis du oplever en tendens til at blive sløv, fraværende eller træt efter yoga eller meditation. Undervejs skal du bruge en stol. Bemærk at yoga og meditation kan være en god hjælp til dig, der kæmper med at finde nærværet og den mentale klarhed. Yoga kan imidlertid ikke erstatte den viden og støtte, som relevante fagpersoner kan give dig, når vedvarende koncentrationsproblemer eller dissociation påvirker din livskvalitet. Hvis du igennem en periode på mere end 4 uger jævnligt oplever, at du bliver fraværende, glemmer ting du normalt kan huske, føler du ”spacer ud” eller har gennemgående problemer med at hole fokus, vil det være en god ide at tage en snak med en læge eller psykolog, så I sammen kan vurdere dine behov og evt. tilføre nødvendige ressourcer.

Yogastil: Yoga Lab
Niveau: Alle niveauer
Yoga, når du er udmattet

Når livet er svært, er man som regel på overarbejde bare for at komme igennem dagen. Derfor er det ofte et tema, at mennesker i krise er udmattede. Hvis du kan genkende dig selv i den gruppe, så er dette yogaprogram til dig. Programmet består udelukkende af behagelige øvelser, som ikke kræver, at du bruger kræfter, men som alligevel kan have en stor, positiv effekt. Du skal bruge en yogapølle og evt. et tæppe og yogablokke. Programmet er en del af forløbet 'Yoga, når livet er svært'.

Yogastil: Hatha yoga, Restorativ yoga
Niveau: Let øvet
Olie til dine led

"Motion is lotion" er en god tommelfingerregel, og i denne sekvens sætter vi de forskellige større led i kroppen i bevægelse. Alle kan være med, og når du har været igennem sekvensen, vil du med garanti føle dig mere bevægelig, grounded og vågen. Sekvensen er en del af forløber 'Stærk & smidig på 10 min'.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Flow til fingrene

Dine hænder bruger formentlig en masse af dagen på et tastatur eller en smartphone. De trænger til afveksling og i denne sekvens bruger vi en række bevægelser fra yogaen til at skabe flow til fingrene igen. Sekvensen er en del af forløber 'Stærk & smidig på 10 min'.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Klap dig klar

I denne video vil Christine vise dig, hvordan du med 2 forskellige klappeteknikker kan vække kroppen og hovedet. Først på en sanselig måde, hvor du får kontakt til dig selv og dernæst på en mere udfordrende måde, hvor hjernen kommer lidt på arbejde.

Yogastil: Yoga Lab
Niveau: Begynder

YOGAVIVO STÅR FOR HØJ KVALITET AF YOGAUNDERVISNING MED DANMARKS DYGTIGSTE OG MEST ERFARNE UNDERVISERE