Sekvenserne vil hjælpe dig til ubesværet og intuitivt at træffe de beslutninger, der er rigtige for dig. Ved at bruge videoerne regelmæssigt vil du blive bedre og bedre til at gøre de ting, der er dejlige og hensigtsmæssige for dig – uden at tænke over det.
Ligesom når du oplever, at du tager dig selv i at være gået forbi bageren uden at se længselsfuldt på kagerne i vinduet. Eller når du lader slikket stå og i stedet spiser rigtig mad – uden at savne slikket vel at mærke.
Du vil mærke kroppen og sindet forandre sig, og det vil påvirke din hverdag, og fordi det er en kropsligt integreret forandring, vil den føles anderledes let og ubesværet.
Det anbefales at du laver minimum en sekvens om dagen, så er der til 5 dage i streg. Vil du gå yderligere i dybden så lav gerne 3 af dem om dagen. Du kan f.eks. tage nr 1 om morgenen og tilføje 2+3 eller 4+5 om aftenen. Følg også gerne dette forløbs 5 videoer i 4-6 uger før, du vælger nye videoer.
Du skal bruge 2 yogablokke og 1-2 tæpper.
Denne video er en del af forløbet "Nye vaner med yin". En sekvens med fokus på at skabe jordforbindelse ved at vække og grounde fødderne. En ny vane skal forankres og rodfæstes. Derfor starter vi fra bunden og "vækker" fødderne, så der kan skabes plads til nyt liv i kroppen. Mere plads og liv i kroppen giver også fornemmelsen af mere plads og liv "udenfor måtten". Du får brug for yogablokke og et tæppe.
Denne video er en del af forløbet "Nye vaner med yin". En yogasekvens med fokus på at få styrket og åbnet for cirkulationen i ben og hofter. Blokeringer i ben og hofter bremser for ny energi og stopper blodets naturlige cirkulation. For at øge din energi og overskud til at forankre en ny vane og få dig ud af fjerene, op af trappen, hjem med indkøbsposerne, rundt om søerne, ud i skoven og hjem langs stranden, skal dine ben vækkes og styrkes. Du får brug for et tæppe og nogle yogablokke.
Denne video er en del af forløbet "Nye vaner med yin". Det er en sekvens med fokus på at åbne for cirkulation i hofter, bækken og lænd. Her fortsætter vi det, du har sat i gang fra de to første sekvenser i forløbet. Du vil opleve mere plads og bevægelse omkring din kerne, dit center hvor alt mødes. Du skal bruge yogablokke og et tæppe.
Denne video er en del af forløbet "Nye vaner med yin". Det er en sekvens med fokus på at åbne skuldre og arme, så lysten til at give dig selv mere glæde vokser. Uden at have hjertet med kan glæden til at forankre en ny vane ikke ske naturligt. Få dine kolleger med på denne og skab et bedre arbejdsmiljø.
Denne video er en del af forløbet "Nye vaner med yin". Her i 5. sekvens har vi fokus på twists. De fleste elsker også twists, og det er godt for de er ikke bare super gode for ryggen. Også fordøjelsen bliver stimuleret, der bliver løsnet spændinger omkring de indre organer og du vil føle dig både afslappet og forfrisket.
Skriv din email her, og så sender vi dig et link, hvor du kan lave en ny adgangskode.