• Børneyoga & sunde, lækre is

    Yogavivo og Green Goddess giver dig 4 dage med børneyoga og lækre, hjemmelavede og sunde is, som du kan lave med dit barn.

    ”Moar… hvad skal vi lave”? Måske kender du spørgsmålet? Eller du kender til, at familien er samlet, men du har lyst til en dejlig aktivitet og nærværende tid med dine børn – og måske også selv kunne bruge lidt ro?

    Yogaen fremmer ro, koncentration, et sundt selvværd og en god kontakt til kroppen – og så er det så sjov og hyggeligt at kunne lave det sammen.

    Yoga kan samtidig kan være et kickstart til nye, gode vaner i familien, og med forløbet får du inspiration til, hvordan du på en enkel måde kan give dit barn flere sunde sager, som både ligner og smager som is. What’s not to like?

    Sådan bruger du forløbet:

    To af Danmarks bedste børneyogalærere har sammensat de skønneste programmer. Det er ikke nødvendigt med erfaring med yoga for hverken børn eller voksne, og det er ikke nødvendigt med noget særligt udstyr. Der vil dagligt være 2 yogaprogrammer, som henvender sig henholdsvis til børn i alderen 3-6, samt 7-10 og deres forældre.

    Den første dag laves der is, så der er is klar på dag 2, som indeholder de første yogaprogrammer. I forhold til at lave is finder du indkøbslisten her. Det er rart at have en blender, men det er heller ingen nødvendighed. Opskrifterne er nemme at gå til og så sunde i forhold til almindelig is, at du med god samvittighed kan nyde dem til morgenmad eller som et sundt mellemmåltid. Se også vores 5 lækre, kreative og praktiske tips til fremstillingen af de lækre is.

    Vi håber, I får nogle hyggelige og nærværende stunder sammen!

    Jaaaa - så går vi i gang!

    Vi starter med at tilberede noget lækker, sund chokoladeis, så det er klart til at spise i morgen, for eksempel efter at du og dit barn har lavet yoga. Det er en chokoladeis, der er tæt på vanedannende, så du kan godt glæde dig til at sætte skeen i!

    Dagens sunde is: Chokolade Mousse Is-creme

    Dagens sunde is-opskrift: Chokolade Mousse Is-creme

    I dag går vi i gang med yogaen, og nedenfor finder du dagens yogaprogrammer, hvor du kan vælge et program der passer til dit barns alder. Det vigtige er at lytte til dit barn og gøre det til en sjov og hyggelig ting at gøre sammen.

    Hvis det passer ind, kan du afslutte med, at I sammen snakker om, hvad I har været glade og taknemmelige for i dag, i går eller den sidste uge. At praktisere taknemmelighed er en del af bhakti-yogaen, og moderne forskning viser, at det fremmer glæde og lykke.

    Dagens sunde is: Honning Citron Is-creme

    Så er det blevet tid til at lave Honning Citron Is-creme. Den kan både spises til morgenmad f.eks. med friske bær eller på et hvilket som helst tidspunkt i morgen, når det passer ind.

    Se opskriften her: Honning Citron Is-creme

    Dagens yogaprogram til de 3-6 årige

    Denne børne-solhilsen kaldes “Soldansen”. Den første er med sang, og den næste med remse. Vælg den du synes passer jer bedst, og lav dem begge, hvis I har mod på mere :-)

    Soldansen - solhilsen for de mindste med sang [3-6 år]

    Dette er en klassisk yoga sekvens, omsat til børnehøjde, og hvor der er taget højde for denne alders fysiske formåen samt aktivitetsniveau. Soldansen leges ind via en genkendelig remse, som skærper både sprog og fantasi og som er et vigtigt parameter for udtryk og udvikling. Remsen gør sekvensen nem at huske, og det er set mange gange at børnene selv kobler dette og laver soldansen, når de har brug for det i hverdagen. Den kan med fordel også bruges til de aller mindste børn, som er under 3 år, da sang er en let omsøttelig og genkendelig ramme for dem. Her er især den voksne et spejl for, hvordan øvelserne udføres. Starter man tidligt bærer de måske denne dejlige sekvens med sig for livet:-)

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer
    Soldansen - solhilsen for de mindste med remse [3-6 år]

    Dette er en klassisk yoga sekvens, omsat til børnehøjde, og hvor der er taget højde for denne alders fysiske formåen samt aktivitetsniveau. Soldansen leges ind via en genkendelig remse, som skærper både sprog og fantasi og som er et vigtigt parameter for udtryk og udvikling. Remsen gør sekvensen nem at huske, og det er set mange gange at børnene selv kobler dette og laver soldansen, når de har brug for det i hverdagen.

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Dagens yogaprogram til de 7-10 årige

    Eventyryoga - Haren i Månen [7-10 år]

    Hvem vil ikke gerne høre en god historie? I dette program møntet på de 7-10 årige, folder yogaen sig ud omkring en historie. Vi bruger vi flere komponenter fra en reel børneyogastund for hele familien eller en børnegruppe, som den kunne se ud i et yogastudie. Der bliver på et tidspunkt brugt en bamse i videoen, så hav evt. en bamse eller dukke ved hånden. Historierne vi bruger i børneyoga, har altid temaer der understøtter almenmenneskelige værdier såsom næstekærlighed, venskaber, omtanke for hinanden og jordens ressourcer, fred og selvdiciplin. Videoen kan desuden også være inspiration for indskolingslærere, med vægtning på det sproglige og sociale. Yogaen gøres levende via en historie med skøn morale, hvor børnene er med til at genfortælle og både partner og gruppeøvelser/leg indgår. Slutteligt kan man forlænge med en lille afspænding, som toppen af kransekagen. Einstein er kendt for at sige “ If you want your children to be intelligent, read them fairy tales. If you want them to be more intelligent, read them more fairy tales.' Historien handler om nogle dyr i en jungle, som en dag møder en ånd. Historien er hentet fra bogen “ Storytime Yoga” af Sydney Solis, som er min gode veninde. Den er oprindeligt fra Indien.

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Tip:

    Hvis I gerne vil lave mere, så nyd denne skønne stund med simple små nærværslege guidet af Sisse

    Mindfulness for børn

    I denne session laver vi små simple nærværslege til en stille stund mellem barn og forælder. Vi kommer ind i sanserne og nuet med lege og øvelser i børnehøjde.

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Vi synes selv, det er hyggeligt at lave yoga med vores børn. Men hvad siger Yogavivos to dygtige børneyogalærere? Vi har spurgt dem, hvorfor det er godt at introducere børn til yoga:

    ”De mindre børn ER kroppen. De har slet ikke nogen adskillelse mellem hoved og krop endnu, og hvis motorikken mistrives, påvirker det barnet socialt, følelsesmæssigt og kognitivt”, siger børne-yogalærer Sisse Siegumfeldt. ”Børneyoga er en anti-dote til vores moderne digitale og tempofyldte liv. Den underliggende tanke er at styrke børns selvfornemmelse samt oplevelse af større glæde, hamoni og balance indefra og ud” siger børne-yogalærer Emma Maria Vincent.

    God fornøjelse med dagens yoga!

    Dagens sunde is er: Strawberry Cheesecake Pops

    Disse superlækre Strawberry Cheesecake Pops er den perfekte blanding af is og kage til de dage, hvor man har lyst til begge dele. Glæd jer til is med krummer i :-) Her er opskriften: Strawberry Cheesecake Pops

    Dagens yogaprogram til de 3-6 årige

    Morgenyoga med de små.

    Go´herlig morgen - for de mindste [3-6 år]

    At få “det rigtige ben ud af sengen”, kan gøre en stor forskel for om vores børn (og de voksne) får en god dag og møder kammeraterne og livet med ro og åbenhed, eller reaktivt og uroligt. At strække og vække kroppen, og lige tage kontakt til noget, der gør os glade, kan være med til at skabe et bedre udgangspunkt for dagen. Også selvom vi måske kommer sent ud af sengen og har travlt, kan 5-10 min være godt givet ud i den sidste ende. Når man det ikke hjemme, kan det være en idé, at introducere yoga i institutionen, som en del af pædagogisk praksis og kultur. Børn elsker yoga, fordi det er sjovt, nemt og giver dem en rig variation af kropslige og bevægelser og teknikker, der støtter deres naturlige nysgerrighed i forhold til bevægelse og udforskning af krop og rum, samt skærper deres sanser og nysgerrighed for verden. Denne lille yogasekvens, giver kroppen en kickstart på den gode måde, og kan støtte en velafbalanceret dag med smil i øjet. Hele familien kan være med.

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Dagens yogaprogram til de 7-10 årige

    Lad dit barn komme op at flyve.

    Partneryoga for skolebørn og forælder

    Yoga, sjov og nærvær for et barn og en voksen, der har sammen-tid. Vi mærker hele kroppen, kommer op at flyve og trækker vejret helt ind i hjertet. Isolde siger: "Man bliver glad af yoga alene, men man bliver endnu gladere af yoga med sin mor, for så kommer man tættere på hinanden.

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Tip:

    Har dit barn lyst til en afspænding, eller har du fornemmelsen af, at det vil være fint med mere ro for dit barn, så prøv denne guidede afspænding:

    Sommerfuglen - en guidet afspænding [7-10 år]

    I denne video kan du og dit barn opleve en lidt længere guidet afspænding, der bygger på viden om yoga nidra, som er en særlig afspændingsform fra de gamle yogabøger. Den er her omsat og modificeret i børnehøjde. Barnets opmærksomhed bringes via en sommerfugl til forskellige dele af kroppen, hvorefter den flyver væk og rejsen fortsætter med opmærksomhed på åndedrættet og forskellige kropslige fornemmelser. Hav gerne et tæppe, en øjenpude eller et andet stykke stof og måske en bamse ved hånden.

    Yogastil: Afspænding & Shavasana & Yoga nidra, Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Yoga betyder at forene eller at forbinde. Og noget af det der sker når man laver yoga, er at der opstår en dybere forbindelse til en selv. Men også forbindelsen til andre mennesker kan ofte føles tættere og mere nærværende. Måske kan du genkende det, når du laver yoga-programmerne i dag med dit barn? Vi håber i hvert fald, I nyder det. Rigtig god fornøjelse!

    Dagens yogaprogram til de 3-6 årige

    Hvis dit barn er nærmere 6 år og har tålmodighed til et længere program, anbefaler vi:

    Børneyoga

    Nyd en kort yogasession med dit barn. Yogastillinger, historier, massage og afspænding i skøn forening.

    Niveau: Alle niveauer

    Er dit barn 3-4 år gammelt, og fornemmer du, at det er bedre med et kortere program, anbefaler vi, at du gentager programmerne fra dag 2.

    Dagens yogaprogram til de 7-10 årige

    Yogapuster: Fra storm til stilhed [7-10 år]

    I denne sekvens laver vi øvelser, som er møntet på at støtte børns evne til at omsætte svære følelser og kropslige fornemmelser. De får hjælp til at “nulstille” og komme tilbage til et neutralt og responsivt udgangspunkt. Sekvensen er god at bruge inden frokost, sidst på eftermiddagen, eller bare i løbet af dagen, når der er brug for at vågne eller omsætte svære følelser som f.eks. irritation eller vrede.

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Her er en til, hvis I har appetit på mere:

    Yogapuster: Vi sejler ned ad åen [7-10 år]

    Dette er en lille sekvens, der ikke kræver meget plads. Vi strækker hele bagsiden af kroppen, der kan være lidt stram, når vi sidder mere ned, end vi løber og går. Den styrker desuden vores meget vigtige balanceevnen, og for nogle kan det være lidt udfordrende. Gør I øvelsen langsom, virker det beroligende. Man kan gentage øvelserne 3 gange, holde nogle af øvelserne i længere tid, eller blot mærke, hvordan det føles rarest i ens krop. Det kan måske være rart med et blødt tæppe eller en måtte til lænden.

    Yogastil: Børneyoga
    Niveau: Alle niveauer

    Tip:

    Har du et barn i skolealderen? Yogavivo introducerer ”Yoga i klassen” som et gratis tilbud til alle skoler i landet. Du kan læse mere her: 'Yoga i Klassen'

    MY YOGA MAT IS MY MAGIC CARPET WHEN I AM ON IT, I DISCOVER PLACES WITHIN ME I NEVER KNEW EXISTED