Kombinationen af at få familieliv og arbejde til at hænge sammen er for mange rigtig udfordrende. Det kan virke helt umuligt også at få tid til at praktisere. Men faktisk er det præcis valget om at finde åndehullet til dig selv, som får resten til at hænge sammen.
I dette forløb har Jeppe sammensat sit forældre-survival kit med fire forskellige klasser, som rammer de basale behov, de fleste forældre har i hverdagen. En styrkende praksis, en som løfter energien, en som hjælper med at finde ro og en, som genskaber forbindelsen til en selv. Klasserne er ikke tænkt som post-natal (efterfødselsyoga), men mere som en generel praksis til det helt og aledeles hverdagslige menneske.
Det kræver styrke at turde lege vildt med sine børn. Det kræver også styrke - og er meget praktisk af og til - at kunne bære rundt på sine børn. Denne klasse opbygger en basal styrke, så du ikke skal være bange for at kravle med op i træet eller tumle på gulvet. Sekvensen er en del af 'Forløb for forældre'.
Nogle gange er du tom for energi, men er nødt til at trække på nogle ellers gemte reserver. Ofte klares det med lidt sukker eller en kop kaffe. Denne praksis er en invitation til at lade yogaen løfte energien istedet. Sekvensen er en del af 'Forløb for forældre'.
Når du bruger lang de fleste vågne timer på at tager dig af dine børn eller at løse andre folks problemer på dit arbejde, er det let at miste evnen til at lytte til sig selv. I denne praksis inviteres du til at genforbinde dig til dig selv, så du kan handle fra en sted, som føles forankret i dit center. Sekvensen er en del af 'Forløb for forældre'.
I denne praksis sætter vi tempoet ned og skaber et lille åndehul i hverdagen. Praksissen er meditativ og simpel og kan være helt udemærket at falde i søvn til også. Du får muligvis brug for en pude, en yoga pølle elleer et tæppe at sidde på. Sekvensen er en del af 'Forløb for forældre'.
Alle søger efter et sted at høre til. We long to belong. Community er blevet et kæmpe buzzword i yogaverdenen, men samtidig er der enormt mange, som praktiserer yoga uden at have en oplevelse af at være en del af et fællesskab, måske særligt folk, som gør det online. I denne Talk zoomer Jeppe, som er skaber af en række bevægelsesfællesskaber ind på, hvorfor du bør overveje, hvem der udgør din sangha/yoga familie, og hvorfor det er en helt vildt vigtig del af din praksis. Sekvensen er en del af 'Forløb for forældre'.
Skriv din email her, og så sender vi dig et link, hvor du kan lave en ny adgangskode.