Med yoga som sparringspartner kan du forbedre dit løb

af Josephine Renard den 04. marts 2018

Det er ikke ualmindelig, at idrætsudøvere holder sig fra at dyrke yoga, fordi de har en forestilling om, at de ikke er smidige nok. Det gælder i særdeleshed løbere. Samtidig har en stor gruppe løbere et ønske om at opnå større smidighed for at forbedre deres løb.

Lad os begynde med en gang for alle at dræbe myten om, at du skal være smidig for at gå til yoga. Du behøver ikke at være smidig for at gå til yoga.

 

Men smidighed er uden tvivl en af de effekter, som du vil opleve med en yogapraksis, og for dig som løber er smidighed en af de mange fordele, yogaen kan give dig. Når du øget kroppens smidighed og fleksibilitet, mindsker du stivhed i muskler og led, hvilket resulterer i større bevægelsesfrihed og for mange reducerer det nagende smerter og skader.

Men rent fysisk er det ikke den eneste grund til, at det er en god idé at kombinere yoga med din løbetræning. Foruden den øget smidighed i kroppen oplever løbere, der kombinerer deres træning med en yogapraksis en større kropsbevidsthed.

Løbere har stærke ben som resultat at deres træning. Men stærke løbeben er ikke ensbetydende med at alle muskler er i brug. Yoga giver dig større styrke i flere af kroppens muskelgrupper. På den måde arbejder du med en bedre udholdenhed og generel styrke i både kroppen.

Samtidig er yogaens balanceøvelser specielt gode for løbere, idet det mindsker de skader omkring fødder, vrist og ankler. Når du i yogaen finder dit balancepunkt, vil det give dig en bedre holdning og fokus på din løbestil.

Bedre vejrtrækning, mere energi
En af yogaen store styrker er dens fokus på vejrtræningen, og også her kan yoga hjælpe dig som løber. Lungekapaciteten har stort betydning for løbere. Jo bedre din lungekapacitet er, jo mere ilt bliver cirkuleret gennem systemet, hvilket i sidste ende hjælper dig til at løbe.

Men med løb og andre former for høj intensitetstræning bruger du kun den øverste del af lungerne med kort indånding og udånding. Hvorimod den yogiske vejrtrækning fokuserer på langsomme og dybe ind- og udåndinger, hvor du både bruger den øvre, midterste og nedre del af lungerne. Det har vist, at denne form for vejrtrækning øger lundekapaciteten, som dermed øger udholdenhed og forbedrer den samlede atletiske ydeevne – det gør dig simpelthen til en bedre løber, at du med yogaen har lært at trække vejret dybt og fokuseret.

Så yoga er en fantastisk sparringspartner til din løbetræning og det gælder ikke bare løb. Kombinerer du en høj intensitetstræning, som cykling, fodbold, crossfit eller lignende med en yogapraksis, vil du med stor sandsynlighed opleve at præstere bedre og mere ubesværet.



Lad Yogavivo være sparringspartner til din træning. Sisse Dall har skrevet bogen ’Yoga for sportsfolk’ og hun har også lavet en række videoer tilrettelagt særligt for sportsfolk. Dem finder du her:

For løbere:
LØBEREN – YOGA FOR SPORTSFOLK-SEKVENS
YOGA EFTER LØB

For cykelryttere:
CYKELRYTTEREN – YOGA FOR SPORTSFOLK-SEKVENS
SID STABILT I SADLEN – YOGA FOR CYKELRYTTERE

For svømmere:
SVØMMEREN – YOGA FOR SPORTSFOLK-SEKVENS
SOM EN FISK I VANDET – KORT PRAKSIS FOR SVØMMERE

For fodboldspillere:
FODBOLDSPILLEREN – YOGA FOR SPORTSFOLK-SEKVENS

For håndboldspillere:
BOLDSPILLEREN SOM BRUGER HÆNDERNE – YOGA FOR SPORTSFOLK-SEKVENS

For fitnessentusiater og crossfittere:
YOGA FOR CROSSFITTERE OG FITNESSENTUSIASTER

For klatrere:
YOGA FOR KLATRERE

Rigtig god fornøjelse.

KOMMENTÉR HER