Hvad har eksamen og fordøjelse med hinanden at gøre?

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

UnderviserJanni Daugaard

YogastilYogavivo Talks

YogatemaGod fordøjelse

NiveauAlle niveauer

Denne video er en del af forløbet “Ro, fokus og bevægelse i eksamensperioden” og rummer en helt kort snak omkring fordøjelsesflow. I forbindelse med eksamensforberedelsen sker der ofte én af to ting: enten snacker du meget mere end du plejer, eller også glemmer du at spise. Din hjerne har brug for brændstof, og hvis den ikke får det gennem en sund varieret kost, er der en sandsynlighed for, at den begynder at kræve det i form af hurtigt brændstof som for eksempel sukker. Hvis du snacker for meget, skal din krop bruge en masse unødvendig energi på at nedbryde den ekstra mad. Jeg anbefaler, at du fylder dit køkken op med masser af sunde, naturlige og farverige råvarer inden, du går i gang med din eksamensforberedelse, så du får noget ordentligt at spise, og så du ikke falder for fristelserne, når du udhungret og træt slæber dig ned i supermarkedet efter en lang dag med næsen i bøgerne. Og når du spiser, så gør dig selv og din fordøjelse den tjeneste, at du holder pause og koncentrerer dig om måltidet. Din fordøjelse starter allerede, når du ser og dufter maden, så det hjælper også at anrette maden. Brug et øjeblik på at se på de smukke farver og dufte til maden, inden du går i gang med at spise. Koncentrer dig om måltidet i stedet for at multitaske. Din krop og din fordøjelse vil elske dig for at dedikere denne lille pause til dig selv. Når du er træt, så tag et lille hvil i form af en restorativ yoga stilling, en åndedrætsøvelse eller måske en af de aktive sekvenser. Hvis du ikke kommer på toilettet hver dag, kan du prøve at spise en teske med friskrevet ingefær, lidt salt og lidt frisk citron inden hvert måltid. Det booster din fordøjelses-ild. Forstoppelse er ubehageligt og kan medvirke til smerter, træthed, dårlig nattesøvn og manglende overskud til eksamen. Og du har brug for at være på toppen til dine eksamener.

SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Janni Daugaard

Forårsfornemmelser
Hatha yoga, Vinyasa yoga
Janni Daugaard
Hverdagsblødhed
Hatha yoga, Vinyasa yoga
Janni Daugaard
Så slap dog af!
Hatha yoga, Vinyasa yoga
Janni Daugaard
Den 'perfekte' pause
Hatha yoga, Vinyasa yoga
Janni Daugaard
Sænk tempoet
Hatha yoga
Janni Daugaard
Varmende vinteryoga
Hatha yoga, Vinyasa yoga
Janni Daugaard
Anti-trængsel og alarm
Hatha yoga, Vinyasa yoga
Janni Daugaard
Efterårstemning
Hatha yoga, Vinyasa yoga
Janni Daugaard
Fyraftensyoga - fra arbejde til hjem
Hatha yoga
Janni Daugaard
Den rette start på din alenetid
Hatha yoga
Janni Daugaard

YOGAVIVO STÅR FOR HØJ KVALITET AF YOGAUNDERVISNING MED DANMARKS DYGTIGSTE OG MEST ERFARNE UNDERVISERE