• 7 dage der samler Yin og yang

    Med mere chi, mobilitet og styrke til dit fundament kan du lade op og bevare ro og grounding i hverdagen.

    Fokus i dette forløb er, at du over 7 dage retter opmærksomheden ind på stilhed, smidighed og helhed mellem krop og hjerne. Vi arbejder også med åndedrættet, som skal være naturligt og regelmæssigt for, at dit blod kan flyde frit, og energien i kroppen ikke stagnerer.

    Vores vitale fundament for et sundt og langt liv er fordøjelse, udrensning og søvn, og disse aspekter kan yin yoga forbedre og optimere. Når “yin-instrumenterne” er stærke og velfungerende, falder tingene i hak og livet kan opleves som både nemmere, stærkere og kærligere – også på gråvejrsdage, fordi du har skabt ro og balance i krop og hjerne.

    Måske har du allerede mærket, hvad yin yoga giver dig i forhold til din krop som helhed, eller måske er det helt nyt for dig. Du vil både som begynder eller erfaren yin yogaudøver få en masse ud af at være med.

    Sådan bruger du forløbet

    Forløbet er lavet, så du har en sekvens til hver dag. Du kan naturligvis tilpasse forløbet alt efter dine behov og f.eks. sætte tempoet ned og lave en sekvens hver anden dag eller lave flere i træk på en dag, hvis det er det, du er inspireret til.

    Når du er blevet fortrolig med de forskellige sekvenser, anbefaler vi, at du kombinerer dem med Kristines andre sekvenser ‘Få det rigtige ben ud af sengen’ og ‘Firkantet på en ny måde’.

    God fornøjelse!

    Sådan bruger du forløbet "7 dage der samler Yin og yang"

    Kristine fortæller i denne korte video, hvordan du bruger forløbet “7 dage, der samler Yin og yang”. Når vi arbejder med at hæve energien og få Yin og yang i balance, skaber vi et vitalt fundament for et sundt og langt liv. Så vil du - selv på gråvejsdage - opleve at livet er nemmere, stærkere og kærligere, fordi du har skabt ro og balance i krop og hjerne. Forløbet er lavet så du har en sekvens til hver dag. Du kan naturligvis selv sætte tempoet ned og lave en sekvens f.eks. hver anden dag eller lave flere i træk på en dag, hvis det er det, du er inspireret til. Når du er blevet fortrolig med de forskellige sekvenser anbefaler vi, at du kombinerer dem med Kristines "Få det rigtige ben ud af sengen" og "Firkantet på en ny måde".

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Øvet
    Dit daglige smør på brødet

    Denne video er den 1. video i forløbet “7 dage, der samler Yin og yang”. Her har vi fokus på dit "smør på brødet" i form af fundamentale stillinger med særlig vægt på fødder, ankler og underben samtidig med, at der arbejdes på din kondition i form af stillinger, der påvirker perikardium (hjertemeridianen) og dit åndedræt. Det er tid til at få armene op!

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Let øvet
    Kys frøen

    Her i 2. video af forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” er det tid til at introducere stillingen "Frog" til dig. Det er en af de stillinger, der er alt andet end elsket af mange, men mange oplever også, at når du først er forbi de første 3 minutter, bliver alt andet lige meget. Det er en kort sekvens, der kan stå alene på dage, hvor du har travlt og bare trænger til at skabe plads omkring hofterne. For dig der ikke kan forstå, hvor din menstruation bliver af, eller døjer med en lang svedig overgangsalderen, er denne korte video oplagt at blive fortrolig med.

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Øvet+
    Ride that Dragon

    Dragerne kalder her i 3. video af forløbet “7 dage, der samler Yin og yang”. Der er fuld fokus på at løsne op og styrke sener og led. Det er her, du mærker forskellen, fra traditionel Yin yoga, til den form for Yin yoga, som Kristine underviser i dag. Det er her styrken vokser, og du rustes til løbeture, cykelture og hverdagens slid og slæb.

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Øvet+
    3 Magic block

    Her i 4. video af forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” er det tid til den velkendte "3 Magic Block" sekvens. Det er en til alle tider anvendelige sekvens, der åbner og løsner vævet omkring bækken, lænd, hofter, lyske og mave. Dette program kan stå alene og laves når og hvor som helst på dagen, i verden, i dit liv.

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Øvet
    Plads i lårene

    I den 5. video i forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” bliver du introduceret til stillingen "Half Saddle". En stilling der giver mere plads omkring forsiden af låret, lårmusklen og din lyske. En af de stillinger der kan være udfordrende for dit knæ, så hav evt. et tørklæde indenfor rækkevidde til at lægge ind i knæhasen. "Half saddle" er eminent til at løse op omkring de sener, led og spændte muskler som ofte er skyld i knæ-problemer. Sekvensen er også god til fordøjelsesproblemer, og ud over et evt. tørklæde/viskestykke og en blok kan det være en god idé at have en ekstra blok og en yogapølle parat.

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Øvet
    Buddhas rest

    I den 6. video af forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” kan du glæde dig til at komme lidt tættere på din indre buddha. Historien fortæller, at Buddha lagde sig mindfuldt i sin pagode (tempel/monument) for at søge klarhed i hans meditationspraksis. Nu kan du gøre det samme - finde klarhed ved mindfuldt at ligge på siden. Buddha's rest er mere end en afslappende strandstilling. Her får hele kroppen fuld opmærksomhed - langs begge siders hoftesene (IT-band) bliver siderne løsnet op, og du vil mærke roen sænker sig i hele dit system.

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Øvet
    Søndagsluren

    Her i forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” sidste og 7. video er der dømt god nattesøvn, også selvom du vælger at lave sekvensen kl. 10 søndag formiddag. "Eagle arms" er udgangspunktet, og den er effektiv i forhold til at løsne op for spændte skuldre og en øm nakke. Det autonome nervesystem bliver stimuleret og roen sænker sig. En virkelig dejlig og kort sekvens til dig, der er stresset og har svært ved at sove om natten.

    Yogastil: Yin yoga
    Niveau: Let øvet

    Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion