Eksperter siger, at vi skal blive bedre til at passe på os selv og stoppe op før, vi rammer stress-muren. For når først vi oplever en stress-overbelastning, kan det tage lang tid for krop og sind at komme sig igen.
Men hvorfor er det alligevel, at mange af os kan have svært ved at stoppe op? Og hvordan kan vi blive bedre til det? Det har vi talt med psykolog og vært på podcasten Psykologen i Øret Birgitte Sølvstein om i dette interview, hvor hun også deler sine fire konkrete tips til at blive bedre til at tage stressen i opløbet.
Hvorfor er det ofte svært at stoppe op, før vi mærker en stress-overbelastning?
“Én af grundene er, at mange tror, at stress er ensbetydende med en følelse af at have travlt eller at føle sig stressset. Det kan stress være, men ofte kommer stress snigende over lang tid og indbefatter ikke altid en følelse af at have travlt og være stresset rent psykologisk – men snarere som fysiske tegn på udmattelse og overbelastning. I første omgang kommer stress ofte til udtryk i kroppen som smerter eller spændinger, men det kan være svært at stoppe op og mærke, hvad kroppen fortæller os.
En anden grund er, at vi bor i et samfund, hvor mange af os er vant til at være mere eller mindre stressede en stor del af tiden. Derfor bliver stress en form for normaltilstand, vi ikke længere regner for noget problematisk. Problemet er, at vi derfor går rundt og konstant befinder os tæt på en overbelastning, og når arbejdspresset bliver stort i en periode, eller der sker noget i vores privatliv, der kræver meget af os, bliver vi overbelastede, fordi vi ikke har ret meget at give af.
Stress er derfor først og fremmest et samfundsmæssigt problem. Vi bor i en kultur og en arbejdskultur, der fremmer stress. Vi har en tendens til at bebrejde os selv og vores egen mangel på grænser, mangel på selvdisciplin eller andet, at vi bukker under, men i virkeligheden er stress først og fremmest et strukturelt problem, som vi ikke kan løse på egen hånd. Det er muligt at leve et liv i balance og uden for megen stress i dagens Danmark, men det kræver en bevidst indsats og ofte, at man gør noget andet, end de fleste – og det kræver både mod, selvindsigt og tid at komme i retning af et liv, vi kan trives i i det lange løb.”
Nogle gange kan hverdagen føles som om den kører på skinner – men så pludselig rammer stress-muren. Hvordan kan det være?
“Stress kan have den effekt på os, at vi i en periode kan føle, vi har masser af energi og nærmest uanede kræfter. Jeg kalder det “workers high”. Når vi er stressede, så mobiliseres krop og sind til at præstere en masse på kort sigt. Det er fint at befinde sig i den “kampklare” tilstand i kortere perioder, men problemet er, at vi regner med, at vi kan bevare det samme energiniveau og hente samme mængde af ressourcer frem over tid og glemmer, at der kommer en regning i form af træthed og udmattelse, hvor vi har brug for at hvile og genvinde vores ressourcer.
Jeg tror også, at mange føler sig fanget i en situation, man godt ved er for belastende og uholdbar i længden, men som er svær at komme ud af. Det kan enten være livsomstændigheder, som man ikke bare kan vælge til eller fra som f.eks. en syg pårørende, økonomiske problemer eller en skilsmisse, der har kostet mange ressourcer. Men det kan også være livsvalg, der stiller krav til en vis indtjening, eller at man har bundet en stor del af din identitet op i at have et krævende job med en vis status.
I det hele taget er der som regel flere årsager til stress, og nogle af dem kan være usynlige for os som fx. digital stress og fysiske stressfaktorer som sukker og kost, der skaber inflammation i kroppen.”
Man kan gøre alt “det rigtige” – sove nok, træne, spise sundt, forsøge at balancere jobbet og familien – og alligevel få stress. Hvordan hænger det sammen?
“Det kan der være flere årsager til. For det første kan der være omstændigheder, der er for belastende, og som vi ikke kan kompensere for ved at gøre alt “det rigtige”. Det kan f.eks. være et dårligt arbejdsmiljø eller et konfliktfyldt parforhold. Psykologisk tryghed er helt grundlæggende for vores trivsel og til gengæld er utryghed noget, der sender nervesystemet i alarmberedskab. Også selvom vi måske rationelt føler, vi burde kunne håndtere en ubehagelig chef eller mobning fra en kollega.
Noget andet er, at vi lever i et samfund, der hylder den individuelle præstation og dermed også den individuelle løsning på stress. Vi tror, at hvis vi bare selv gør os umage, kan vi undgå stress.
Sandheden er dog, at vi mennesker er flokdyr, og nervesystemet reguleres i trygge sociale relationer. Ensomhed er en udbredt årsag til stress, selvom vi måske ikke er vant til at tænke på stress på den måde. Det kan være sværere end som så at skabe trygge og gode relationer og fællesskaber omkring os, men det er en vigtig faktor, når det kommer til at nedbringe stress og til gengæld skabe trivsel.
En sidste ting er, at der kan være en tendens til, at de af os, der er gode til at gøre alt det rigtige også har en tendens til at stille meget høje krav til os selv. Det kan blive endnu et projekt og en ambition om at leve op til samfundets krav, når vi går til yoga, mediterer eller dyrker grøntsager selv. Det er vigtigt, vi graver dybt og mærker, at vi gør tingene for vores egen skyld og ikke for at lave om på os selv eller leve op til et ideal.
Vores indre dialog er utrolig vigtig for vores mentale trivsel. Det betyder meget, hvordan vi taler til os selv, og om vi accepterer os selv, som vi er. Det betyder ikke, at vi giver slip på et ønske om at ændre ting i vores liv, men hvis vi konstant er selvkritiske, perfektionistiske og hårde ved os selv, så kan det skabe store mængder stress, selvom vores liv ser ud til at være i balance rent aktivitetsmæssigt.”
Birgitte Sølvsteins 4 bedste råd til at blive bedre til at tage stress i opløbet
Stol på din krops signaler
Lær din krop at kende og lær at reagere på de tidlige tegn på en overbelastning. Det kan være hovedpine, træthed, irritabilitet, at du arbejder mere eller trækker dig socialt. Lær at se det som et rødt flag, du skal respektere, og se symptomerne som en måde, din krop hjælper dig på. Stresssymptomer er din ven, ikke din fjende. Stol på, at din krop kan guide dig i retning af det, du i virkeligheden vil trives i. Læs Birgitte Sølvsteins blogindlæg om almindelige stresssymptomer her: https://soelvstein.dk/stresssymptomer/
Lyt til andres vurdering af, hvad du skal gøre
Når vi først er stressede, har vi ikke en ret god dømmekraft. Vi mister vores empati både over for andre og overfor os selv. Vi bliver dårlige til at prioritere og tænker og handler kortsigtet. Det kan være nødvendigt med hjælp udefra for at stoppe op. Hvem kender du, som kender dig godt, som du har tillid til og som tør at være ærlig overfor dig? Måske en anden, der har erfaring med stress. Lyt til hvad de siger. Læg mærke til at det råd, du har allermest modstand mod, måske netop er det råd, du skal lytte til.
Tag højde for stress på forhånd
En effektiv måde at forebygge alvorlig stress på er at tage højde for, at du i perioder vil blive stresset og trække på ressourcer, og derfor skal du indregne dage, weekender og uger i løbet af dit år, hvor der ikke skal ske ret meget. Vi mennesker kan tåle stress, pres, kriser og masser af arbejde, men over tid har vi brug for åndehuller og rum og ro til at hvile, mærke hvordan, vi har det, og genvinde energien. Det er urealistisk at fylde din kalender til bristepunktet. Hav en halv dag om ugen, hvor du tuner ind på dig selv og genoplader batterierne, som du nu ved, fungerer bedst for dig og planlæg flere perioder i løbet af året med plads til at lave ingenting.
Vær opmærksom på ikke at falde i effektivitets-fælden
Drop overbevisningen om, at travlhed er nødvendig for at leve et tilfredsstillende og produktivt liv. Du kan være produktiv og nå det, du skal, uden en følelse af indre stress. Selvfølgeligt skal din daglige planlægning være realistisk, men det handler ikke kun om, hvad du foretager dig, men også hvordan du er nærværende og hvilken tilstand, du er i. Du kan øve dig i at være nærværende og gøre ting langsomt, og du vil opdage, at det vil gøre dig mere effektiv og god til at prioritere og dermed give dig mere tid.
Vil du følge mere af Birgitte Sølvsteins arbejde kan du følge hende på Instagram, læse med på hendes blog og lytte til hendes podcast Psykologen i øret.
Vil du dykke mere ned i stress-temaet, kan vi anbefale følgende videoer fra vores bibliotek:
Forløb: ‘Førstehjælp til dig som er stressramt’ med Stina Madelaire
Forløb: ‘Mindre stress mere nærvær’ med Lars Damkjær
Yogaklasse: ‘Fald ned før sengetid’ med Ene Ravn