FORLØB
Spiral flow

Menneskekroppens bevægelser er buede og spiralformede snarere end lineære. I moderne yoga kommer vi ofte igennem mange solhilsner og arbejder derfor meget med kroppens frontlinje og baglinje. Hvad vi måske ikke kommer helt nok omkring, er bevægelser der udfordrer kroppens spirallinjer: Det væv der krydser op igennem hele kroppen og stabiliserer os. Det gør vi noget ved i dette forløb, hvor du får mulighed for at supplere din praksis med nye bevægelser, der styrker hele kroppen og inviterer en jævn og balanceret spændstighed og elasticitet (Tensegrity). At bruge spiraler i din yogapraksis, giver dig en blød og katte-agtig styrke og en helt ny orientering både i kroppen og i rummet. Det er udfordrende, det er legende, det er meditativt – og så er det sjovt!