Dette forløb er til den nybagte mor, moren med teenage børn eller ganske enkelt til dig, der har glemt at styrke din bækkenbund. Den er oplagt til dig, der ved eller ligefrem kan mærke at din bækkenbund mangler styrke – og har brug for et spark til at komme i gang.
Åndedrættet er centralt, når du træner bækkenbund, så i dette forløb er åndedrættet kædet sammen med alle øvelserne.
Hvis du lige har født anbefales det, at du først laver serien efter, du er stoppet med at bløde og først starter, når kroppen og bækkenbunden har fået god hvile. Det anbefales også, at du, ved menstruation eller hvis du er forkølet eller syg, springer træningen over og i stedet lader kroppen få en pause.
Du skal bruge en yogapølle, en blok og et bælte.
Hør Louise her fortælle, hvordan du får mest mulig ud af forløbet "Bækkenbund til nybagt mor og nybagt krop".
Denne sekvens er den 1. video i forløbet "Bækkenbund til nybagt mor og nybagt krop" for nybagte mødre. I denne video arbejde vi med en yogablok, og fokus er på at skabe kontakt til dine inderlår, så du dernæst lettere kan skabt kontakt til din bækkenbund.
Denne sekvens er nr. 2 i forløbet "Bækkenbund til nybagt mor og nybagt krop". I denne video handler det om i første omgang at ligge på ryggen og få kontakt til åndedrættet på forsiden og bagsiden af kroppen, og dernæst finder vi bækkenbunden fra endetarmen til urinrøret. Det hele krydres med en afspænding til slut.
Denne sekvens er nr 3 i forløbet "Bækkenbund til nybagt mor og nybagt krop". Her bygger ovenpå det, du har lært i foregående sekvens. Det er forsat fokus på, at du i samspil med dit åndedræt finder din bækkenbund fra endetarmen til urinrøret, og det øver vi bl.a. ved løfte bagsiden af ryggen fra gulvet.
I denne sekvens, som er nr. 4 i forløbet "Bækkenbund til nybagt mor og nybagt krop", skal du bruge en yogapølle, et yogabælte og et tæppe. Sekvensen bygger videre på de foregående sekvenser. Du har nu styr på at kunne guide dit åndedræt hen til både forside og bagside af kroppen. Du bliver guidet i forskellige øvelser, hvor du er hhv. i bevægelse og passiv. Sammen med åndedrættet vil øvelserne hjælpe dig til at finde bækkenbunden.
Skriv din email her, og så sender vi dig et link, hvor du kan lave en ny adgangskode.