Oprettet af:
Hvis du er en moden kvinde, kender du sikkert til at kroppen eller dele af kroppen kan føles stive og usmidige om morgenen, når du står ud af sengen? At kroppen har brug for lidt mere tid og opmærksomhed før, den føles klar til dagen? Denne rolige sekvens er tænkt som en blid og venlig morgenvækning, så du bliver klar til at begynde dagen med en blød, vågen og åben krop. Du har muligvis glæde af at sidde på et tæppe eller en pude.
I denne video, som er en del af forløbet 'Velformet & stærk' og 'Stærk & spændstig', arbejder du med funktionel helkropstræning med ekstra fokus på styrke og energi. Træningen kombinerer øvelser som squat- og dødløftvariationer, hvor hele kroppen er i arbejde. Ved at inddrage vægt udfordres både styrke, stabilitet og kropskontrol på samme tid. Videoen bygger videre på forløbets progression og giver dig en mere krævende helkropstræning, der stadig kan udføres effektivt på kort tid. Du vil opleve øget styrke i hele kroppen og mere energi. Du skal bruge to små håndvægte eller lignende.
Mange mennesker er rigtig gode til at tage sig sammen og sætte tempoet op. Desværre er de fleste ikke helt så gode til at sætte tempoet ned og tage en pause. Dette korte yogaprogram er designet til at give dig en kort, lækker yogapause. Teknikkerne er rimelig simple, og selvom klassen er kort, kommer vi hele kroppen igennem.
I dette program vil du blive guidet i at slippe spændinger i skulder og nakke og skabe bevægelighed og flow i rygsøjlen. Din holdning afspejler også din følelsesmæssige tilstand, så det er et vigtigt element i at ændre din energi. Med denne sekvens vil du også opleve, at åbne op til værdighed og din selvtillid vil få en boost.
I denne video, som er en del af forløbet 'Velformet & stærk', arbejder du med rolig og kontrolleret træning for core og stabilitet.
Du aktiverer mave, ryg og balder gennem enkle øvelser med fokus på kontrol og kropsforbindelse. Tempoet er lavt, så du får mulighed for at mærke musklerne arbejde og opbygge et stabilt fundament indefra.
Videoen er begyndervenlig og velegnet som start på forløbet, hvor målet er at skabe tryghed i bevægelserne og en stærk base, du kan bygge videre på.
Du vil opleve bedre stabilitet og kontakt til din core, som giver mere kontrol og støtte i kroppen i hverdagen og i den videre træning.
Nogle dage har vi masser af energi. Andre dage føles kroppen tung, stiv eller lidt flad. Det er netop de dage, den her yinpower-klasse er lavet til. På 25 minutter kommer du roligt igennem hele kroppen med fokus på bevægelighed, led og bindevæv, så kroppen bliver ved med at kunne det, du gerne vil bruge den til. Perfekt til dig, der ønsker at vedligeholde kroppen – ikke ved at presse den, men ved at bevæge den med omtanke. Særligt velegnet til dig på 50+, men alle kan være med.
Dette er en ny version af den gamle klassiker 'Få det rigtige ben ud af sengen'. Den er til dig, der føler dig stiv eller øm i kroppen, når du stiger ud af sengen om morgenen. Det her er den sekvens, Kristine selv laver om morgenen for at få hele systemet i gang til dagen.
Denne meditation er den femte video i forløbet ”En vej til frihed”. Det er en guidet meditation, hvor din opmærksomhed bliver ført rundt i din krop. Meditationen er designet til at virke beroligende på sindet, og mange mennesker oplever, at den er glimrende at lave før sengetid. Det er en af de eneste meditationsteknikker, som kan udføres liggende, uden at det går ud over kvaliteten af meditationen. Denne teknik kan både udføres siddende og liggende. Så før du tænder for videoen, kan du vælge, om du helst vil sidde og ligge. Husk, at det ikke er snyd at sidde på en stol.
Vinyasa er en yogastilart, hvor vi bevæger os med vejrtrækningen og dermed skaber et flow af yogastillinger. Det er en intens måde at praktisere yoga på, og det er svært at forklare, hvad der er så særligt ved det, men faktum er, at mange elsker det og finder det nærmest berusende.
I denne video, som er en del af forløbet 'Velformet & stærk', arbejder vi med en let og sammenhængende sekvens, der vækker benene, løsner ryggen og giver en mere smidig fornemmelse i hele kroppen.
Du bevæger dig gennem bløde løft, stabilitet i benene og et roligt helkropsflow, hvor bevægelse og styrke går hånd i hånd. Fokus er på at skabe kontakt til kroppen og få bevægeligheden i gang uden at overgøre det.
Videoen fungerer som en god indgang til forløbet og giver dig et solidt udgangspunkt for de mere udfordrende variationer, der bygges videre på i videoen 'Let & Smidig 2 af 2'.
Du vil opleve, at kroppen føles mere vågen, smidig og klar til videre træning.
Du skal bruge en pude.
I denne video, som er en del af forløbet "Velformet & stærk", arbejder du med funktionel styrke for ben og balance i et roligt, kontrolleret tempo.
Du træner lår, lægge og ankler gennem enkle øvelser som squat-variationer og balancearbejde, hvor fokus er på stabilitet og kontrol. Træningen styrker underkroppen og opbygger en mere sikker og stabil base.
Videoen bygger videre på forløbets start og hjælper dig med at udvikle styrke og balance, som kan bruges både i hverdagen og i den videre træning.
Du vil opleve stærkere ben og bedre balance, som giver mere kontrol i stående bevægelser.
Du skal bruge en stol, bænk eller skammel.