• Face yoga lifting series

    Face yoga er en overraskende effektiv og ikke invasiv måde at pleje dit ansigt på, og giver dig noget, som ingen ansigtscreme eller serum kan hamle op med.

    De visuelle forandringer begynder så småt at vise sig efter 2-3 måneder, og efter et halvt år er forandringerne ikke til at tage fejl af. Du bevarer dit ansigt naturligt, men face yogaen drysser et smukt lag af stamina og ungdommelig glans henover det.

    Forløbet er bygget op af 4 niveau-opdelte programmer. Som rettesnor laver du øvelserne i program 1 i 2-3 uger, før du bevæger dig videre til program 2 og så fremdeles. Gå endelig ikke for hastigt frem – hav fokus på kvalitet frem for kvantitet i øvelserne, som kan være ganske udfordrende for dit ansigt at lære. Det er en god ide at væbne sig med tålmodighed – det kan være svært i starten. Du vil opleve, at dit ansigt bliver fortroligt med face yoga’en over tid, og mens du øver dig, øger du blodcirkulation, motionerer dine ansigtsmuskler og afspænder ansigtets bindevæv ganske effektivt.

    Du kan lave din daglige ansigtsyoga når som helst på døgnet. Og hvis face yogaen giver dig ubehag i nakken, så kan du med fordel lægge dig ned under øvelserne. Hav fokus på dit åndedræt, nyd øvelserne og gør face yogaen til et selvplejende og opløftende rum – både for ansigt, krop og sind.

    Nyt liv til dit ansigt

    I denne sekvens, lærer du med en række vigtige face yoga begynderøvelser og teknikker til at isolere visse ansigtsmuskler og afspænde andre. Det er en kort sekvens, hvor vi laver hver øvelse i 3x30 sekunder hver. Velbehaget ved at praktisere disse øvelser er ikke til at tage fejl af. Du vil hurtigt mærke, hvordan varme og liv spreder sig ud i hele ansigtet. Det anbefales, at du praktiserer face yoga hver dag, hvis du ønsker at høste fuldt udbytte af din træning. Sekvensen indgår i både 'Face Yoga Lifting Series' og 'Face & Body Vitality'.  

    Yogastil: Face yoga
    Niveau: Begynder
    Ny gnist og styrke til dit ansigt

    Dette er 2. program i forløbet 'Face Yoga Lifting Series'. Du har trænet ansigtsyoga i mindst 10-14 dage nu, og nu er du klar til for alvor at sætte gang i forvandlingen af dit ansigt. De næste par uger handler det om at sætte endnu mere drøn på blodcirkulationen gennem ansigtets hud, muskler og bindevæv, så vi begynder at opbygge mere styrke og løft til musklerne. Huden vil nemlig altid tilpasse sig det muskulære underlag. Lav dette program i ca. 10-14 dage, før du klør på med 3. program i forløbet.

    Yogastil: Face yoga
    Niveau: Let øvet
    Et nyt strejf af ungdom

    Dette er 3. program i forløbet 'Face Yoga Lifting Series'. Hvis du har været vedholdende med program 1 og program 2 i dette forløb, vil du formentlig i de kommende uger begynde at se de første visuelle forandringer i dit ansigt. Hvis du er flittig, forstås. Et strejf af ungdommens ansigt begynder at kigge frem - ansigtet synes mere levende, løftet og vitalt. I de næste par uger skal du opbygge endnu mere styrke i ansigtet, og de muskler der giver spændingsrynker skal strækkes yderligere. Hæng i, forvandlingen begynder nu. Lav dette program i ca. 10-14 dage, før du klør på med forløbets 4. og mest avancerede sekvens.

    Yogastil: Face yoga
    Niveau: Øvet
    Stramt ansigt hele livet

    Ansigtsyoga er vitterligt fremtiden ansigtspleje - det er en ekstremt effektiv og ikke invasiv teknik til at opnå et stærkt, løftet og glædestrålende ansigt hele livet. Men husk devisen - use it or lose it. Og jo mere effektivt et program desto bedre. I denne sekvens lærer du en række såkaldte kombinationsøvelser, hvor du for alvor får sat alle ansigtets muskler i spil. Efter 6 måneder med ansigtsyoga vil forvandlingen ikke være til at tage fejl af - du bevarer dit ansigt naturligt, men face yogaen drysser et smukt lag af stamina og ungdommelig glans henover det. Sekvensen er 4. og sidste program i forløbet 'Face Yoga Lifting Series'.

    Yogastil: Face yoga
    Niveau: Øvet

    Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion