Yogabreaks: Hvad videnskaben siger om at holde pauser – og det bedste produktivitetshack!

af Yogavivo den 09 Aug 2024

Læs med og bliv inspireret til at øge din produktivitet, mindske stress og undgå fysiske gener fra stillesiddende arbejde gennem korte og overskuelige yoga-breaks! Få også tre must-have yoga-playlister med korte effektive programmer til dig, der primært har computerarbejde længere nede.

Har du et stillesiddende arbejde, enten på kontor eller derhjemme, kender du måske til følelsen af, at nakke, skuldre eller lænd bliver spændt som dagen går, koncentrationen falder, eller at der er en tyngdefornemmelse i ben og bækken, så du er mere oppustet sidst på dagen end om morgenen. Måske sniger der sig også for mange “pauser” på de sociale medier – i stedet for pauser, der reelt gør noget godt for dig.

Har du lyst til at give din arbejdsdag en makeover, som kan mærkes både i dit arbejde og din krop, er små yoga-breaks vejen frem.

Hvad videnskaben siger om at holde pauser – og det bedste produktivitetshack!

Det kan være fristende at springe pauserne over eller bruge dem på scrolling på telefonen (men helt ærligt – hvornår har du sidst følt dig genopladt af at kigge på telefonen?).

Forskning understreger vigtigheden af at holde pauser. Og pauserne handler ikke om at være doven eller uproduktiv – det er nemlig kun muligt for hjernen at bevare optimalt fokus i 90 til 120 minutter ad gangen. Herefter falder de kognitive evner. Vi kan godt presse os igennem en arbejdsdag kun med frokostpause, men i sidste ende går det ud over vores præstation.

En metode, som er underbygget af videnskaben, til at planlægge sit arbejde og sine pauser, er Pomodoro-teknikken. Denne teknik går ud på at arbejde 25 minutter efterfulgt af en 5-minutters pause. Man gentager denne cyklus fire gange – det vil sige i to timer, hvorefter man tager en længere pause på 15 til 30 minutter, og dernæst starter på en ny cyklus. Pomodoro-metoden udnytter korte, hyppige pauser til at hjælpe med at opretholde et højt koncentrationsniveau for at forhindre udbrændthed og overspringshandlinger.

Undersøgelser har vist, at det i pauserne er gavnligt at deltage i aktiviteter, der står i kontrast til vores arbejdsopgaver. Især fysiske aktiviteter fremhæves, og her er yoga et fantastisk redskab. Yogaen hjælper med at nulstille vores mentale fokus, reducerer stresshormoner og modvirker de skavanker, man kan få ved stillesiddende arbejde.

Vores 3 bedste yoga-breaks playlister til din arbejdsdag:

Yoga-breaks på kontoret – korte effektive programmer der kan laves på din kontorstol og sikrer mentalt fokus og overskud samt større kropsligt velvære dagen igennem.

Yoga-breaks mod ondt i nakke, skuldre og ryg – korte yogaprogrammer, der forebygger og lindrer akut

Yoga-breaks efter arbejde – så du ikke er stresset, når du kommer hjem eller tilbringer resten af din dag som sofa-kartoffel uden energi til at gøre det, som gør dig glad.

Derfor skal du tage små yoga-pauser i løbet af dagen

Forbedrer produktivitet og kreativitet
Yogaens opmærksomme vejrtrækning og afspændingsteknikker hjælper med at lufte ud i tankerne og reducere mentat rod. Denne nulstilling af hovedet kan forbedre den kognitive funktion, hvilket gør det lettere at fokusere på opgaver, løse problemer og tænke kreativt. Et klart, fokuseret sind er mere effektivt, så du kan nå mere på kortere tid.

Modvirker gener og smerter
Når vi sidder ned i længere tid ad gangen, kan vi opleve muskelstivhed, dårlig kropsholdning og smerter. Med yoga som retter sig mod nøgleområder som nakke, skuldre, ryg og hofter, lindres akutte spændinger og gennem kontinuerlig træning af musklerne mindskes fremtidige smerter.

Mindsker stress
Yogas vægt på dyb vejrtrækning og mindfulness hjælper med at sænke niveauet af stresshormoner ved at aktivere det parasympatiske nervesystem, som fremmer afspænding.

Giver bedre humør
Fysisk aktivitet øger frigivelsen af ​​endorfiner, som giver et naturligt humørboost. Yoga forbedrer desuden cirkulationen og ilttilførslen til hjernen, som øger energiniveauet og bekæmper trætheden om eftermiddagen.

Pauserne behøver ikke kræve, at du ruller yogamåtten ud og giver dig i kast med solhilsner i mødelokalet! Meget yoga kan laves på kontorstolen og tager ikke lang tid, før man kan mærke effekterne af dem.

KOMMENTÉR HER