Oprettet af:
Dette 30-minutters yogaprogram vil garanteret give dig varmen og vil både vække, tænde og styrke korsetmusklerne godt og grundigt. Efter sekvensen vil du sandsynligvis både føle dig stærkere, højere og kvalmende selvtilfreds.
I denne flow-sekvens bliver du guidet igennem bl.a. stående stillinger og balancestillinger, der har til formål at fokusere dit sind, så du kan blive mere bevidst om, hvad der er aller vigtigst for dig lige nu. Den er også en øvelse i at mærke både plads og støtte indefra og udefra og gør, at du efterhånden vil (gen)opbygge tillid til dig selv og din omverden. Videoen er en del af forløbet “Førstehjælp til dig, der er stressramt” og anbefales især til dig, der er i slutningen af et stressforløb og begyndt at planlægge fremtiden. Eller dig, der er i tidligere faser af et stressforløb og har brug for fysisk bevægelse til at dæmpe tankemylder og kropslige reaktioner.
I dette program vil du blive guidet i at slippe spændinger i skulder og nakke og skabe bevægelighed og flow i rygsøjlen. Din holdning afspejler også din følelsesmæssige tilstand, så det er et vigtigt element i at ændre din energi. Med denne sekvens vil du også opleve, at åbne op til værdighed og din selvtillid vil få en boost.