tilbage til playlister

PLAYLISTE

Til dig, der er begynder

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

Reconnection – kom hjem i dig selv

Når du bruger lang de fleste vågne timer på at tager dig af dine børn eller at løse andre folks problemer på dit arbejde, er det let at miste evnen til at lytte til sig selv. I denne praksis inviteres du til at genforbinde dig til dig selv, så du kan handle fra en sted, som føles forankret i dit center. Sekvensen er en del af 'Forløb for forældre'.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Smartstart

Væk kroppen med en kort serie af åbnende øvelser for meridianbanerne. Når kroppens naturlige energi og blodcirkulation kan flyde, vil hver stilling i din yin yoga praksis styrke dit organsystem. Sekvensen anbefales af Kristine som det første, du gør om morgenen. Det er naturligvis optimalt at lave stillingerne på et fast underlag som f.eks. din yogamåtte på gulvet, men netop denne sekvens, må du faktisk også gerne lave i din seng som det aller første om morgenen. Det er også en sekvens, som du med fordel kan lave inden en anden yogapraksis.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Begynder
6 minutters omsorg til ryggen

Denne sekvens foregår siddende på gulvet eller en stol og fokus er på at vække, strække og blødgøre ryggen. Du kan bruge den som en lille pause i løbet af en dag med stillesiddende eller rygbelastende arbejde eller som en kort morgen sekvens med omsorg for ryggen.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Let øvet
En kort yogapause

Mange mennesker er rigtig gode til at tage sig sammen og sætte tempoet op. Desværre er de fleste ikke helt så gode til at sætte tempoet ned og tage en pause. Dette korte yogaprogram er designet til at give dig en kort, lækker yogapause. Teknikkerne er rimelig simple, og selvom klassen er kort, kommer vi hele kroppen igennem.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Let øvet
Få det rigtige ben ud af sengen

Start dagen med 15 minutter og 3 stillinger som ruster dig til at træffe bedre og sundere valg, for dig og din krop resten af dagen. 15 minutter som vækker kroppens system, styrker dit mod og giver overskud til at holde fokus på livets værdifuldeste skat – dig! Tight toes tight brain. Med denne lille sekvens vil du samtidig forbedre din landing og dit afsæt ved alt gang, løb og hop. Du vil få løsnet op hele vejen langs kroppens baglinje, som ender over næseroden og kan derfor afhjælpe og forebygge hovedpine. Det er en essentiel start til hver dag og kan gøres flere gange gennem dagen, imens du venter på vandet koger, ungerne får lagt legoklodserne i kassen eller som en fælles time out på et møde. Det er en god ide at have nogle yogaklodser i nærheden.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Let øvet
Projektfri zone

Hvis du oplever, at du konstant føler, at du skal præstere, så er du helt normal. Det moderne liv er blandt kendetegnet ved, at vi gør flere og flere dele af vores liv til projekter, hvor vi sammenligner os med hinanden og ønsker at excellere. Det kan gøre presset enormt, fordi det betyder, at vi stort set aldrig holder fri. Dette program er designet til at give dig som deltager en pause ved at insistere på at gøre yogaen til projektfri zone.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder, Let øv...
Kom godt i gang efter pausen

I denne sekvens får du god kontakt til din krop, styr på dine tankerne og ro i dit hjerte, og den er især god til at få dig i gang igen efter en yoga pause. Sekvensen tilbyder et flow af styrkende og forløsende stillinger, som leder dig rundt i det meste af kroppen. Med fokus på 3 åndedrag i hver stilling, kommer der flow, fokus og afspænding til sindet og kroppen.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Øvet
Hofter og følelser – giv slip

Hofter og følelser hænger sammen. Når vi er stressede eller kede af det, sætter spændingerne sig ofte i vævet og musklerne omkring hofterne. Derfor kan du bruge disse dybdegående stræk til både at løsne op for hofterne og give slip på det, der fylder uhensigtsmæssigt i dit liv.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Let øvet
Førstehjælp til stressede skuldre

Denne video er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt", og har fokus på at løsne spændinger i skuldre, nakke, øvre ryg og bryst. Stress sætter sig næsten altid i og omkring skuldrene som fastlåsthed eller smerter. Med det her program vil du mærke mere flow og bevægelighed allerede første gang, du laver det, og over længere tid vil smerterne aftage. Du kan bruge programmet i alle faser af dit stressforløb. Du skal bruge et bælte.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Let øvet
Den rette start på din alenetid

Du har været social på arbejdet, på studiet, til et event eller en familiebegivenhed, og nu har du fået mulighed for lidt nærende alenetid. Men hvad er egentlig mest nærende for dig lige nu? Denne klasse hjælper dig med at omstille fra at have været udadvendt til at lytte indefter, så du får nemmere ved at mærke, hvad din dyrebare alenetid skal bruges på i dag. Du skal bruge en pude til at sidde på, en yogablok/et rullet håndklæde og en fast yogahynde eller lignende.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Alle ‘Tre i én’

I denne sekvens får du bogstaveligt talt 'Tre i én'. Vi har samlet de tre foregående sekvenser i forløbet 'Tre i én' til en lang 80 minutters sekvens. Den er til dig, der har mere tid til fordybelse. Til dig der er vild med en klassisk yogatime og ønsker større sammenhæng fra top til tå og helt ind til kernen. God fornøjelse!

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Let øvet

ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY