Oprettet af:
I denne video er der meget fokus på smil & mindfulness. Mindfulness ift. med hvilken bevidsthed og hvilket fokus, vi laver yoga. Det handler om at træne vores nærvær, og vores væren med det, der nu engang er. Herudover komme vi kroppen rigtig godt igennem gennem en masse bevægelser og øvelser, og alt bliver forklaret, så også begyndere kan være med. Det er ikke nødvendigvis lette øvelser men der differentieres i hver enkelt øvelse, så alle kan være med. Videoen indeholder underlægningsmusik.
Yin yogaprogram hvis tema er at give slip på spændinger og stramhed i kroppen og overgive sig til tyngdekraften og til en tilstand af væren. Denne video er en del af forløbet "Mindre stress - mere nærvær".
Når du er ramt af stress, er det så vigtigt, at du stopper med at slå dig selv i hovedet med skyld, skam og mindreværd. Tak i stedet dig selv for at reagere sundt på en påvirkning, der er usund. Og overøs dig selv med kærlighed og selvomsorg. Det er præcis, hvad den her meditation er lavet til at hjælpe dig med. Kast dig ud i den med åbenhed og se, hvad der sker. Meditationen er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt" og anbefales i alle faser af dit stressforløb. Du har muligvis brug for en yogapølle eller pude at side på.
Dette er en praksis til dig, der har brug for at geare ned og restituere med en stille, nærende og ekstra langsom yogaklasse. Efter en travl periode kan det nogen gange føles mere vanskeligt at koble af end at fortsætte i samme tempo. Vi føler os udkørte, men kan alligevel ikke rigtig finde hvile, selv når vi prøver. På denne klasse rider vi stormen af ved bevidst at sænke tempoet og opholde os længere tid i støttede stillinger, hvor der vitterligt ikke sker ret meget. Vi dropper alle dagsordner om at fikse eller optimere os selv og fordyber os i stedet i sansningen af kroppen, som den er lige nu. Klassen begynder med nogle blide bevægelser, der inviterer dig til at mærke jorden under dig. Derefter finder vi ind i et par restorative stillinger, hvor du med støtte fra tæpper og puder kan lade tiden gøre arbejdet for dig, så du igen kan finde hvilepulsen. Har du tid, anbefaler vi at du bliver liggende i afspændingen eller tager en halv times morfar på sofaen (jo jo), så din praksis rigtig kan slå rødder. Her anbefaler vi især Birgittes ”Blød savasana”. Restorativ yoga kræver traditionelt en del udstyr. Husk, at flere af de ting du skal bruge, kan erstattes med ting, du finder i dit hjem, hvis du ikke lige har alt på listen herunder. Birgitte demonstrerer stillingerne uden tæppe på men anbefaler, at du dækker dig med et tæppe og klæder dig i varmt, blødt tøj, så du holder temperaturen. * 1-2 klodser/blokke eller to tykke bøger * 3-4 faste, store tæpper, gerne en stor plaid eller et tæppe * et langt yogabælte/ tørklæde/ træningselastik/ håndklæde * yogapølle - kan erstattes med en tæt sammenrullet yogamåtte viklet i et blødt tæppe, så den får cirka samme tykkelse som en yogapølle
I gymnasiet handler hele ens verden ofte om at være den komplette elev udadtil. Meget af ens identitet kommer til at ligge i, hvordan man klarer sig rent fagligt. I denne video vil jeg guide dig til at få vendt det billede lidt, så du kommer ind og mærker dig selv. Dig, som du er - uden det 02, du fik i sidste terminsprøve, og uden det 10-tal som alligevel ikke føles godt nok. Den du er uden dine karakterer fra gymnasiet har nemlig en helt masse at byde på, så lad os sammen give den person lidt opmærksomhed og finde roen i dig. I denne video er det en god idé at have en pude eller et tæppe til at sidde på.
Er du klar til at slippe tankemylderet og give den del af dit sind der vandrer ""hid og did"" et beroligende mantra? Denne meditation er én af de mest effektive meditationsteknikker i kundaliniyogaen. Meditationen påvirker din hjerne og hjælper med at stilne sindet og de gamle tanker, der igen og igen popper frem. Udover et mantra bruger vi også mudras (fingerbevægelser). Når du mediterer, vil du måske undervejs opleve at gamle tankerimpulser, eller følelser melder sig på banen. Her er det vigtigt, at du fortsat fokuserer på mantraet. SAA: Uendelighed - Tommelfinger og pegefinger rører hinanden. TAA: Liv - Tommelfinger og langefinger rører hinadnen. NAA: Død - Tommelfinger og ringefinger rører hinanden. MAA: Genfødsel - Tommelfinger og lillefinger rører hinanden. Sådan disponeres tiden (11-12 minutter): I første del laver du mantraet med normal stemme i 2 min. I anden del hvisker du i 2 min. I tredje del lader du lyden vibrere mentalt i 3 min. Herefter hviske du igen i 2 min. Til sidst bruger du din normale stemme i 2 min. Forklaring af Mudraernes (fingerbevægelsernes) betydning: 1. finger: Gyan Mudra – visdom – planeten Jupiter. 2. finger: Shuni Mudra - tålmodighed – planeten Saturn. 3. finger: Surya Mudra - vitality, livets energi – Solen. 4. finger: Buddhi Mudra – Kommunikation – planeten Merkur. Musiknummeret Sa Ta Na Ma fra albummet “I & Higher” - Rafael Emanuel Ran eller Kirtan Kriya fra albummet Meditations for Transformation fra Nirinjan Kaur kan varmt anbefales.
Vi lever i en hurtig verden, og det gør det til tider svært at komme ind og mærke efter i kroppen. Mange af os føler os stressede fra tid til anden, og vi lægger slet ikke mærke til, hvordan vi endte der. I denne video sætter vi tempoet ned, så du kan være nærværende. Jeg guider dig i 30 minutters blødt og mindfult flow, hvor du kun skal være lige dér på din måtte. Vi arbejder os blidt ind i ryggen, hofter og skuldre, hvor mange spændinger ofte sætter sig, og jeg guider dig i at være helt tilstede undervejs. Denne video vil efterlade dig med en følelse af nærvær, blødhed og overskud i hele dit system. Det en god idé at have et bælte eller et tørklæde ved hånden. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.
Et blidt, beroligende yogaprogram der er skønt at lave om aftenen til at fremme god søvn, eller hvis du føler dig stresset. Stillingerne vil hjælpe til at skabe ro i nervesystemet, løsne spændinger i hofterne og frigøre åndedrættet. Programmet er instrueret, så du også kan følge med, selvom du er ny indenfor yoga. Hav et tæppe og en (sofa)pude i nærheden.
I dette program vil du blive guidet i at slippe spændinger i skulder og nakke og skabe bevægelighed og flow i rygsøjlen. Din holdning afspejler også din følelsesmæssige tilstand, så det er et vigtigt element i at ændre din energi. Med denne sekvens vil du også opleve, at åbne op til værdighed og din selvtillid vil få en boost.
I denne flow-sekvens bliver du guidet igennem bl.a. stående stillinger og balancestillinger, der har til formål at fokusere dit sind, så du kan blive mere bevidst om, hvad der er aller vigtigst for dig lige nu. Den er også en øvelse i at mærke både plads og støtte indefra og udefra og gør, at du efterhånden vil (gen)opbygge tillid til dig selv og din omverden. Videoen er en del af forløbet “Førstehjælp til dig, der er stressramt” og anbefales især til dig, der er i slutningen af et stressforløb og begyndt at planlægge fremtiden. Eller dig, der er i tidligere faser af et stressforløb og har brug for fysisk bevægelse til at dæmpe tankemylder og kropslige reaktioner.
Denne video er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Søvnen bliver ofte påvirket af stress og sommetider også af angst. Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan denne sekvens bruges inden sengetid. Det er en blid, rygliggende sekvens med fokus på dit åndedræt og kontakten til gulvet. Det er en god ide at være klar til at gå i seng umiddelbart efter yogaen. Du får brug for en høj pude eller en pølle.
Alt for mange mennesker går rundt med et sind, der er gået i selvsving med bekymringer og trouble shooting. Når det sker, minder tankerne os konstant om alt det, vi skal have styr på og alt det, der kan gå galt. Når tankerne kører derudaf på den måde, kan det være svært at finde ro, og vi kan direkte føle os ”taget til fange” af vores egne tanker. Dette program er en kraftfuld måde at komme ud af hovedet og helt ned og mærke jordforbindelsen. Det er en del af forløbet "Pas på dig selv"
Hvis tanken om at skulle være stille stresser dig, kunne det måske være tegn på, at du trænger til at være lige præcis det. Kigge lidt indad og prøve at gøre ingenting. Du er garanteret vant til at have 100 bolde i luften alle ugens dage, så hvorfor er det pludselig svært at lade de bolde ligge for en stund? Det kan være et tegn på, at du føler dig lidt stresset og trænger til rent mentalt at trække stikket ud. I denne sekvens vil jeg guide dig til at finde noget glæde og overskud inde bag alle dine huskelister, fordi jeg lover dig, at det er der. Jeg garanterer, at du er i trygge hænder, og at du vil komme ud af denne guidede mentale pause med styrke og overblik. Hav eventuelt en pude eller et foldet tæppe klar, så du kan sidde behageligt på gulvet. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.
Denne afspænding er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Afspændingen er tænkt som en afslutning efter en yogasekvens, men du kan også bruge den som en genopladende pause i løbet af dagen eller inden sengetid. Læg dig godt til rette under et tæppe, og du vil blive guidet gennem hele kroppen.
Når vi får et stille øjeblik, måske før sengetid, ved bussen eller lige, når vi står op om morgenen, så kan det være svært at nyde roen. Fordi vi er vant til at blive stimuleret af vores telefon, vores huskesedler og vores sociale relationer hele tiden. De fleste af os har slet ikke et sted, hvor vi bare kan være stille, så i denne sekvens har jeg lavet plads til lige præcis det. Vi skal lave lange, blide stræk og vil sammen finde tillid til, at der kan komme gode ting ud af at gøre ingenting. Sekvensen vil efterlade dig mere rolig og dine skuldre vil med garanti føles lettere. Hav gerne en pude og et tæppe til at støtte dig i nogle af stillingerne til denne sekvens. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.
Dette er en blød og dejlig afspænding, hvor du visualiserer, at du ligger på stranden i det lækreste sommervejr . Vi kommer hele kroppen igennem. Det er blot at lægge sig til rette på ryggen og give helt slip. God fornøjelse!
Dette korte sæt øvelser egner sig fantastisk til at reducere stress. Der er 4 øvelser, og de arbejder effektivt med nogle af de områder i kroppen, som har særlig tendens til at blive spændte i løbet af en dag - nemlig skuldre, nakke, bækken og ryg. Efter de 4 øvelser afsluttes yogasættet med en kort guidet afspænding.
En enkel og yderst effektiv meditation, hvor vi bruger åndedrættet og særlige håndholdninger til at skabe ro i hjernen og blødhed i hjertet, og samtidig afhjælper meditationen symptomer på stress. Brug din tid på din yogamåtte med kærligt nærvær og med denne meditation. Du vil med garanti takke dig selv for din investering efterfølgende.
Stress og angst kan komme til udtryk og sanses i kroppen på mange forskellige måder. Denne sekvens, der er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", inviterer dig til at gå på opdagelse i alle de skiftende sansninger, der er til stede i kroppen. Du inviteres til at forsøge at forholde dig nysgerrigt til alt det, du mærker, både det der føles rart, det der føles ubehageligt, og det der føles neutralt. Denne træning kan hjælpe dig til ikke at blive overvældet, når noget føles intenst. Sekvensen afsluttes med en kort afspænding.
Har du ofte hovedpine? Smerter i kroppen eller hovedpine, er i virkeligheden din krop, der fortæller dig, at der er et eller andet galt. Denne video er skræddersyet til dig, der har akut eller tilbagevendende hovedpine. Der kan være mange årsager til hovedpine. Det kan være en god idé at holde øje med, om det kommer fra spændinger i nakke og skuldre, eller om det f.eks. skyldes mangel på væske eller, at du er anspændt eller decideret stresset. Dette lille program kan afhjælpe eller forbygge hovedpine gennem en sekvens af øvelser, der fjerner presset på din hjerne og beroliger dit nervesystem. Ved akut hovedpine afhjælper en bandage omkring hovedet, og Ilse gennemgår i starten af videoen, hvordan du binder den selv. Du skal bruge 1 skridsikker yogamåtte, 1-2 yogapøller, 2 tæpper, 1 stol, 1 bælte, en bandage(tørklæde) og lidt vægplads.
Dette er en helt klassisk afspænding, hvor vi kommer hele kroppen igennem. Når du lige har 7 min til rådighed eller efter endt yogapraksis. Læg dig på ryggen og lad hele dit system blive ladet op igen.
Denne video er en del af forløbet “Ro, fokus og bevægelse i eksamensperioden” og rummer en visualiseringsøvelse, som du kan bruge, når du oplever, at nervøsiteten før en eksamen løber af med dig. Du kan lave øvelsen siddende eller liggende. Glæd dig til mere ro og grounding.