Hatha Yoga er den klassiske og mest grundlæggende form for fysisk yoga, hvor man arbejder med kroppen som et redskab til at bringe balance mellem krop og sind. Ordet “hatha” kommer fra sanskrit og betyder “sol og måne” – og referer til at, at man med yogaen søger at skabe en balance mellem modsætninger som aktivitet og hvile, gøren og væren og hvad der kunne kaldes de feminine og de maskuline kvaliteter i os. Hatha yoga er fundamentet for stort set al yoga, som du i dag finder i Danmark.
I en typisk hatha-klasse vil du møde fysiske stillinger (asanas), åndedrætsøvelser (pranayama) og ofte en guidet afspænding samt til tider en kort meditation. Tempoet er roligt, hvilket giver tid til at mærke kroppen, justere stillingerne og være til stede i hver bevægelse. Stillingerne holdes i nogle åndedrag ad gangen, og fokus er ikke på at præstere, men på at opleve – at komme hjem i kroppen og lade sindet falde til ro.
Hatha Yoga egner sig særligt godt til begyndere, da det giver en solid forståelse for yogaens grundprincipper. Men også øvede yogier vender ofte tilbage til hatha for at forfine deres praksis og skabe ro i en travl hverdag. Det er en yogaform, der møder dig dér, hvor du er – uanset alder, kropstype eller erfaring.
Kort sagt: Hatha Yoga er som at skrue ned for verdens støj og skrue op for for kontakten til dig selv.
Kom let i gang med at prøve hatha yoga her:
En kort yogapause
Pas på din ryg
Projektfri zone
Blid, beroligende yoga
Vagusnerven – en vej til ro